Carlsbergs lagertiltag optimerer forretningen

”De optimeringstiltag, vi sætter i gang på lageret, skal skabe værdi for forretningen samlet set”.
Sådan siger Lars Billund Mouridsen, der er Spare Parts Warehouse Manager hos Carlsberg i Fredericia. Hans afdeling har ansvaret for at source alle de dele og stumper, der skal bruges til at holde produktionen af øl og læskedrikke kørende.
Sparer tid med SmartLager
Lars Billund Mouridsen har i en årrække haft fokus på at finde smartere måder at gøre tingene på og har bl.a. valgt at implementere lagerstyringskonceptet SmartLager. Det er en såkaldt VMI-løsning, hvor Lemvigh-Müller står for at håndtere størstedelen af de forbrugsvarer, der bliver brugt til drift og vedligehold af bryggeriets enorme produktionsapparat.
Ved at overlade forbrugsovervågningen, bestillingen og opfyldningen af bl.a. værnemidler, håndværktøj og kemiprodukter til Lemvigh-Müller, løber Carlsberg aldrig tør. Samtidig sparer lagermedarbejderne tid – noget der for alvor blev mærkbart, da SmartLager-løsningen blev udbygget med punchout. Det betyder, at der er integration mellem Carlsbergs indkøbssystem og Lemvigh-Müllers webshop:
”Før kunne vi måske bruge en halv time på at behandle en standardordre – det tager 5-7 minutter i dag, så vi sparer meget tid med punchout”, siger Lars Billund Mouridsen.
Bruge tiden på det, man gør bedst
Det betyder ikke, at han og medarbejderne på lageret har fået mindre travlt. Tiden, der er sparet på lageret, bliver brugt på nye tiltag, som skaber optimeringer andre steder i organisationen. Lars Billund Mouridsen har netop fokus på forretningens samlede behov:
”Hvis der skal laves service på en af vores maskiner, så plukker og pakker vi de stumper og reservedele, teknikeren skal bruge, og stiller frem til ham, så han kan gå i gang med det samme. Det er nyt. Før skulle teknikerne selv finde delene på lageret, men nu kan de bruge tiden på det, de er gode til – nemlig service og reparation”, siger han.
Værdi skabes gennem forståelse
Leverandørkonsolidering er et andet fokusområde for Lars Billund Mouridsen. Ved at samle indkøbet hos færre leverandører kan Carlsberg spare transaktionsomkostninger og tid – som i stedet kan investeres i at opbygge strategiske samarbejder med leverandører som fx Lemvigh-Müller.
”Det kræver møder, løbende forventningsafstemning og dialog at opbygge den forståelse af hinandens forretning, der gør, at samarbejdet for alvor bliver værdiskabende. Selvom der kan være hurdler, så har Lemvigh-Müller fået en god forståelse af Carlsberg, og hvad vores behov er. Samtidig har vi viljen til at løse og optimere på tingene sammen”, siger Lars Billund Mouridsen.
Samarbejde om safety
Samarbejdet bliver løbende udvidet. I december 2019 vandt stål- og teknikgrossisten et stort udbud om at levere værnemidler (PPE) til Carlsberg i 18 vesteuropæiske lande. Bryggeriet i Fredericia får også flere og flere varenumre ind i aftalen med Lemvigh-Müller, fortæller Lars Billund Mouridsen.
”Carlsberg har fået stort fokus på maskinsikkerhed. Ingen må komme til skade! Hvis vi har et ’safety moment’, så holder vi stille, indtil der er styr på det, og hvis en maskine skal repareres, skal vi sikre, at den ikke pludselig starter, mens der bliver arbejdet på den. Det kræver safety equipment som fx hængelåse, kapslinger og koblinger. Det har vi valgt at source gennem Lemvigh-Müller - jo bedre vores leverandører er til at løse opgaverne, jo flere får de”, siger Lars Billund Mouridsen.
Om Carlsbergs lagerløsning
- Carlsberg i Fredericia får størstedelen af deres forbrugsvarer leveret gennem lagerstyringskonceptet SmartLager og har valgt en mercher-ordning kombineret med punchout.
- Det betyder, at der fast én gang om ugen, året rundt, kommer en medarbejder fra Lemvigh-Müller forbi bryggeriet i Fredericia for at tjekke lagerbeholdningen, bestille varer, pakke ud og fylde lageret op.
- Aftalen omfatter ca. 2.600 varenumre indenfor forbrugsvarer som PPE, befæstelse, håndværktøj, kemiprodukter. Herudover leverer Lemvigh-Müller også en række andre varer til Carlsberg – fx løftevogne, skabe, reoler.
Nøgleord
Billeder



Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister22.4.2025 13:29:45 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen, som er en af Danmarks hurtigst voksende installatørvirksomheder, har indgået samhandelsaftale med stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller. Målet er fælles og bæredygtig vækst.
ESG skaber værdi i Lemvigh-Müller27.3.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop offentliggjort sin ESG-rapport for 2024. Den viser fremskridt og ambitioner for fremtiden i Danmarks største stål- og teknikgrossist.
Lemvigh-Müller lander historisk ordre12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største teknik- og stålgrossist har netop skrevet under på den største enkeltstående solcelleordre i grossistens knap 180-årige historie.
Lemvigh-Müller kårer årets butikker4.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lokal forankring og stærkt teamwork driver væksten i vinderbutikkerne
Nyt emballagedesign sparer 58 tons plast årligt10.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som de første i el-detailbranchen reducerer Elworks markant plastik til fordel for mindre miljøbelastende papir i nyt emballagedesign. Det sparer årligt 233 ton CO2e i plastik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum