Danske virksomheder udfordres af den digitale revolution

Stofa Erhverv og Eniig Fiber har i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse interviewet 808 danske virksomheder om vigtigheden af digital infrastruktur, digitale kompetencer og det digitale mindset, når internettet er meget afgørende for at kunne drive forretning. Virksomhederne er fordelt på de fem brancher Detail, Bygge og anlæg, Liberale erhverv, Landbrug og Industri. Det er der kommet seks rapporter ud af, én for hver branche samt en samlet rapport.
- Formålet med undersøgelsen har været at klarlægge de danske virksomheders IT-parathed. Finde ud af hvor ser de sig selv i forhold til konkurrenter og kolleger digitaliseringsmæssigt. Frygter virksomhederne disruption, investerer de tilstrækkeligt i IT og har de i det hele taget tilstrækkeligt med kompetencer i forhold til at kunne udnytte de digitaliserede muligheder, som internettet giver? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi stiller i rapporterne, og svarene er ikke entydigt positive, men der er hjælp at hente for mange SMV’er, fortæller Michael Balto, direktør i Norlys Erhverv, som Stofa Erhverv er en del af.
Han henviser til regeringens ønske om at skabe et stærkt vækstmiljø og gode rammer om de små og mellemstore virksomheders digitale omstilling. Erhvervsstyrelsen fortæller således på sin hjemmeside om flere konkrete indsatser, som kan bidrage til at give SMV’erne et digitalt løft.
Virksomheder mangler kompetencer til at udnytte IT-investeringer fuldt ud
Erhvervsstyrelsens initiativer giver rigtig god mening, da det langt fra er alle, der har mulighed for at tage aktive skridt for at digitalisere. Mange virksomheder mangler stadig kompetencer til at udnytte IT-investeringer fuldt ud, og derfor holder mange igen med at foretage forretningsvigtige investeringer i IT og ny digital teknologi.
- Den digitale oprustning er mest tydelig i de liberale erhverv, hvor mulighederne i de nye teknologier udnyttes af hele 78% af virksomhederne. Det er også her der investeres mest i IT og hvor virksomhederne tydeligst mærker investeringernes effekt på forretningen. Til sammenligning er detailhandlen det område, hvor der investeres mindst i IT på trods af, at 30% af virksomhederne forudser disruption, pointerer Michael Balto.
Digitalisering er kommet for at blive
Teknologisk Institut har udviklet metode, spørgeskema og gennemført analyserne bag rapporten.
Analyserne bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af virksomhederne i de fem brancher. Det giver et stærkt øjebliksbillede af, hvor danske virksomheder er her og nu, når det gælder et digitalt mindset og digitalisering, understreger chefkonsulent Stig Yding Sørensen, som har ledet analysearbejdet i Teknologisk Institut.
- Digitalisering er højt på dagsordenen i danske virksomheder lige nu – og den placering vil digitalisering fastholde i mange år endnu. Det er gennem digitalisering, at der hele tiden opstår både nye muligheder inden for forretningen og nye trusler som for eksempel nye konkurrenter. Teknologien er i rivende udvikling. Det, der er sandheden i dag, er ikke nødvendigvis sandheden til næste år. Digitalisering kræver konstant opmærksomhed i virksomheden og på den måde er den virtuelle verden i højeste grad også den reelle verden, siger Stig Yding Sørensen.
Udfordringer og muligheder
Undersøgelsen viser, at 75% af de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, mener at nye teknologier vil give adgang til nye produkter eller markeder. Samtidig afholder utilstrækkelige IT kompetencer og manglende adgang til højhastighedsinternet op mod halvdelen af virksomhederne fra at udnytte digitale muligheder, for eksempel har 44% af virksomhederne ikke fibernet.
- Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Men for at beholde sin plads øverst på podiet kræver det, at vi sætter nye ambitiøse målsætninger for den digitale omstilling.Der er i hvert fald stadig nogle udfordringer, som skal håndteres, specielt når det gælder opgradering af IT kompetencer og tilslutning til højhastighedsinternet. Der er både gevinster, der kan indhentes på kort sigt, og en indsats, som skal gøres på den lidt længere bane, konkluderer Michael Balto.
For yderligere information om undersøgelsen:
Henrik Højlund, presseansvarlig hos Norlys, tlf.: 4178 0817
Stig Yding Sørensen, chefkonsulent hos Teknologisk Institut, tlf.: 7220 2704
Kontakter
Henrik Højlund ChristensenPresseansvarlig
Tlf:+45 4178 0817henchr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys lancerer nye fastprisprodukter til ladekunder12.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan ladekunder vælge et nyt produkt fra Norlys, hvor de får dækket deres ladebehov for en fast månedlig pris. Det gælder uanset, om de lader på deres egen ladeboks derhjemme eller på en af Norlys’ mere end 4.900 offentlige ladeudtag.
Husk at din mobil hyler og vibrerer i dag kl. 127.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj bliver Danmarks mobilbaserede varslingssystem S!RENEN, der udsender advarsler til telefonen ved ulykker og katastrofer, testet. Derfor kan Norlys’ og Call mes kunder opleve, at deres mobil blandt andet hyler og vibrerer klokken 12.
Norlys åbner nye lynladeparker på Sydsjælland6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag åbner Norlys nye lynladeparker i Fuglebjerg og Næstved, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Nyt navn i gadebilledet: Telia-butikker er blevet rød-hvide5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia er blevet til Norlys, og det betyder, at de mange Telia Danmark butikker i hele landet har fået en make-over, så det nu er Norlys’ rød-hvide logo, der pryder facaden og indretningen.
Nu sker det: Telia bliver til Norlys2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På mandag skal danskerne tage afsked med et af de ældste mobilbrands og vænne sig til et nyt navn på mobilmarkedet. Her skifter Telia nemlig navn til Norlys. Kunderne beholder de priser og produkter, som de har i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum