Danske Spil kom godt i gang på det liberaliserede marked
30.8.2012 12:36:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Danske Spils resultat i første halvår 2012 blev i følge halvårsrapporten 837 mio. kr. mod 629 mio. kr. i den tilsvarende periode i 2011, svarende til en fremgang på 208 mio. kr. eller 33 %. Resultatet er baseret på den såkaldte BSI-omsætning (bruttospilleindtægt = omsætning minus præmier), der blev 1.978 mio. kr., hvilket er 292 mio. kr. mere end i samme periode sidste år.
- Den betydelige fremgang i vores resultat er et udtryk for, at Danske Spil er kommet rigtigt godt i gang på det nye spillemarked, der blev en realitet fra 1. januar i år, siger Danske Spils administrerende direktør, H.C. Madsen.
Det gode resultat er således påvirket positivt af nye produktlanceringer som Poker og Casino, der kan markedsføres af Danske Spil i kraft af den nye lovgivning.
Det nye spil Eurojackpot kombineret med et gunstigt superpuljeforløb i OnsdagsLotto i starten af året samt EM i fodbold er også blandt årsagerne til resultatfremgangen.
Den samlede BSI-omsætning fordeler sig med 1.374 mio. kr. i Danske Lotteri Spil og 603 mio. kr. i Danske Licens Spil.
De samlede omkostninger udgør 400 mio. kr., hvilket er 36 mio. mere end i samme periode sidste år. De øgede omkostninger skyldes først og fremmest markedsføring af de nye spil på det nye spillemarked og markedsføring af Oddset under EM i fodbold.
- Det gode resultat for halvåret betyder, at vi nu forventer at kunne levere et overskud i niveauet 1,6 - 1,7 mia. kr. baseret på en BSI-omsætning på 3,7 - 4,0 mia. kr., når hele året skal gøres op, tilføjer H.C. Madsen.
1. halvår 2012 i overblik (Sammenligningstal for sidste år i parentes)
Resultat 837 mio. kr. (629 mio. kr.)
Omsætning (=indskud) 9.197 mio.kr. (3.879 mio. kr.)
BSI (bruttospilindtægt) 1.978 mio. kr. (1.686 mio. kr.)
Omkostninger 400 mio. kr. (364 mio. kr.)
Yderligere oplysninger hos H.C. Madsen på telefon 24 22 21 00.
Nøgleord
Billeder

Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vandt fire millioner i Eurojackpot – sådan går det et år efter5.11.2026 09:29:57 CET | Pressemeddelelse
Hvor langt rækker pengene egentlig, når man vinder millioner af kroner i Eurojackpot? Danske Spil har spurgt en tidligere vinder for at høre, om der stadig er råd til ekstra luksus i hverdagen.
Gigantisk trøstepræmie: Dansker vinder 9,6 millioner i Eurojackpot4.11.2026 08:24:09 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan glæde sig over en gigantisk trøstepræmie på 9,6 millioner skattefrie kroner fra Danske Spil. Se, hvor kuponen er købt.
Tager Holger Rune fusen på Danske Spil igen?3.11.2026 11:39:56 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun Holger Rune, der har leveret svingende præstationer efter sit comeback: Efter fem kampe har oddssætterne fra Danske Spil endnu til gode at forudse vinderen af danskerens opgør.
Uhyggeligt sammentræf i Lotto: To milliongevinster lander i samme by1.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Halloween blev en aften ud over det sædvanlige for tre heldige danskere, der tilsammen vandt 10 millioner kroner i Lotto. Én vinder fra Hvidovre løb med otte millioner kroner, mens to andre hver vandt en million på kuponer købt i samme by. Et næsten uhyggeligt sammentræf!
Millionær på Lotto sparer ikke på noget – køber luksusgolftur i Afrika31.10.2026 09:31:00 CET | Pressemeddelelse
Golfspiller fra Helsingør vinder million i Lotto – og nu pakker han og konen køllerne for at tage på golfrejsen over alle golfrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
