150.000 gymnaster skal på gulvet til DGI Gymnastiks forårsopvisninger

Flere end 150.000 gymnaster fra foreninger, efterskoler og DGI’s landsdelshold sørger for, at der bliver fyldte haller til DGI’s forårsopvisninger i hele landet fra slutningen af februar og frem til april.
I DGI Sydøstjylland er der i år hele 15.256 gymnaster, der skal på gulvet til DGI’s forårsopvisninger.
Formand for DGI Gymnastik, Hanne Lene Haugaard, ser frem til de mange opvisninger:
”Forårsopvisningerne er både et højdepunkt og et skønt punktum for gymnastiksæsonen. Her får vi mulighed for at vise de mange måneders hårde og sjove arbejde frem. Det er noget gymnasterne virkelig ser frem til,” siger Hanne Lene Haugaard.
140.000 publikummer
Der forventes i omegnen af 140.000 publikummer til de mere end 100 opvisningsdage landet over – og de mange publikummer kan godt skrue forventningerne i vejret:
”Heldigvis er det næsten lige så skønt at se på glade gymnaster som det er at dyrke gymnastik selv, så de mange publikummer kan godt begynde at glæde sig. Vi er glade for, at så mange vil dele opvisningsdagene og glæden ved gymnastikken med os,” siger Hanne Lene Haugaard.
Gymnastikken rummer alle
Forårsopvisningerne er et godt eksempel på, hvor bredt gymnastikken favner.
Til opvisningerne kan publikum opleve alt fra de mindste børnehold, der slår kolbøtter og laver sanglege med forældrene i hånden, over REP-holdenes flotte serier og spring til motionsherrer og –damer
Alle bidrager til, at opvisningerne og gymnastikken giver plads til alle aldre og niveauer.
”At give opvisning er noget helt særligt for en gymnast. Uanset alder og niveau. Til opvisningerne mødes børn og ældre, unge og voksne, øvede og begyndere. Men fælles for dem alle er, at de mærker det samme sug i maven inden de skal på gulvet,” siger Hanne Lene Haugaard.
Kontakter
John Tamberg, idrætskonsulent – gymnastik hos DGI Sydøstjylland, telefon: 21 48 78 86
Billeder
Information om DGI
DGI Sydøstjyllands forårsopvisninger finder sted på følgende datoer:
7. marts 2020 - Flemming Efterskole - Børnedag
8. marts 2020 - Elbæk Efterskole - Børnedag
21. marts 2020 - Ågård Efterskole - Børnedag
7. marts 2020 - DGI Huset, Vejle - Alle hold
8. marts 2020 - DGI Huset, Vejle - Alle hold
14. marts 2020 - DGI Huset, Vejle - Alle hold
15. marts 2020 - DGI Huset, Vejle - Alle hold
28. marts 2020 - BGI Akademiet - Junior/Voksen
29. marts 2020 - BGI Akademiet - Junior/Voksen
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
H.M. Kongen besøger DGI Landsstævne i Vejle23.6.2025 11:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 4. juli besøger H.M. Kongen Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævne i Vejle.
Massiv interesse for at overtage specialdesignede cykler fra DGI Landsstævne20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde ansøgere fra foreninger, sociale organisationer, skoler og væresteder drømmer om at få del i de unikke cykler, som er produceret til DGI Landsstævne. Blandt de udvalgte modtagere er Boldklubben Skjold, som vil bruge cyklerne til cykelhold for seniorer.
Unge uden job eller uddannelse skal løftes ind i idrætsfællesskaber28.5.2025 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
DGI åbner nu en støttepulje, så flere unge uden uddannelse eller job kan blive en del af fællesskabet i idrætsforeningerne. Målet er at give unge et løft og succesoplevelser, de kan tage med videre i livet.
Presseinvitation DGI Landsstævne: Vil du dække Danmarks største idrætsfestival?8.5.2025 09:12:05 CEST | Presseinvitation
Akkreditering til DGI Landsstævne er nu åben. Landsstævnet finder sted i Vejle den 3.-6. juli 2025. Frist for akkreditering er 26. maj.
Markant flere kommuner lever op til Trivselskommissionens anbefalinger om fritidspas10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
84 kommuner har nu ordninger med fritidspas, som gør det muligt for flere børn at gå til en fritidsaktivitet. Det viser en ny undersøgelse, som taler lige ind i Trivselskommissionens anbefalinger. Hjælp til at finde vej til en forening er afgørende, siger DGI’s formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum