Flere danskere holder vinterferie i danske sommerhuse
Flere danskere har fået øjnene op for sommerhuse i Danmark som rammen om deres vinterferie i februar måned.
Antallet af udlejede hus-uger i danske sommerhuse købt af danskere er steget fra 6.440 i 2015 til 9.150 i 2019, svarende til en stigning på 42 pct.
Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte i 2020. Danskere har nemlig allerede pr. november 2019 ’forud-booket’ 2.120 hus-uger i danske sommerhuse i februar 2020. Det er 60 pct. flere, end der var booket på samme tidspunkt for fem år siden for den kommende februar.
”På trods af en lille nedgang i ’forud-bookinger’ fra sidste år til i år, så er den overordnede trend på området fremgang, med en gennemsnitligt årlig vækst på 12 pct. siden 2015,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.
Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst.
Udlejede hus-uger i februar købt af danskere samt danskeres ’forud-bookinger’ af sommerhuse i kommende februar måned, 2015-2019
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/ferieh2
Anm: Forudbookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. november måned, og viser altså, hvor mange der i november måned det år, havde ’forud-booket’ et sommerhus i den kommende februar måned.
Halvdelen af hus-ugerne i februar lejes af danskere
I 2019 endte danskere med i alt at leje 9.150 hus-uger i danske sommerhuse i februar. Dermed stod danskere for 50 pct. af samtlige 18.152 lejede hus-uger i februar 2019.
”Februar er den måned på året, hvor danskere fylder mest i de danske udlejnings-sommerhuse,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.
”Danskerne står generelt for omkring 22 pct. af de udlejede hus-uger, hvis man betragter et gennemsnit hen over hele året. Men i februar står danskerne altså for i omegn af 50 pct. af al den udlejede tid i danske sommerhuse.”
Februar måned stod i alt for 3 pct. af hele årets udlejede hus-uger i 2019, idet sommermånederne stadig er de klart mest populære måneder for udlejnings-sommerhuse.
Danskeres andel af samtlige lejede hus-uger, januar-november. 2019
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/ferieh1
Fakta: Danmark er danskernes favoritdestination i vinterferien
- Tendensen på udlejningsmarkedet for danske sommerhuse er stigende, og antallet af årligt udlejede hus-uger er fra 2015-2019 steget med 17 pct.
- I 2017 var Danmark rammen om 27 pct. af danskernes lange ferierejser (mindst fire overnatninger) i vinterferien.
- Danmark er den mest populære enkeltstående destination for danskerne på denne tid af året efterfulgt af Spanien, Østrig og Sverige.
- Når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.
- Når ferien holdes i Danmark, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe.
- Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser & statistikken Feriehusudlejning
Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på pal@dst.dk eller tlf: 3917 3542
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum