Ny kampagne fra Københavns Professionshøjskole: Vi uddanner rygraden af samfundet

“Det er ikke HVAD, du vil være. Men HVEM du vil være det FOR”
Sådan lyder budskabet i en ny kampagne, som Københavns Professionshøjskole i dag har lanceret frem mod det kommende studieår.
Målet er på den korte bane at få mange besøgende til Åbent Hus-arrangementerne i uge 9 - og endnu flere ansøgere til uddannelser som f.eks. lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Men på den lidt længere bane handler det om at tydeliggøre den store forskel, som studerende på velfærdsuddannelserne gør for hele samfundet, forklarer rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole:
”Vores professioner er kendetegnet ved, at man næsten altid er noget for nogen. Alle kender os og har brug for os. Igennem hele livet. Derfor har vi i denne kampagne vendt kameraet om, for at vise hvor mange mennesker vores færdiguddannede egentlig vil gøre en forskel for”, siger Stefan Hermann.
Der er ifølge Stefan Hermann en stigende tendens i vores samfund til at fokusere på, hvad børn og unge skal blive til. Mange unge føler et pres for hele tiden at skulle præstere – og de må ikke ”spilde deres snit” ved at søge ind på en uddannelse som ergoterapeut, lærer eller pædagog.
”Vi møder ofte studerende på f.eks. læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, der føler, at de skal forsvare deres uddannelsesvalg over for omverdenen. Vi taler altså om to af Danmarks absolut vigtigste uddannelser, som gør en kolossal forskel for børn og unge. Sådan var det ikke, da jeg gik på Skive Gymnasium i 1980erne. Det er bekymrende”, siger Stefan Hermann.
”Vores budskab er, at alle vores studerende helt grundlæggende træder ind i en relation til andre, som de skal og vil noget med. Børn, unge, ældre, syge, svage og helt almindelige borgere. Og den mulighed får de altså hos os på Københavns Professionshøjskole, da vi uddanner rygraden af det samfund, som vi sammen lever i”.
Københavns Professionshøjskole har over 21.000 studerende fordelt på 20 forskellige uddannelser. Den største uddannelse er pædagoguddannelsen med 6.038 studerende (pr. 1. oktober 2019). Herefter følger sygeplejerskeuddannelsen med 3.952 studerende, læreruddannelsen med 3.606 og socialrådgiveruddannelsen med 1.637 studerende
For yderligere oplysninger:
Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 26137397
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPresseansvarlig
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder

Links
Information om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole er hovedstadsregionens nye uddannelsesinstitution. Vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til hele velfærdssamfundet og har en ambition om at tilbyde de studerende uddannelse af højeste kvalitet.
Københavns Professionshøjskole blev officielt en realitet pr. 1. marts 2018 som følge af en fusion mellem Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC.
Vi har mere end 21.000 studerende og kursister fordelt på bl.a. 21 videregående uddannelser og mere end 40 diplomuddannelser.
Knap 2.000 ansatte driver og udvikler uddannelserne og forskningsindsatsen på 11 adresser i hovedstadsområdet, i Nordsjælland, på Bornholm og i Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Reform: Tiltrængt kvalitetsløft af vores vigtige professionsuddannelser26.3.2025 13:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den nye reform af professionsuddannelserne giver bedre muligheder for holddeling og feedback – og styrker relationen mellem underviser og studerende. Og så glæder KP-rektor Anne Vang Rasmussen sig over det store fokus på livslang læring
KP-lektor vinder naturfagspris20.3.2025 11:11:19 CET | Nyhed
Lektor og biolog Birgitte Damgaard tildeles Novo Nordisk Fondens pris til Naturfagsundervisere på Pædagoguddannelsen for hendes særlige indsats for at engagere og motivere fremtidens pædagoger inden for natur, udeliv og science
KP holder ny demokratifest for 650 skoleelever19.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Selvtilliden hos nye lærere og skoleelever får en vitaminindsprøjtning, når Københavns Professionshøjskole og GRUNDLOVSFESTEN søsætter det nye initiativ Store Demokratidag på Campus Carlsberg
Kvote 2: Markant fremgang til fysioterapeutuddannelsen i Hillerød16.3.2025 11:26:32 CET | Pressemeddelelse
Blandt Campus Hillerøds seks uddannelser var det primært fysioterapeutuddannelsen, der skilte sig positivt ud ved året kvote 2. På Bornholm gik pædagoguddannelsen frem, mens læreruddannelsen kun fik to ansøgninger
Kvote 2: Fortsat nedgang på store velfærdsuddannelser15.3.2025 13:12:05 CET | Pressemeddelelse
KP har modtaget 9.449 ansøgninger via kvote 2, heraf 3.372 førsteprioritetsansøgninger. Det er samme niveau som i 2024, men KP-rektor Anne Vang Rasmussen er især bekymret over den fortsatte nedgang på pædagoguddannelsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum