10 fortællinger om Genforeningen: Fodspor i Genforeningsparkens fliser
Bakker skyder op, og fliser bliver lagt, imens gravemaskinerne æder sig igennem de sidste asfaltrester af den gamle parkeringsplads foran Folkehjem. Mere ubemærket er de hundredvis af fodspor, der er fræset ned i fliserne som symbol på de 3000 mennesker, der lyttede til H. P. Hanssens tale fra Folkehjems balkon 17. november 1918. Talen var startskuddet til folkeafstemningen 10. februar 1920, der resulterede i Genforeningen af Sønderjylland med Danmark.
I Orla Jensens stenhuggeri på Vestvejen i Aabenraa er 10 helt særlige sæt fodspor ved at tage form i 100-året for Genforeningen. Herrefødder, soldaterstøvler, damesko og børnesko imellem hinanden. Hvert sæt får indhugget navnet på en sønderjyde, der var blandt tilskuerne; hver med en direkte forbindelse til Sønderjylland.
- Vi har været igennem en lang indsamlingsproces, før vi udvalgte netop disse 10, siger koordinator for Genforeningen 2020 i Aabenraa, Asger Freud-Blomquist.
Aabenraa Kommune har i samarbejde med Museum Sønderjylland udvalgt personerne ud af en pulje på mere end 36.
- Der har været overvældende mange henvendelser om slægtninge, forældre og bedsteforældre, der stod på pladsen 17. november, siger koordinatoren, der i udvælgelsen blandt andet har lagt væk på, at der både optræder mænd, kvinder og børn.
En del af personerne er således kvinder, hvis mænd var udsendt i 1. verdenskrig, samt deserterede unge mænd og soldater på orlov, der deltog ulovligt i mødet.
De ti særlige fodspor og de resterende 3000 kan ses i Genforeningsparken til Aabenraa Genforeningsdag 30. maj 2020.
Kontakter
Aabenraa Kommunes eventkoordinator for Genforeningen 2020, Asger Freud-Blomquist, tlf.: 21 62 17 94; e-mail asmf@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose23.4.2025 13:43:38 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelsen til landsretten om erstatning til en lodsejer efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose.
37 projekter skal være med til at skabe Musikkens År i Aabenraa Kommune14.4.2025 09:53:22 CEST | Pressemeddelelse
0,5 millioner kroner er bevilget til 37 projekter i anden og sidste uddeling af tilskud til arrangementer i Musikkens År 2025 i Aabenraa Kommune. Musikfesten er allerede godt i gang, og med uddelingen af yderligere tilskud kan flere projekter nu også se dagens lys.
Frøslev Træ vinder Aabenraa Kommunes Klimapris10.4.2025 20:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Hos Frøslev Træ A/S har man erstattet de gamle, forurenende dieselgaffeltrucks med mere miljøvenlige alternativer og benytter nu varme produceret af affaldstræ. Desuden tilbyder virksomheden et stort udvalg af produkter, som er fri for kemi. Disse tiltag har sikret Frøslev Aabenraa Kommunes Klimapris, som i år uddeles for tredje gang.
Aabenraa Kommune og Padborg Transportcenter indgår partnerskab om at hjælpe udsatte unge i beskæftigelse8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune har indgået et partnerskab med Padborg Transportcenter om en indsats for primært udsatte unge, der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse. Målsætningen med partnerskabet er, at flere unge kommer ud af offentlig forsørgelse. Det er Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune, der har prioriteret midler til partnerskabet.
Janni Kruse Olsen er Aabenraa Kommunes nye dagtilbudschef1.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. maj tiltræder Janni Kruse Olsen som Aabenraa Kommunes nye dagtilbudschef. Hun kommer fra en stilling som områdeleder inden for dagtilbud i Vejen Kommune, og hun har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med dagtilbudsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum