Compass Group

Compass Group PLC gennemfører opkøbet af Fazer Food Services

Del
Den 3. februar 2020: Compass Group PLC, den førende globale koncern inden for food services, kan i dag offentliggøre det endelige opkøb af Fazer Food Services fra Fazer Group. Handelen, som blev bekendtgjort den 11. juni 2019, er blevet godkendt i EU-Kommissionen den 29. januar 2020.

Fazer Food Services er en anerkendt cateringvirksomhed i Norden. I 2018 omsatte den for cirka 600 mio. euro fra aktiviteter i Finland, Sverige, Norge, Danmark og Estland og på tværs af forskellige sektorer som erhverv og industri, uddannelse, sundhedsvæsen, ældrepleje og forsvar.

Opkøbet af Fazer Food Services er en del af Compass Groups strategi om at fokusere på måltider som sin kerneforretning. Næsten 90 % af omsætningen i Compass Group stammer fra food services, og opkøbet er derfor det perfekte match for Compass, der fortsat vil investere i sin kerneforretning i regionen.

Venkie Shantaram, Regional Managing Director, Compass Group Continental Europe, siger: "Vi er meget tilfredse med at have gennemført købet af Fazer Food Services. Fazer Food Services er en madfokuseret virksomhed med en kvalitetsportefølje af brands og et fantastisk ry i Norden. Overtagelsen vil styrke Compass Groups eksisterende forretning i Norden og vil derudover styrke vores portefølje af kvalitetsbrands og innovative produkter i hele Europa."

Kathinka Friis-Møller, Managing Director, Compass Group Nordics, udtaler: "Vi er begejstrede over endelig at byde vores Fazer Food Services-kolleger velkommen i Compass-familien. Vores mål i den nærmeste fremtid vil være at bygge videre på begge virksomheders kultur og sætte en ære i at skabe et team med et fælles sæt af værdier. Vi vil fortsætte med at levere service af høj kvalitet til vores kunder og forbrugere, med fokus på innovation, sundhed og bæredygtighed. Sammen har vi det bedste og mest erfarne team i branchen, og vores fælles fremtid tegner spændende."

Med hovedkvarter i UK og aktiviteter i 45 lande er Compass Group globalt førende inden for food services. Koncernen beskæftiger 600.000 kolleger verden over og serverer over 5,5 mia. måltider om året. Compass Group opererer under forskellige brandnavne på det nordiske marked som fx Eurest, Chartwells, Medirest, ESS og Levy Restaurants.

Om Fazer Food Services

Fazer Food Services er en førsteklasses food service-leverandør i Norden, som driver over 1.000 restauranter og serverer næsten 500.000 måltider om dagen. Virksomheden beskæftiger cirka 7.000 medarbejdere i Finland, Sverige, Danmark og Norge og genererede en omsætning på cirka 600 mio. euro i 2018. Fazer Food Services driver også et produktionskøkken i Estland. Fazer Food Services er specialiseret i cateringløsninger af meget høj standard til kunder i sektorer som erhverv og industri samt uddannelse, sundhed, ældrepleje og forsvar.

Kontakter

Danmark: Kristofer Kjellman
+45 3016 8303


Norge: Ingvil Rasten Fongod
+47 93 86 27 81


Finland: Satu Ikäheimo
+358 503804996


Sverige: Henrik Strinning
+46 70 549 59 78

Billeder

Links

Information om Compass Group

Compass Group
Compass Group
Rued Langgaards Vej 8, 1. sal
2300 København S

http://www.compass-group.dk

Compass Group PLC er globalt førende inden for food services og omsætter årligt for omkring 30 mia. euro, opgjort i året op til den 30. september 2019. Koncernen har aktiviteter i 45 lande, beskæftiger 600.000 mennesker i alt og serverer over 5,5 mia. måltider om året. Koncernens speciale er levering af måltider og en række supplerende tjenester inden for kernesektorerne erhverv og industri, sundhed og ældrepleje, uddannelse, sport og fritid, forsvar, offshore og remote, med en etableret portefølje af brands.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye