Landdistrikternes Fællesråd

Forenet Kredit melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd

Del
Foreningen Forenet Kredit, hvis medlemmer er kunderne i Nykredit og Totalkredit, melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd for at styrke arbejdet med at sikre udvikling på landet
Forenet Kredit har igennem flere år været partner i Årets Landsby. Nu bliver foreningen medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Forenet Kredit har igennem flere år været partner i Årets Landsby. Nu bliver foreningen medlem af Landdistrikternes Fællesråd.

Den 1. februar får Landdistrikternes Fællesråd en vægtig stemme blandt sine medlemmer. Forenet Kredit, som bl.a. arbejder for at sikre boligejerne stabile boliglån i hele landet og er hovedaktionær i landets største realkreditselskab Nykredit, har nemlig besluttet sig for at blive medlem af fællesrådet.

- Forenet Kredit har som mærkesag, at vi vil være til gavn for hele Danmark. Landdistrikternes Fællesråd gør en stor indsats for udviklingen i landdistrikterne, og det arbejde vil vi gerne støtte op om, siger Forenet Kredits direktør Louise Mogensen.

Det glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at Forenet Kredit har valgt at blive medlem af fællesrådet.

 - Hvert nyt medlem er med til at bygge fundamentet under Landdistrikternes Fællesråds position som den overordnede landdistriktsorganisation i Danmark. I dag har vi fået en stor forening med mange medlemmer med i fællesrådet i form af Forenet Kredit, siger han og og tilføjer:

- Foreningen Forenet Kredit agerer værdibaseret bl.a. gennem fem mærkesager, hvoraf lån i hele landet er én af dem. Derfor er jeg meget glad for at kunne byde foreningen velkommen ombord, siger Steffen Damsgaard.

Bekendtskabet mellem Landdistrikternes Fællesråd og foreningen Forenet Kredit er ikke helt nyt. De seneste to år har organisationerne i fællesskab sammen med Landsbyerne i Danmark uddelt prisen Årets Landsby. Og Landdistrikternes Fællesråd sidder også med i den bedømmelseskomité, som skal uddele den nystiftede pris Årets Ø. Prisen er et partnerskab bestående af Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og Forenet Kredit.

Derfor er der allerede en del at videreudvikle på, når fællesrådet og foreningen Forenet Kredit skal samarbejde om at sikre et Danmark i bedre balance, mener Steffen Damsgaard.

- Vi har meget at være fælles om. En af landdistrikternes helt store udfordringer er finansieringen af boliger og virksomheder. Løser vi dén udfordring, er en stor barriere for at skabe vækst og udvikling i hele landet ryddet af vejen. Derfor glæder det mig, at Forenet Kredit nu beslutter sig for i regi af Landdistrikternes Fællesråd at være med til at skubbe på, at der kommer politiske løsninger på problemet.

Om Forenet Kredit:

Forenet Kredit er en forening for kunder i Nykredit og Totalkredit. Foreningen bruger sit ejerskabet i koncernen til at sikre en både økonomisk og socialt bæredygtig realkredit i hele Danmark, fremgår det af foreningens hjemmeside.

Forenet Kredit arbejder ud fra fem mærkesager, hvoraf fair boliglån i hele Danmark er et af dem.

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk

Billeder

Forenet Kredit har igennem flere år været partner i Årets Landsby. Nu bliver foreningen medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Forenet Kredit har igennem flere år været partner i Årets Landsby. Nu bliver foreningen medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Download
Forenet Kredit bliver nu medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Forenet Kredit bliver nu medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3,1
8382 Hinnerup

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye