Ørsted fejres i ny udstilling

Det er vanskeligt at forestille sig en verden uden mobiler, rumraketter, køkkenmaskiner og elektrisk lys. I 2020 fejres 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, der har dannet grundlag for en uendelig lang række opfindelser.
Dette er omdrejningspunktet for udstillingen "Nysgerrighed bringer ny teknologi" på Steno Museet. Her fortælles historien om et forskningsmæssigt nybrud, der har skabt fundamentet for den verden, vi kender i dag.
I udstillingen bringes den nyeste forskning fra Aarhus Universitet i spil. Fx formidler forsker Mogens Christensen, hvorfor forskning i elektromagnetisme stadig er vigtigt.
Lyset i tunnelen
De besøgende inviteres også på en rejse gennem det elektromagnetiske spektrum i form af en lystunnel, hvor det usynlige bliver synligt efterhånden som man bevæger sig ind i den. Her kan de besøgende få en sanselig og teknologihistorisk oplevelse af spektret fra radiobølger til radioaktivitet. Dette forbindes til hverdagens opfindelser som fx en radio, hvor man kan høre BBC-udsendelsen fra 9. april 1940.
Kernefyldt, ildsjæl og sommerfugl
Selvom H.C. Ørsted er mest kendt for opdagelsen af elektromagnetisme, så har han også givet sit væsentlige bidrag til eftertiden på mange andre måder. Ikke mindst ved at have beriget det danske sprog. Fx er kernefyldt, ildsjæl, sommerfugl, elektromagnetisme, ilt, brint, lynafleder, opdrift, faldskærm og rumfang alle ord, som Ørsted har fundet på.
I Ørsteds ånd er i udstillingen også en salon, hvor de besøgende kan reflektere over og tale om alt fra kernefyldte ord til elektromagnetisme - og alt derimellem.
Fakta
Udstillingen ”Nysgerrighed bringer ny teknologi” åbner på Steno Museet fredag 21. februar 2020 kl. 15. Pressen er velkommen.
De besøgende kan opleve udstillingen fra lørdag 22. februar 2020.
”Nysgerrighed bringer ny teknologi” er støttet af Weisbergfonden, Johanne og Aage Louis-Hansens Fond, Thomas B. Thriges Fond og Vilhelm Kiers Fond. .
Arkitektfirmaet Kollision og Science Museerne står sammen bag udstillingen.
Steno Museet
C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
Åbningstider
Tirs-fredag kl. 9-16
Lør-søndag kl. 11-16
Mandag lukket
Entré
Gratis under 18 år
Voksne 30 kr.
Kontakter
Kommunikationskonsulent på Science Museerne Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil 93508248
Billeder



Links
Information om Aarhus Universitet Science Museerne
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
87155415https://sciencemuseerne.dk/
Science Museerne er en del af Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet. Science Museerne omfatter Steno Museet og Herbariet i Universitetsparken, Væksthusene i Botanisk Have samt Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg
Læs mere https://sciencemuseerne.dk
Fakta om HCØ2020
Fejringen af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen sker med det landsdækkende formidlingsinitiativ HCØ2020. Læs mere om HCØ2020 på https://hco2020.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Oplev Universitetsparken tæt på3.7.2025 11:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Engang græssede der får i Aarhus Universitetspark. Der har også ligget kolonihaver, og dele af området har været brugt som losseplads. Tag på rundvisning i Uniparken i skolernes sommerferie og få de mange gode historier.
Sommer i børnehøjde: Tag på Min Museumsferie på Steno Museet26.6.2025 10:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Denne sommer inviterer Steno Museet hele familien med på opdagelse, når seks udvalgte museumsgenstande flytter fra museets samlinger i kælderen og tager på ferie i udstillingerne.
Hold sommerferie på Ole Rømer Observatoriet24.6.2025 12:27:05 CEST | Pressemeddelelse
I sommerferien byder Science Museerne på spændende og sanselige oplevelser for hele familien ved Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. Her kan man tage på mission til Jorden og opleve astronomi tæt på – også i de lyse sommernætter.
Smag på eksotiske planter i Væksthusene16.6.2025 12:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Væksthusene i Aarhus afholder smagsoverraskende rundvisninger hver onsdag i skolernes sommerferie.
Oplev den delvise solformørkelse - men pas på øjnene12.3.2025 10:25:02 CET | Pressemeddelelse
Vær med til at markere årets astronomiske begivenhed 29. marts på Steno Museet. Gratis adgang for børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum