Nyt partnerskab skal hjælpe sommerfuglene
Den danske bestand af sommerfugle og andre insekter er under pres. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening indledt en jagt på flere arealer til de truede bestande.
Og de pressede danske sommerfugle kan nu se frem til hjælp fra en måske uventet kant. Dagligvarekæden REMA 1000 har netop indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive sommerfuglepartner.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding glæder sig over den nye aftale:
- Det her er rigtig gode nyheder for naturen. Vi ved, at sommerfuglene får færre og færre levesteder, og flere arter er uddøde eller i fare for at gøre det, så derfor er der brug for en indsats både fra staten og private. Og det er virkelig positivt, at en stor landsdækkende virksomhed som REMA 1000 nu tager ansvar og vil være med til at gøre en konkret forskel, siger Maria Reumert Gjerding.
Otte fodboldbaner bliver til sommerfuglenatur
Aftalen betyder konkret, at hvad der svarer til otte fodboldbaner omkring Rema 1000's administration og centrallager i Horsens, bliver indrettet som grønne arealer med særligt fokus på sommerfugle og andre insekter. Det betyder naturligvis også, at der ikke må sprøjtes med sprøjtegift på arealerne.
REMA 1000 er den første danske virksomhed, der underskriver en aftale om at blive sommerfuglepartner med Danmarks Naturfredningsforening. Indkøbs- og marketingdirektør Anders Jensen glæder sig over muligheden for at skabe biodiversitet for insekterne og det nye partnerskab.
- Vi er glade for vores nye status som sommerfuglepartner med Danmarks Naturfredningsforening. For os er det vigtigt at sætte fokus på forskellige problemstillinger, hvor vi kan være med til at gøre en forskel. Derfor er dette en ideel mulighed for at kunne give insekterne bedre leveforhold, så vi kan være med til at opretholde bestandene. Manglen på plads er en af de største trusler mod insekterne, og her kan vi bidrage positivt med et stort areal, som bliver skabt til sommerfuglevenlige forhold og til gavn for naturen.
Biodiversitet i baghaven
Udover det arbejde som laves på grunden i Horsens, så indeholder en anden del af partnerskabet mellem REMA 1000 og Danmarks Naturfredningsforening også salg af udvalgte planter i butikkerne. Dermed kan discountkædens kunder også selv engagere sig i at skabe mere biodiversitetsvenlige haver hjemme i baghaven.
De første planter, der kan købes i butikkerne fra slutningen af marts, vil være hængepil, klatrehortensia og forskellige danske frugttræer med danske sorter, fortæller kategorichef Steffen Marx, der er ansvarlig for indkøb af planterne.
- Som en del af vores sommerfuglepartnerskab har vi udvalgt en række planter til butikkerne, så vores kunder nemt kan indrette deres haver på en biodiversitetsvenlig måde. Vi skal være med til at sørge for nektar til insekterne fra tidligt forår til sent efterår, og derfor er planterne i vores butikker nøje udvalgt til formålet. Derudover kommer vi også til at henvise til Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside, hvor man kan læse mere om sommerfugle i haven, siger Steffen Marx.
Sommerfugleambassadører skal hjælpe til
REMA 1000 har som den første virksomhed underskrevet en sommerfugleaftale med Danmarks Naturfredningsforening, men foreningen arbejder for, at der i fremtiden kan komme endnu flere partnerskaber i gang.
Derfor er man netop nu i gang med at rekruttere 100 sommerfugleambassadører over hele landet, der på frivillig basis skal være med til at give insekterne end hånd og samarbejde lokalt med blandt andet virksomheder, boligselskaber, kirker og ejerforeninger, der gerne vil hjælpe til, fortæller projektansvarlig Simon Leed Krøs fra Danmarks Naturfredningsforening.
- Den største trussel mod vores insekter er manglen på plads. Målet er et blomstrende og langt mere insektvenligt Danmark, end det vi kender i dag, og som en græsrodsforening tror vi på, at frivillighed er løsningen. Vi har allieret os med de dygtigste insekteksperter og fagfolk på området, så vores ambassadører kan forvente at blive godt klædt på til opgaven, siger Simon Leed Krøs.
Kontakter
Presserådgiver i Danmarks Naturfredningforening
Kasper Pihl Møller
Tlf: 26816228
Mail: kpm@dn.dk
Kommunikationschef i REMA 1000
Jonas Schrøder
Tlf. 21640770
Mail: jos@rema1000.dk
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Nyt naturprojekt skal hjælpe ørreden i Damvad Å25.6.2025 14:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening Egedal og Egedal Kommune har slået sig sammen om et fælles projekt. Sammen med skoleelever vil de løfte biodiversiteten i Damvad Å – bl.a. med fokus på ørreden. Parterne har fået 60.000 kr. i støtte til formålet af VELUX FONDEN.
Sjaskvåd Sankthans: Giv det ubrugte sankthansbål til dyrene23.6.2025 16:45:21 CEST | Pressemeddelelse
Bliver årets sankthansbål aldrig tændt på grund af regn og blæst? Grenene fra bålet kan være guld værd for pindsvin, insekter og fuglene i haven, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
DN roser grønne partier for delaftale om kvælstofregulering19.6.2025 16:24:03 CEST | Pressemeddelelse
Ny delaftale med et øget miljøkrav til landbruget bringer treparten et skridt tættere på mål. Men store beslutninger udestår stadig.
Vigtig sejr for vandmiljøet16.6.2025 09:41:28 CEST | Pressemeddelelse
Skelsættende afgørelse fra Miljø og Fødevareklagenævnet om spildevand skal få myndighederne til at stille skrappere krav til forurenende virksomheder, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Forbruget af PFAS-pesticider sætter ny rekord11.6.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods et øget fokus på PFAS-stoffer fortsætter landbrugets forbrug af PFAS-pesticider med at stige. Ifølge ny opgørelse blev der fra 1. august 2023 til 31. juli 2024 sprøjtet med 213 ton PFAS-stoffer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum