Ny app formidler fængende fortællinger om psykisk sårbarhed: ”De unges stemme gør en forskel”

Angst, stress og negative tanker om ens krop, der udvikler sig til en spiseforstyrrelse. Flere og flere unge kæmper med mistrivsel af den ene eller anden karakter, og rigtig mange unge mangler nogen at tale med.
En af dem er Rikke på 22 år, der igennem store dele af sin ungdom har kæmpet med angst. Hun følte ikke, at hendes problemer var store nok til at få hjælp, og hun skjulte sine tanker for forældrene og for sine lærere i gymnasiet.
”Jeg talte lidt med nogle af mine venner om det, men mine forældre skulle i hvert fald ikke vide det, og jeg ville helst heller ikke have, at mine lærere vidste det, for så vidste jeg godt, at så ville de have, at jeg skulle have hjælp, og det ville jeg ikke”, fortæller Rikke i den første podcast.
Hendes først angstanfald kom, da hun gik i gymnasiet og skulle skrive den store SSP-opgave.
Det hjælper at tale med nogen
Rikke er en af 10 unge, der i en ny podcastserie for WakieWakie fortæller sin personlige historie for at hjælpe andre unge og give dem en god morgen. Tanken er, at unge selv kan sammensætte et morgenfeed af forskellige fortællinger, musik og nyheder. Og derfor har WakieWakie i samarbejde med Det Sociale Netværk/headspace Danmark fået produceret en række fortællinger på kanalen Bag Facaden, der skal inspirere unge til selv at søge hjælp, hvis de står med lignende oplevelser.
”Jeg kommer i headspace, fordi jeg har brug for nogle at tale med. Jeg havde et tilbagefald for halvanden måned siden og kunne godt mærke, at jeg skulle tage fat i det, inden jeg røg ned i et hul”, fortæller Rikke.
I de næste par uger kan du også høre Mathias fortælle om ensomhed, Sarah fortælle om bulimi og når fokus på maden tager over samt en masse andre fortællinger.
”Vi ved, hvor stor en forskel personlige fortællinger kan gøre. Igennem flere år har vi været ude på skoler, gymnasier og hos konfirmander og fortælle om, hvordan unge kan tage hånd om psykisk sårbarhed, at det er okay at have negative tanker, men at det vigtigt at få luft for dem og tale om dem”, fortæller Trine Hammershøy, der er direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Unge ved ikke, hvem de skal tale med
En evaluering af Det Sociale Netværks opsøgende arbejde med unge viser, at 30 procent af de unge i konfirmationsalderen slet ikke eller i mindre grad søger hjælp i forbindelse med psykisk sårbarhed. Og sådan havde Rikke det også.
”Inde i mit hoved havde jeg lært mig selv, at det at søge hjælp betød, at man var svag, og at der var så mange andre, der havde det værre, end jeg havde det, så det burde jeg kunne klare selv”, fortæller Rikke.
Men det var bare ikke tilfældet. Tværtimod. Så er det vigtigt at turde række ud og finde et frirum, hvor det er okay at tale om problemerne, og hvor der bliver lyttet til de unge, og det gør denne serie for de unge.
”Der er det jo vigtigt at fjerne barriererne for de unge, så de føler, at det er nemt at få hjælp, og at det er okay at tale om det. Det forsøger vi blandt andet at gøre i vores 18 headspaces, hvor de unge kan komme direkte fra gaden, være anonyme og få hjælp til de problemer og tanker, som de ønsker at tale om”.
De første fortællinger er netop blevet lanceret på kanalen Bag Facaden på WakieWakies app. De næste 10 onsdage vil der komme en ny fortælling, og i dag er det Mathias, der bl.a. fortæller om udfordringer med at føle sig udenfor, være ensom og have et par svære ting med i bagagen.
For yderligere information kontakt presse- og kommunikationskonsulent Laurids Bæk Simonsen fra Det Sociale Netværk/headspace Danmark på lbs@detsocialenetvaerk.dk eller på +45 22833692
Nøgleord
Billeder

Links
Information om Det Sociale Netværk
Kort om WakieWakie
En god dag begynder med en god morgen. Det er WakieWakies mantra og grunden til, at de forener et vækkeur og podcastafspiller i en app, der kan vække dig med personlige lydhilsner fra venner, musik, indblik og underholdning i stedet for en skinger alarmtone.
Kort om Det Sociale Netværk/headspace Danmark
Det Sociale Netværk, der står bag headspace, blev etableret i 2009 af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu er protektor for foreningen. I dag er formanden Benedikte Kiær (K), der til dagligt er borgmester i Helsingør.
Det Sociale Netværk står for en lang række projekter, der primært hjælper børn og unge, men fokus er også pårørende og psykisk sårbare. Et af dem er headspace Danmark, der er i 18 forskellige kommuner.
headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen fra 12-25 år, der er drevet af over 450 frivillige på landsplan og få fastansatte. I headspace er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid og journaler.
Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Regeringens psykiatriudspil er et gennembrud for forebyggelse og civilsamfundets rolle8.4.2025 11:49:58 CEST | Pressemeddelelse
Det Sociale Netværk ser regeringens nye psykiatriudspil som et gennembrud for den måde, vi forstår og prioriterer forebyggelse på. For første gang lægges der i en national plan op til et markant løft af civilsamfundets rolle i arbejdet med psykisk mistrivsel, og det vækker stor glæde i Det Sociale Netværk, der blandt andet varetager initiativer som ungerådgivningen headspace og Peer-Partnerskabet. Stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen siger: "I mere end 15 år har vi kæmpet for at få anerkendt civilsamfundets afgørende betydning i forebyggelsen af mental mistrivsel. Det her udspil er et vigtigt skridt mod et omsorgssamfund, hvor vi støtter mennesker tidligt – før deres udfordringer potentielt gør, at de må tage plads i det overbelastede behandlersystem." Han henviser blandt andet til den dokumenterede effekt af civilsamfundets tilbud. Blandt har forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri for nylig påvist,at ungerådgivning i headspace øger unges trivsel. Også i projektet "Vejen til h
Ny evaluering: MindU klæder konfirmander på til livets bølgedale21.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Folkekirken og headspaces værdier og metoder mødes i initiativet MindU, som er et projekt under Det Sociale Netværk forankret i landets headspace-centre. Her lærer unge i forbindelse med konfirmationsforberedelsen om eksistens, tanker, følelser og trivsel. Og måske er en ældre institution som Folkekirken faktisk en del af nøglen til at løse en af nutidens store udfordringer med flere og flere, som unge kæmper med deres mentale helbred. En ny evaluering viser i hvert fald, at MindU inspirerer de unge konfirmander til at handle på deres egen og andres trivselsudfordringer. De får samtidig blik for, at livet byder på bølgedale, og lærer strategier til at håndtere de følelser, der følger med i svære perioder. Særligt de unge, som har de største trivselsudfordringer, har gavn af MindU, viser evalueringen. Resultaterne glæder direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy: "I løbet af ens liv står man både over for store og små livsspørgsmål – bare i konfirmations-forbe
Seks kommuner og lokale foreninger går sammen: Frivillige peers skal styrke mental sundhed med evidensbaseret indsats16.12.2024 13:04:23 CET | Pressemeddelelse
Overalt i landet leder man efter måder at knække kurven for dårligt mentalt helbred. Også i kommunerne Vejen, Ishøj, Aalborg, Langeland, Odder og Silkeborg, hvor man nu er gået sammen med lokale frivilligcentre og SIND-afdelinger om indsatsen ”Vejen til hverdagslivet”. Det særlige ved dette gruppeforløb for voksne over 18 år er, at frivillige peers med egne erfaringer med psykisk sårbarhed leder grupperne. Netop denne model har i et forudgående pilotprojekt vist at have en markant positiv effekt på deltagernes recovery og livskvalitet. Derfor vækker udbredelsen af ”Vejen til hverdagslivet” også glæde hos MF Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet: ”Det er glædeligt at se, hvordan så mange kommuner og civilsamfund har fundet sammen om at løse udfordringen med psykisk mistrivsel. Arbejdet med psykisk sårbare mennesker er en utroligt vigtig dagsorden i vores danske velfærdssamfund, for kan vi hjælpe psykisk sårbare med deres udfordringer, så tager vi samtidig noget
Nyt tilbud til psykisk sårbare med lokale frivillige vender sårbarhed til styrke25.9.2024 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige gruppeledere med egne erfaringer med psykisk sårbarhed er kernen i nyt gruppeforløb for psykisk sårbare i Kolding, København, Fredericia og Rødovre. Forskning har vist, at det skaber bedring og livskvalitet, når man i fællesskab vender sårbarheder til styrker.
H.M. Dronningen og sundhedsministeren deltager denne weekend i åbningen af årets største samtale om psykiatrien23.9.2024 10:13:35 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 28. september samles over 1.000 brugere, fagpersoner og debattører til Psykiatritopmødet 2024 i Imperial Bio i København. Her vil de nye vinde, der blæser inden for psykiatrien, blive analyseret og taget op til debat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum