
Autismeforening: Styrk arbejdsmarkedet med personer med diagnoser

150.000 danskere har diagnosen autisme, men kun 10 procent af disse er i ordinær beskæftigelse, mens mange andre er i ressourceforløb eller er arbejdsløse. Det betyder, at flere med autisme lever under fattigdomsgrænsen. Sådan lyder det fra Landsforeningen Autisme.
Arbejdsløshed og mange skiftende ressourceforløb sætter deres spor, og oveni en i forvejen stram økonomi påvirkes personer med autisme i en negativ grad. Det fortæller Heidi Thamestrup, landsformand for Landsforeningen Autisme.
– Det er særligt stressende for personer med autisme at have en uvis fremtid og ikke vide, hvad de skal rent jobmæssigt, og i stedet blot bliver holdt hen i en række korte ressourceforløb for konstant at blive afprøvet og testet, og uddyber:
– Omvendt har personer med autisme en meget høj grad af loyalitet og arbejdsmoral, så er de først inde i en virksomhed, hvor der bliver taget hensyn til deres behov, så udgør de en stærk ressource for deres arbejdsplads.
Hun pointerer dog, at ressourceforløbene, som kommuner og virksomheder er underlagt at følge, generelt er af for kort varighed til at både arbejdsgiver og mennesker med autisme får en gevinst ud af det.
Fra arbejdsløs til betroet medarbejder
Den koldingensiske whisky-forhandler Whisky.dk har gennem flere år arbejdet med både kommunale tilbud og jobcenteret om at få rekrutteret flere unge med autisme ind i virksomheden. Hos whisky-webshoppen har de nemlig positive erfaringer med, hvordan ressourceforløb har udviklet sig til ansættelse af betroede og dygtige medarbejdere.
– Det fungerer rigtig godt at ansætte personer, der har diagnosen autisme, hvis man tager tiden til det og sætter denne gruppe godt ind i opgaverne og bare giver dem chancen, siger Ulrik Bertelsen, direktør hos Whisky.dk og fortsætter
– Vi møder de unge der hvor de er, og ser dem som en arbejdskraft og ressource, og ikke som et velgørenhedsprojekt, men det kræver naturligvis en stærk dialog med den enkelte og løbende drøfte, hvad vi gensidigt kan gøre for hinanden for at få det til at fungere. Vi ved efterhånden af erfaring, at personer med autisme kan en masse, hvis de får lov.
Uudnyttet potentiale
Ifølge Ulrik Bertelsen fra Whisky.dk er nøglen til en succesfuld medarbejder, at der lyttes til den enkelte, og at der tages hensyn til vedkommendes styrker og svagheder med tilpassede opgaver.
– Dem vi tager i ressourceforløb, trives ofte med faste rammer for opgaverne, og det har vi mulighed for at opfylde med de rutineprægede udfordringer, der dagligt skal løses. Det kan være grafiske opgaver med renskrab af produktbilleder eller lageropgørelse. Opgaver der skal til, for at holde Whisky.dk brugervenlig og opdateret, fortæller Ulrik Bertelsen.
Whisky-direktøren understreger, at de er meget glade for både jobcenterets og kommunens samarbejde om forløbene med personer med autisme. Ressourceforløbene er i deres øjne bare for korte, hvis det skal give rigtig pote, for uanset medarbejderen tager det tid at oplære nye folk.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik Bertelsen
CEO, Whisky.dk
(+45) 23 95 23 13
info@whisky.dk
Billeder


Links
Information om Whisky.dk
Whisky.dk er en af Danmarks største spiritusshops med flere tusinde produkter i form af whisky, gin og andre spiritusformer. Firmaet har hjemme i Sjølund ved Kolding, hvor der findes en fysisk butik, men en stor del af omsætningen hentes på hjemmesiden. www.whisky.dk
Følg pressemeddelelser fra Whisky.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Whisky.dk
Gyldne dråber eksploderer som investeringsobjekt14.9.2020 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste 10 år er auktionsinteressen for de 100 mest eftertragtede whiskyer næsten seksdoblet og i takt med, at de bedste flasker bliver færre og ældre, kan prisen kun gå en vej, mener whiskyekspert.
Stor whiskymesse: Kom i mesterlære og bliv whiskyekspert på en eftermiddag2.3.2020 08:34:23 CET | Pressemeddelelse
’On the rocks’ eller med få dråber vand - sådan foretrækker en rigtig kender at få sin whisky serveret. Kom til Whiskymesse og bliv klogere på, hvordan de gyldne dråber har udviklet sig – og smag hvad det handler om.
Vovemod og tradition løfter dansk spiritusproduktion til verdensklassen26.7.2019 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk maltning, mæskning og tapning af whisky er på kun 15 år gået fra at være næsten ikkeeksisterende til gang på gang at tage guldpriser ved verdensmesterskaber i whiskysmagning.
Messe i weekenden: God gin og whisky indtager Danmark1.3.2019 10:08:40 CET | Pressemeddelelse
Rødvinen og i særdeleshed den klassiske håndbajer er for nedadgående, når danskerne skal sætte en flaske på bordet. I stedet vinder den gode whisky og gin frem, og stor messe sætter yderligere fokus på spiritus.