Nordisk undersøgelse: Flere og flere streamer gratis.

Næsten alle indbyggere i de nordiske lande kan i 2018 kalde sig for digitale musikforbrugere. På tværs af Norge, Sverige, Finland og Danmark benyttede 90 procent, i alderen 12-65 år, sig af minimum én digital musikstreamingtjeneste i løbet af det seneste år. Samtidig er der sket en stigning på 18 procent i antallet af musikbrugere, som udelukkende benytter sig af en gratis digital tjeneste.
Det fremgår af The Polaris Nordic Digital Music Survey 2018, som er udført i et samarbejde mellem de tre nordiske rettighedsorganisationer Koda (DK), Teosto (FIN) og TONO (N).
Gratis tjenester dominerer og sociale medier vinder terræn
Selvom næsten alle indbyggere i Norden (90 procent) streamer musik, er det kun lidt under halvdelen af musikbrugerne, som betaler for et abonnement. Faktisk streamer mere end halvdelen af brugerne udelukkende fra gratis tjenester. Målt i tid svarer det til, at 36 procent af alt tid brugt på musikstreaming foregår på gratis tjenester.
Langt størstedelen af dem, der streamer musik gratis, gør det fra YouTube. Således har hele 82 procent af alle brugere lyttet til musik på YouTube i 2018. Til sammenligning benyttede 26 procent af brugerne sig af Spotify Free. Derudover bliver de sociale medier i stigende grad brugt til at lytte til musik, med Facebook som det mest benyttede medie.
Kodas direktør, Anders Lassen, udtaler:
”Det er positivt, at der bliver ved med at komme nye digitale musikforbrugere til. Men det stigende gratis forbrug er bekymrende. Så længe der er gratis alternativer, der tilbyder stort set samme ydelse som de abonnementsbaserede tjenester, får vi aldrig flyttet gratis brug til betaling. Og vi kommer heller ikke ud af den urimelige fastfrysning af priserne, som vi er vidner til. Hvordan kom vi dertil, at musik skal udbydes gratis eller næsten gratis? Hvorfor koster et streamingabonnement i dag stort set det samme som for 10 år siden? Det gør det, fordi der er tjenester på markedet, der kunnet lave forretning på helt andre vilkår end de abonnementsbaserede og derved har sat markedets øvrige prisudvikling skak-mat. Det er derfor de politiske rammebetingelser skal skærpes, så der bliver ens spilleregler for alle”.
Musikkens skabere skal have betaling
Selvom det gratis musikforbrug er stigende, anerkender den overvejende del af Nordens befolkning, at det ikke bør gå ud over dem, der har lavet musikken. Således erklærer hele 69% sig enige i, at ”det er fair at digitale tjenester, der udbyder musik som en del af deres forretning betaler en del af omsætningen til musikkens skabere”.
TAL FRA UNDERSØGELSEN: DET DANSKE MUSIKFORBRUG 2018
- 86 procent streamede musik
- 53 procent af musikbrugerne havde et abonnement
- 47 procent af musikbrugerne benyttede udelukkende en gratis tjeneste
- 66 procent brugte YouTube, hvilket gør den til den mest benyttede streamingtjeneste i Danmark
Kontakter
Mads ScheuerPresseansvarlig
Tlf:31 22 48 06msc@koda.dkEva HeinKommunikationsdirektør
Tlf:61 89 32 33eh@koda.dkBilleder
Links
Information om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Koda opruster på politik og kommunikation8.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musikrettighedsorganisationen Koda har sat et nyt hold i spidsen for politik, jura, bæredygtighed og kommunikation. Som ny juridisk og politisk direktør tiltræder Nicky Valbjørn Trebbien, og som ny kommunikationschef tiltræder Kasper Sand Kjær.
Kodas årsberetning: Solidt resultat i en tid med mange udfordringer15.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var især vækst på onlineområdet, som bidrog til en mindre stigning i Kodas indtægter i 2024. Det fremgår af rettighedsorganisationens årsberetning, der udkommer i dag. Et solidt og positivt resultat – ovenikøbet i en tid, hvor den økonomiske værdikæde i musikbranchen er under voldsomt pres, lyder det fra Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Økonomisk usikkerhed og skæv kønsbalance: Danske musikere rammes hårdt af dårlige barselsvilkår3.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at barsel er en stor udfordring for musikere i Danmark, hvor syv ud af ti musikere på tværs af køn har svær adgang til indkomst under barsel. Rapporten viser samtidig, at barsel og familieforøgelse øger den i forvejen ulige kønsbalance i dansk musik.
Kvinderne rykker på Koda Hitlisten: Tre kvinder i årets top fem25.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Laurberg og Andreas Odbjerg topper årets Koda-hitliste over de mest indtjenende musiknumre i Danmark i 2024. Listen viser en positiv udvikling, hvor der for første gang er tre kvindelige sangskrivere med i top fem. Samtidig markerer Andreas Odbjerg sig med hele fire sange i top 10.
Efter fem år uden udvikling i Kodas kønsstatistik: "Der er brug for, at alle tager ansvar"12.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For femte år i træk viser Kodas kønsstatistik, at det halter gevaldigt med ligestillingen i dansk musik, hvor kun 10 procent af de penge, Koda udbetaler, havner i de kvindelige musikskaberes lommer. Samtidig er kvinders andel blandt de højest indtjenende den laveste i fem år. Kodas forperson kalder det nedslående og opfordrer til, at hele branchen tager ansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum