Ny generalsekretær til Det Danske Spejderkorps

Den 24. marts starter Morten Gade som ny generalsekretær for Det Danske Spejderkorps. Han skal være bindeled mellem den politiske ledelse, frivillige og organisationens ansatte, der alle arbejder for at understøtte spejderarbejdet lokalt i spejdergrupper over hele landet.
Han glæder sig til at komme i gang med arbejdet, hvor særligt den nye udviklingsplan vil være i fokus.
”Det Danske Spejderkorps har en vigtig rolle for vores børn og unge - og et kæmpe potentiale, der vel aldrig har været større. Jeg glæder mig til at være med til at realisere den nye udviklingsplan - for er der noget, vi har brug for, er det modige børn og unge. Jeg vil gøre mit for at få endnu flere børn til at klatre i træer og sove udenfor. Prøve nye ting med nye venner i et socialt fællesskab, hvor der gælder andre spilleregler end i skolen eller derhjemme. Opleve naturen og gøre en forskel i verden”, siger Morten Gade og fortsætter
”Jeg har aldrig selv været spejder, men som spejderfar har jeg haft fornøjelsen af at sy mærker på min datters uniform og hente hende udmattet og lykkelig hjem fra spejdermøder og lejre. Det giver mening. Og det er oplevelser og erfaringer, jeg gerne vil være med til at give endnu flere danske børn og unge.”
Morten Gade har de sidste tre år drevet eget firma, men han har tidligere haft ledelsesansvar hos blandt andet FDB, og han er glad for at komme tilbage til ledelsesrollen.
”Jeg glæder mig til at komme tilbage til ledelsesopgaven i en ny kontekst, og til at hjælpe Det Danske Spejderkorps’ spejdere, spejderledere og grupper med at udfolde deres store potentiale.”
I Det Danske Spejderkorps’ politiske ledelse, korpsledelsen, er man meget glade for, at Det Danske Spejderkorps har kunnet tiltrække en stærk profil som Morten Gade, og spejdercheferne, der er organisationens formænd, er spændte på at starte samarbejdet med ham.
”Morten har været initiativrig og haft en god forståelse for rollen og udfordringerne, og helt igennem behagelig i den personlige dialog.
Vi er særligt glade for Mortens begejstring for spejderarbejdet og hans forståelse af vores værdigrundlag. Han har en rigtig god evne til at se korpset ”udefra” og komme med et blik på de muligheder vi har, og hvordan vi kan arbejde med dem.”, siger Mathias Lysholm Faaborg og bliver suppleret af sin med-spejderchef, Kristine Clemmensen-Rotne
”Mortens profil passer rigtig godt til de opgaver der kommer over de næste år, hvor den helt store opgave bliver, at få den nye udviklingsplan ud at leve lokalt hos alle enheder i Det Danske Spejderkorps, så vi kan få endnu flere modige børn og unge.”
----
Morten Gade er 39 år, og er uddannet cand.comm. i virksomhedsstudier og kommunikation
Morten Gade har tidligere været partner i det internationale brand- og design-firma ”Kontrapunkt”, arbejdet som digital chef i FDB – og var med til at starte landsforeningen for levende rollespil, Bifrost. I de sidste 3 år har Morten været selvstændig og har blandt andet arbejdet for Mary Fonden, Red Barnet, Google og MP Pension.
Bor i Birkerød med sin kæreste og to børn
Nøgleord
Kontakter
Peter TranevigKommunikationschef
Tlf:23 29 33 62pt@dds.dkBilleder

Links
Information om Det Danske Spejderkorps
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
SAYSKY x Det Danske Spejderkorps: Løbetøj som hylder fællesskab, bevægelse og eventyrlyst.21.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dette forår smelter løbekultur og spejderliv sammen i en unik løbetøjskollektion. Det danske løbe-kult fænomen SAYSKY og Det Danske Spejderkorps har indgået et samarbejde med en fælles mission: at inspirere flere til at være aktive i den danske natur og opleve den glæde og frihed, der opstår, når vi bevæger os sammen derude. Den nye kollektion lanceres lørdag den 5. april ved et åbent løbeevent hos Spejder Sport på Østerbro i København, hvor alle kan være med.
Ny pris tildeles: unikt bindeled mellem erhvervsliv og spejderbevægelse18.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang tildeler Copenhagen Economics og Det Danske Spejderkorps en særlig pris, der hylder personer, som på eksemplarisk vis kombinerer en stærk erhvervskarriere med dedikeret engagement i spejderarbejdet. Neksusprisen går i år til overlæge og spejderleder Lea Laird Andersen.
Den A.P. Møllerske Støttefond donerer spejderhytter til lokale foreninger i hele Danmark30.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange lokale foreninger i hele Danmark bliver de glade modtagere af 32 af ”Fremtidens Spejderhytter”. Spejderhytten er en nytænkning af den klassiske spejderhytte, hvor Fonden hjælper de lokale foreninger, der har mest brug for at give de fysiske rammer et kvalitetsløft.
Region Syddanmark: Mindre skærm, mere stjernehimmel – Oplev naturoplevelser i Syddanmark med Nat i Naturen20.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. september kan du opleve natten i Syddanmark på en helt ny måde. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 7. og 8. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
Region Hovedstaden: Mindre skærm, mere stjernehimmel – Oplev naturen i Hovedstaden med Nat i Naturen20.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. september inviterer Nat i Naturen hele Hovedstaden til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 7. og 8. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum