
Dansk firma hjælper med at bekæmpe coronavirus

Et dansk firma hjælper i disse dage med at bekæmpe den frygtede coronavirus over hele verden og dermed stoppe den smitsomme virus.
Den danske virksomhed Sterisafe har opfundet en robot, der kan forhindrede spredningen af den farlige virus. Det får nu myndigheder og virksomheder fra hele verden til at kontakte det danske selskab for at få hjælp.
”Vi får henvendelser fra Sydamerika, Tyskland og andre lande i Europa og Asien. Der er virkelig tryk på i de her dage”, siger COO i Sterisafe, Julien Rzepkowski.
Bruger atmosfærens egen metode
Robotten er den eneste af den type automatiserede robotter på verdensplan, der kan dræbe alle bakterier og vira på alle overflader, i alle sprækker og hjørner. Det foregår ved, at personalet kører robotten ind i det rum, der skal desinficeres. Alle forlader rummet, som derefter forsegles. Robotten stråler ozon ud overalt i rummet. Ozonen slår alle vira og bakterier ihjel på alle overflader, i sprækker og hjørner. Så trækker robotten ozonen tilbage og omdanner den til ilt ved hjælp af en katalysator. Den fjerner samtidig alle uønskede partikler fra luften.
Robotten slår vira og baketerier ihjel
Rummet er nu fuldstændig rent, dvs. også omkring dørhåndtag, under sengegærde etc. Dermed har robotten fjernet coronavirus i rummet, så smitten ikke spreder sig. Det eneste, robotten har brug for, er vand og elektricitet. Mens desinfektionen foregår, kan personalet via fx en iPad overvåge tilstedeværelsen af vira i rummet, så de ved, hvornår robotten er færdig og rummet desinficeret. Alle målinger af robottens effektivitet er udført af uafhængige laboratorier, for eksempel Dansk Teknologisk Institut og bruges blandt andet på tyske laboratorier.
Sterisafe og dens distributører er blandt andet blevet kimet ned af europæiske virksomheder og myndigheder, herunder fra Tyskland, der har oplevet de første eksempler på patienter med coronavirus samt europæiske og sydamerikanske lande, da virus’en fx netop er blevet konstateret i Ecuador. I den maritime verden arbejder Sterisafe sammen med tyske Loewe Marine, som er blevet kontaktet af adskillige krydstogtskibe, som er bekymrede for et virusudbrud på deres skibe. For nylig oplevede 7000 passagerer at være fanget på et krydstogtskib udenfor Italiens kyst, da der var frygt for coronavirus hos et kinesisk ægtepar.
Fakta
Teknologien indeni robotten bygger på en patenteret opfindelse, der er udviklet af cleantech-virksomheden Infuser.
Sterisafe har eksisteret siden september 2019.
Nøgleord
Kontakter
COO Julien Rzepkowski
jr@sterisafe.eu
+45 31 75 – 55 13
Billeder
Links
Information om Sterisafe
Følg pressemeddelelser fra Sterisafe
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sterisafe
Dansk virksomhed er først i verden til at mestre bæredygtig ”whole room” desinfektion med ozon.19.4.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske STERISAFE ApS har som den første healthtech virksomhed opnået fuld certificering af virksomhedens desinfektionsløsning i henhold til den europæiske standard EN 17272 for ”luftbåren rumdesinfektion ved automatiseret proces” uden brug af flydende kemikalier.
Rapport dokumenterer: Danske robotter slår coronavirus ihjel27.3.2020 10:02:33 CET | Pressemeddelelse
Uafhængige tests dokumenterer nu, hvor effektiv en virusdræbende robot er i hospitalernes kamp mod coronavirus.