Ishøj Kommune strammer op på brugen af kommunens biler
Ishøj Byråd vil have anklagerne mod borgmester Ole Bjørstorp undersøgt til bunds.
Borgmesteren har været i vælten i de seneste uger, efter Ekstra Bladet anklagede Ole Bjørstorp for at have kørt i tjenestebil i uoverensstemmelse med gældende regler.
På et byrådsmøde tirsdag aften drøftede byrådsmedlemmerne i Ishøj sagen, som de finder alvorlig, og besluttede efterfølgende at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse.
Resultatet af undersøgelsen skal danne grundlag for en udtalelse til Ankestyrelsen, som Ishøj Kommune har sendt sagen til for at få klarhed over reglerne for brugen af tjenestebiler.
Tager sagen i egen hånd
Mens byrådet venter på Ankestyrelsens afgørelse, har byrådet besluttet at tage yderligere skridt for at undgå misforståelser om brugen af kommunens biler.
”Ingen er tjent med, at der tilsyneladende er tvivl om, hvordan reglerne for tjenestebiler skal omsættes til praksis. Derfor tager vi nu sagen i egen hånd og strammer op på brugen af kommunens biler, så ingen kan være i tvivl,” siger Kåre Svarre Jakobsen, kommunaldirektør i Ishøj.
Logoer på alle biler
Et af de første skridt vil være at forsyne alle kommunens omkring 80 biler med et logo.
Formålet er at undgå mistillid blandt Ishøj-borgerne og give borgerne mulighed for at kunne se, hvornår kommunens biler bevæger sig rundt på vejene.
”Mange af vores biler har allerede logoer og byvåben, men nu sørger vi at sætte tydelige logoer på samtlige biler. Målet er at skabe gennemsigtighed omkring kommunens biler og sikre, at vores borgere aldrig er i tvivl om, at bilerne bliver brugt korrekt,” siger kommunaldirektøren.
Klare regler skal forebygge misforståelser
Desuden vil kommunens praksis for brug af tjenestebiler få et grundigt eftersyn. Det skal bunde ud i en række tydelige regler for medarbejderne, som skal fjerne alle tvivlsspørgsmål.
”Vi skal sikre, at vi alle ved, hvornår og hvordan vi må bruge kommunens biler. Jeg er overbevist om, at de fleste medarbejdere allerede har den viden, men det er vigtigt, at vi alle er knivskarpe på reglerne,” siger Kåre Svarre Jakobsen og tilføjer, at reglerne skal beskytte medarbejderne mod eventuelle misforståelser, så de ikke uforvarende ender i penible situationer for at bruge kommunens biler uhensigtsmæssigt.
Sagen om borgmesterens brug af tjenestebil blev behandlet som et lukket punkt på det seneste byrådsmøde i Ishøj. Sagsfremstillingen er nu åben og kan ses på Ishøj Kommunes hjemmeside.
Kontakter
Kåre Svarre JakobsenKommunaldirektør i Ishøj Kommune
Tlf:4357 7200 / 4085 3511ksj@ishoj.dkInformation om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
Ishøj Kommune i mål med energibesparelse syv år før tid18.3.2025 14:48:04 CET | Pressemeddelelse
Et politisk fastsat mål om at spare 15 procent på energiforbruget frem mod 2030 blev allerede indfriet i 2023. Derfor har Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg nu besluttet at hæve målsætningen til 20 procent
Ny lokalaftale styrker pædagogernes arbejdsvilkår og faglighed i Ishøj Kommune14.3.2025 11:31:49 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og BUPL Storkøbenhavn har indgået en ny lokalaftale, der styrker pædagogernes arbejdsvilkår og faglighed. Bl.a. med øget forberedelsestid, en mentorordning for nye medarbejdere og en målrettet indsats for kompetenceudvikling
Ishøj-familie med i DR1-program28.2.2025 12:58:19 CET | Pressemeddelelse
Jesper og Regitze fra Ishøj deler deres klimavenlige hverdag i ’Jorden Kalder’ den 12. marts
Borgerne vil fremover møde velkendte ansigter i hjemmeplejen28.2.2025 10:06:27 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune starter op med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Derfor vil borgerne fremover møde velkendte ansigter i hjemmet, når de modtager pleje og hjælp fra kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum