Børne- og socialministeren mødes med unge fra headspace

Ungdommens stemme skal frem i lyset.
Det har altid været headspaces mantra, og det mantra bliver for alvor ført ud i livet torsdag den 31. maj, når headspace har samlet syv unge med vidt forskellige udfordringer, der får mulighed for at gøre ministeren klogere på, hvad det vil sige at være ung og have mentale, sociale eller psykiske udfordringer.
”Det er dybt bekymrende, at vi ser en stigning i antallet af børn og unge med psykiske vanskeligheder, og det står højt på min dagsorden, at vi bliver endnu bedre til at hjælpe. Derfor ser jeg også frem til at mødes og drøfte psykisk sårbarhed med de unge eksperter hos headspace,” siger børne- og socialminister Mai Mercado og tilføjer:
”headspace er et godt og vigtigt initiativ, og jeg ser positivt på den brobygning, der finder sted mellem headspace og de lokale samarbejdskommuner. Det kan være med til at sikre god rådgivning og støtte til sårbare unge.”
Tallene taler deres tydelige sprog. 24 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år har et dårligt mentalt helbred mod 15 procent i 2013. Og for de unge mænd er det 13 procent, der har et dårligt mentalt helbred – tre år tidligere var det blot otte procent. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, der kom frem tidligere på året.
”Det glæder os meget, at ministeren tager ungdommen seriøst, for det er i stigende grad dem, der skal ind-drages og være med til at udforme den fremtidige politik. Målet er, at flere børn og unge skal leve et liv med et godt mentalt helbred. Det mål når vi kun ved at handle og sætte tidligere ind”, siger direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy.
headspace hjalp med de svære tanker
En af de unge, der glæder sig til at tale med ministeren, er 20-årige Camilla Grøndal fra headspace Esbjerg, som selv har kæmpet med lavt selvværd og tunge tanker.
”Jeg håber inderst inde, at ministeren får ideer, som gør, at hun kan skaffe bedre og mere hjælp til unge, der har psykiske problemer, og at hun får en bedre indsigt i, hvilke problemer, som vi har”, siger Camilla Grøndal og tilføjer:
”Jeg har selv kæmpet med et lavt selvværd, som har medført en masse svære tanker, og det har jeg fået hjælp til at bearbejde i headspace. Jeg synes, at det er vigtigt at se på, hvordan man kan give den rigtige hjælp til unge, der er psykisk ustabile, sætte mere fokus på det og støtte op om projekter, der gør en forskel for unge, som for eksempel headspace”.
For yderligere kommentarer kontakt presse- og kommunikationskonsulent Laurids Bæk Simonsen på 22833692/ lbs@detsocialenetvaerk.dk.
Hele seancen foregår i headspace København fra kl. 14 til 15.15. Det muligt for pressen efter aftale at deltage.
Nøgleord
Billeder

Links
Information om Det Sociale Netværk
Foreningen Det Sociale Netværk arbejder for at være en stærk stemme og skabe bedre vilkår for psykisk sårbare og deres pårørende, og at samfundet i stigende grad fokuserer, inkluderer og accepterer psykisk sårbare.
Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Regeringens psykiatriudspil er et gennembrud for forebyggelse og civilsamfundets rolle8.4.2025 11:49:58 CEST | Pressemeddelelse
Det Sociale Netværk ser regeringens nye psykiatriudspil som et gennembrud for den måde, vi forstår og prioriterer forebyggelse på. For første gang lægges der i en national plan op til et markant løft af civilsamfundets rolle i arbejdet med psykisk mistrivsel, og det vækker stor glæde i Det Sociale Netværk, der blandt andet varetager initiativer som ungerådgivningen headspace og Peer-Partnerskabet. Stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen siger: "I mere end 15 år har vi kæmpet for at få anerkendt civilsamfundets afgørende betydning i forebyggelsen af mental mistrivsel. Det her udspil er et vigtigt skridt mod et omsorgssamfund, hvor vi støtter mennesker tidligt – før deres udfordringer potentielt gør, at de må tage plads i det overbelastede behandlersystem." Han henviser blandt andet til den dokumenterede effekt af civilsamfundets tilbud. Blandt har forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri for nylig påvist,at ungerådgivning i headspace øger unges trivsel. Også i projektet "Vejen til h
Ny evaluering: MindU klæder konfirmander på til livets bølgedale21.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Folkekirken og headspaces værdier og metoder mødes i initiativet MindU, som er et projekt under Det Sociale Netværk forankret i landets headspace-centre. Her lærer unge i forbindelse med konfirmationsforberedelsen om eksistens, tanker, følelser og trivsel. Og måske er en ældre institution som Folkekirken faktisk en del af nøglen til at løse en af nutidens store udfordringer med flere og flere, som unge kæmper med deres mentale helbred. En ny evaluering viser i hvert fald, at MindU inspirerer de unge konfirmander til at handle på deres egen og andres trivselsudfordringer. De får samtidig blik for, at livet byder på bølgedale, og lærer strategier til at håndtere de følelser, der følger med i svære perioder. Særligt de unge, som har de største trivselsudfordringer, har gavn af MindU, viser evalueringen. Resultaterne glæder direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy: "I løbet af ens liv står man både over for store og små livsspørgsmål – bare i konfirmations-forbe
Seks kommuner og lokale foreninger går sammen: Frivillige peers skal styrke mental sundhed med evidensbaseret indsats16.12.2024 13:04:23 CET | Pressemeddelelse
Overalt i landet leder man efter måder at knække kurven for dårligt mentalt helbred. Også i kommunerne Vejen, Ishøj, Aalborg, Langeland, Odder og Silkeborg, hvor man nu er gået sammen med lokale frivilligcentre og SIND-afdelinger om indsatsen ”Vejen til hverdagslivet”. Det særlige ved dette gruppeforløb for voksne over 18 år er, at frivillige peers med egne erfaringer med psykisk sårbarhed leder grupperne. Netop denne model har i et forudgående pilotprojekt vist at have en markant positiv effekt på deltagernes recovery og livskvalitet. Derfor vækker udbredelsen af ”Vejen til hverdagslivet” også glæde hos MF Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet: ”Det er glædeligt at se, hvordan så mange kommuner og civilsamfund har fundet sammen om at løse udfordringen med psykisk mistrivsel. Arbejdet med psykisk sårbare mennesker er en utroligt vigtig dagsorden i vores danske velfærdssamfund, for kan vi hjælpe psykisk sårbare med deres udfordringer, så tager vi samtidig noget
Nyt tilbud til psykisk sårbare med lokale frivillige vender sårbarhed til styrke25.9.2024 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige gruppeledere med egne erfaringer med psykisk sårbarhed er kernen i nyt gruppeforløb for psykisk sårbare i Kolding, København, Fredericia og Rødovre. Forskning har vist, at det skaber bedring og livskvalitet, når man i fællesskab vender sårbarheder til styrker.
H.M. Dronningen og sundhedsministeren deltager denne weekend i åbningen af årets største samtale om psykiatrien23.9.2024 10:13:35 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 28. september samles over 1.000 brugere, fagpersoner og debattører til Psykiatritopmødet 2024 i Imperial Bio i København. Her vil de nye vinde, der blæser inden for psykiatrien, blive analyseret og taget op til debat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum