Lokale initiativer som vinterbadning, SUP surf og tangdyrkning rykker - kom og før din egen ide ud i livet på Sydhavsøerne nu!

Kom til temaaften, så vi kan bringe din ide i spil i den store sammenhæng, hvor vi kortlægger, hvordan dit initiativ forløses i sammenspil med andres. Det kan handle om alt fra oplevelsesture til lands, til vands og til hest, handikapvenlige sheltre, kunst- & kulturudveksling, Smålandshavets ”skatte”, lystfiskeri. Hvad som helst, der kan bidrage til at udvikle oplevelser og lokale turismetiltag!
Sådan lyder opfordringen fra Guldborgsund Kommune til lokale turismeaktører, ildsjæle og frivillige.
Mødet faciliteres af Rune Macdonald, der er ansat som oplevelseskonsulent i Kultur & Fritid, Guldborgsund Kommune. Mødet er det fjerde i rækken af netværksmøder, der afholdes med det formål at udvikle lokale initiativer og turismen i området.
Aftenens møde igangsættes med en kort introduktion til fem tværgående temaer inden for den lille turisme: Fødevareturisme - Sportsturisme - Samarbejde & fællesskaber - Kyst, vand & natur - Kultur & dannelse. De fem temaer suppleres af to tværgående emner: FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling - Kommunikation & markedsføring. Inden for denne ramme følger en brainstorming proces, hvor aktører byder ind med konkrete mål og initiativer, som fordeles tematisk på et stort ”kort”. Herefter prioriteres og udvælges de mest gangbare ideer, eller de initiativer med størst opbakning.
Med et stærkt samarbejde kan vi koordinere ressourcer, viden, markedsføring mv. og forløse potentialet af oplevelser, så det for alvor rykker og gør vores område attraktivt at besøge og bosætte sig i.
Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, udtaler: ” Vi er i gang med at opbygge et stærkt samarbejde, der kan skabe unikke oplevelser for vores turister og os, der bor her. Det er alle tiders mulighed for at være med, der hvor turismen udvikler sig, på tværs af interesser og geografi”.
Næste møde bliver torsdag den 30. april med opsamling og videreudvikling af igangsatte turismetiltag etc.
Pressen er velkommen!
Meld gerne jeres ankomst til Rune Macdonald, se nedenfor.
MØD OP HER:
27. feb. kl.18-21.30
Sukkertoppen v. Sakskøbing Sukkerfabrik
Nykøbingvej 76
4990 Sakskøbing
Kontakter
Rune Macdonald, oplevelseskonsulent i Kultur & Fritid, Guldborgsund Kommune,
mail rma19@guldborgsund.dk, tlf. 25 18 03 27
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Rejsegilde markerer vigtig milepæl for Hampens Hus20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsegilde for Hampens Hus i Nykøbing Falster markerer en vigtig milepæl for et pionerprojekt for biobaseret byggeri. Huset bliver en vidensportal for praktisk erfaring med hamp som byggemateriale, og vil være med til at sætte nye mere bæredygtige standarder i byggesektoren.
Ny poesi-læseklub starter på biblioteket til efteråret18.8.2025 09:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Elsker du digte, eller har du altid undret dig over dem? Måske har du tænkt, at du gerne vil læse flere digte? Så er bibliotekets nye poesi-læseklub noget for dig!
Unik mulighed for landbrug på Lolland-Falster: Få styr på CO2-udledningen10.7.2025 09:42:54 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund kommuner er indgået i et samarbejde med VKST, Agrovi, AgriAdvice, SEGES Innovation, samt Lollands Bank, Møns Bank og Nordea om en kampagne, der har til formål at udbrede brugen af klimaregnskaber i landbruget på Lolland og Falster.
Sådan stiller man op til byrådet i Guldborgsund Kommune7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget den 18. november 2025 nærmer sig. Overvejer man at engagere sig politisk, skal man forberede sig nu, da det ellers kan være for sent at komme på stemmesedlen.
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum