Husejere søger råd efter rekordvåd vinter

Den hvide vinter er blevet til den våde vinter. De rekordstore mængder nedbør i starten af 2020 har skabt mange udfordringer med oversvømmede kældre og vand i hulmure, konstruktioner og udhæng landet over.
Er uheldet ude, kan du som husejer ikke være sikker på en økonomisk håndsrækning fra dit forsikringsselskab. Omvendt er der også skader, som forsikringen dækker. Så der er god grund til, at mange husejere føler sig rådvilde.
- Hvis det drejer sig om indtrængende vand fra undergrunden, så skal man være opmærksom på, at en almindelig forsikring ikke dækker, og det gør Stormrådet faktisk heller ikke, siger Per Haulund, police- og skadedirektør hos GF Forsikring og fortsætter:
- Vi får flere og flere henvendelser fra husejere, som fortæller om grunde, der står under vand eller opstigende grundvand i kælderen. Opstigning af grundvand ser man typisk, når der er faldet store mængder nedbør. Det bringer husejerne ind i en gråzone mellem deres traditionelle forsikringer og erstatning via Stormrådet, siger Per Haulund.
Forsikring kan hjælpe danskerne med deres oversvømmede kældre
På baggrund af markant flere henvendelser til GF Forsikrings skadeafdeling, gør forsikringsselskabet opmærksom på muligheden for at få dækning med udvidet vandskade.
- Vi har lavet denne dækning, så den også omfatter regn igennem taget uden stormskade og opstigning af grundvand. Dog skal man være opmærksom på, at hvis vandet kommer udefra, og terrænet er oversvømmet, så kan forsikringen ikke hjælpe. Så kan det være en skade, Stormrådet kan dække, siger Per Haulund.
Sådan kan du sikre dit hus mod vandskader
Det kan være svært selv at gøre noget, når regnvandet først er kommet ind i huset. Hos GF Forsikring opfordrer man derfor husejerne til at være ekstra opmærksomme på at få vedligeholdt deres hus løbende. Det kan i sidste ende få betydning for erstatningen fra forsikringen, ligesom det kan forebygge, at vandet trænger ind.
Det er nemlig ikke kun taget, som er boligens eneste beskyttelse mod regnvandet. Det er også vigtigt at se på tagrender og nedløb, så vandet kan komme væk fra huset.
- Hvert år opfordrer vi vores kunder til at tjekke tagrender, taget, brønde, nedløbsrør, fundament og murværk forud for de typisk våde måneder fra november og frem til marts. Det er selvfølgelig ikke en garanti for, at det kan holde vandet ude, men hvis du har et vedligeholdt hus, så har du sikret dig så godt, som du kan, siger Per Haulund.
Nøgleord
Kontakter
Rikke LundvaldKommunikationskonsulent
Tlf:25572040rilu@gfforsikring.dkBilleder


Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Fremtidens vejr stiller krav til danskernes klimasikring13.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Før århundredet er ovre, vil klimaforandringerne betyde mere regn, flere oversvømmelser og voldsommere vejr for danskerne, som kan risikere op til 33 procent flere døgn med over 20 mm nedbør. Heldigvis kan mange klimaskader på huset undgås, lyder det fra forsikringsselskab.
Hækken sender flest på hospitalet, når havearbejdet sætter ind20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind, men farerne lurer for de uopmærksomme - det gælder især, når tiden kommer til at klippe hæk. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring.
Tidlig tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd9.5.2025 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af et usædvanligt tørt forår og danskernes trang til at hive havegrillen frem fra sit vinterhi får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed – allerede inden sommeren for alvor er gået i gang.
Højsæson for cykeltyverier: Disse cykelejere er mest udsat6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsmånederne er højsæson for cykeltyverier – på landsplan er antallet af anmeldte cykeltyverier endda steget med 29 procent på tre år. Særligt én gruppe cykelejere skal være ekstra opmærksomme op til sommer, lyder det fra GF Forsikring.
Tung IT-profil i forsikringsbestyrelse26.4.2025 14:45:45 CEST | Pressemeddelelse
GF FORSIKRING: Kristian Hjort-Madsen blev lørdag valgt til bestyrelsen på GF Forsikrings ordinære generalforsamling i Middelfart. Han træder ind som nyt medlem i selskabets bestyrelse, der tæller i alt 12 personer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum