Verdens første bevarede opera Orfeus
21.2.2020 09:08:32 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Monteverdis Orfeus bliver af mange anset som den ældste overleverede opera. Da den blev vist første gang under karnevallet i Mantova i 1607 begejstrede og overraskede den publikum med den nyskabende måde musikken og poesien slyngede sig elegant om hinanden på. Orfeus har lige siden formået at bevare sin friskhed rent musikalsk og temaet om, hvor tæt man kan være på at få sit inderste ønske opfyldt og alligevel tabe det hele på gulvet, er måske mere relevant nu end nogensinde før.
Monteverdi var som hofkomponist i datidens klaustrofobiske og moskito-plagede Mantuva i tjeneste hos den herskende familie Gonzaga. Hans arbejde her svingede mellem at være elsket og udskældt og perioder med dyb tvivl og følelsen af utilstrækkelighed afløstes af store kunstneriske højdepunkter og kreativ risikovillighed. På den måde så han måske sit eget liv i lyset af Orfeus, der lider, elsker, jubler overstadigt, sørger, drager ud på en heltemodig redningsaktion og snubler på den sidste forhindring, før han opnår en ny og dybere forståelse af sig selv.
Den græske myte om sangeren Orfeus, der mister sin elskede Eurydike og derfor begiver sig ned i underverdenen for at hente hende tilbage fra de døde, har givet inspiration til mange komponister gennem musikhistorien.
Den danske dirigent og barokekspert Lars Ulrik Mortensen står sammen med Concerto Copenhagen som garanter for en gnistrende, levende og nærværende formidling af Monteverdis enestående og udødelige musik.
Orfeus er iscenesat af Jetske Mijnssen og indhyllet i scenograf Ben Baurs betagende visuelle udtryk.
Orfeus har premiere den 7. marts kl.20 på Gamle Scene og spiller til den 21. marts.
Den Kongelige Opera opfører i forårssæsonen 2020 tre operaer, der baserer sig på græske myter og sagn: Orfeus, Ariadne på Naxos og Idomeneo, og ved en koncert med Det Kongelige Kapel 20. marts kan Stravinskijs Oedipus Rex opleves.
Samarbejdet med Concerto Copenhagen er blevet muligt takket være en donation fra Augustinus Fonden.
Instruktør: Jetske Mijnssen
Dirigent: Lars Ulrik Mortensen
Scenograf: Ben Baur
Kostumedesign: Ben Baur
Koreograf: Lillian Stillwell
Lysdesign: Bernd Purkrabek
Medvirkende:
Orfeus: Marc Mauillon
Eurydike: Sofie Lund-Tonnesen
Musikken/Håbet: Ellen Larsson
En nymfe/Proserpina: Philippa Cold
Budbringersken: Mia Bergström
Hyrde 1: Thomas Lichtenecker
Hyrde 2/Ekko: Gerald Geerink
Apollo: Mark Milhofer
Charon: Kyungil Ko
Pluto: Nicolai Elsberg
En ånd: Joel Kyhle
Orkester: Concerto Copenhagen
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kongelig sommerballet fejrer 20 år – fra Thy til Møn12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet tager på turné og danser nogle af ballettens største klassikere ved 12 store udendørsarrangementer i sommerlandet.
Star-Studded Concert Performance of Verdi’s Macbeth7.5.2026 16:00:43 CEST | Press release
A rare operatic event awaits as one of the greatest singers of our time, Norwegian soprano Lise Davidsen, joins an exceptional cast for a complete concert performance of Verdi’s Macbeth, conducted by the legendary maestro Antonio Pappano.
Robert Carsen’s powerful staging of Mozart’s Idomeneo returns to the Royal Danish Opera6.5.2026 07:00:00 CEST | Press release
Robert Carsen’s Reumert Award-winning and critically acclaimed staging of Mozart’s opera Idomeneo received only three performances at its 2020 premiere, when the COVID pandemic forced theatres to close. Now, this striking production returns.
Stjernespækket koncertopførelse af Verdis opera Macbeth5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en koncertoplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, og flere internationale stjernesolister kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af mesterdirigenten Sir Antonio Pappano.
Det er i Aarhus, det sner4.5.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard ved Aarhus bliver fra den 22. maj forvandlet til et magisk vinterlandskab, når det Kongelige Teater opfører udendørsforestillingen Snedronningen, nordens største teatershow. Kim Fupz Aakesons gendigtning af H.C. Andersens eventyr er en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker, med Mille Hoffmeyer Lehfeldt i titelrollen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


