Guldborgsund Kommune får satspuljemidler til brobygningsprojekt

Guldborgsund Kommune er visionskommune i det landsdækkende projekt: Bevæg dig for livet. Som en del af projektet arbejder kommunen med at øge borgernes muligheder for at leve et aktivt hverdagsliv og satspuljemidlerne skal bruges til at styrke indsatsen.
Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune, Martin Lohse, glæder sig over satspuljemidlerne og mener, at de kan styrke den allerede stærke indsats.
”Som visionskommune i Bevæg dig for livet har vi nu i lige over et år arbejdet for at fysikken ikke skal være en hindring for at være fysisk aktiv. Man kan sagtens dyrke motion eller være aktiv i foreningslivet selvom man for eksempel er i gang med et genoptræningsforløb. Det har vi flere gode eksempler på allerede. Og jeg er sikker på, at vi med den nye foreningsbrobygger vil få endnu flere eksempler på det,” siger Martin Lohse.
Projektet gennemføres i samarbejde med DGI Storstrømmen, som har gode erfaring med brobygningsindsatser fra andre projekter.
Henrik Holmer er formand for DGI Storstrømmen, og han tror på værdien af brobygning.
”Vi glæder os meget til et spændende projekt, hvor endnu flere får muligheden for at blive introduceret til foreningslivet i Guldborgsund Kommune. Det at flere borgere kan få hjælp til at lykkedes med at bevæge sig regelmæssigt ude i foreningerne, er en stor gevinst for vores landsdel, som vi glæder os til at støtte op omkring. Hele meningen med Bevæg dig for livet er jo netop at skabe mere bevægelse lokalt, og hjælpe flere til at opleve glæden ved idræt. Vi har rigtige gode erfaringer med brobygning i andre projekter, og ser derfor frem til at bidrage med at sætte initiativet i gang i Guldborgsund Kommune også,” siger Henrik Holmer.
Case: Freddie og floorball
I oktober 2018 kom Freddie Frederiksen ind af døren til sin første time i floorball. En fysioterapeut havde foreslået ham at prøve motionsformen som en del af et genoptræningsforløb. Og Freddie har scoret mange mål med den lille hvide bold siden den formiddag. Freddie går stadig på genoptræningsholdet hver fredag kl. 9:30-10:30 i Ejegodhallen. Men derudover er han blevet uddannet træner, blevet certificeret som dommer og er aktiv i bestyrelsen for TSG Floorball.
Freddie er definitionen på en ildsjæl. Og han siger selv om sin genoptræningsrejse med floorball, at sporten kom ind i hans liv på det helt rigtige tidspunkt.
”Jeg startede som en del af et genoptræningsforløb i oktober 2018. I januar 2019 blev jeg færdiguddannet som træner. Den dag røg jeg også min sidste cigaret efter at have været storryger det meste af mit voksenliv. I oktober blev jeg certificeret som dommer. Og så har jeg fået nogle venner og et fællesskab, som jeg ikke havde før jeg startede til floorball,” siger Freddie Frederiksen.
”Når vi mødes fredag morgen på genoptræningsholdet kan jeg se, at alle glemmer sygdommen. Som træner er det faktisk rigtig vigtigt at huske at holde pause, for folk lægger slet ikke mærke til, hvor meget de bevæger sig. I starten tror folk slet ikke, at de kan holde til det eller være med. Men lige pludselig er de blevet grebet af spillet og løber rundt uden at skænke fysikken en tanke,” forklarer Freddie Frederiksen.
”Jeg kan helt sikkert anbefale både børn, voksne og personer i genoptræningsforløb at prøve kræfter med floorball. Vi har det sjovt, vi hygger os og jeg kan love at alle kan være med. Vi har både nogle med hjerteproblemer, kræft og KOL, og alle som én kan være med på deres egne præmisser,” siger Freddie afslutningsvis.
Kontakter
Martin Lohse, 25 18 18 13
Henrik Holmer, 51 51 08 96
Freddie Frederiksen, 22 95 19 65
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
Hvordan skal fremtidens plejeboliger se ud? Nu inddrages organisationer, borgere og medarbejdere6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af maj og juni skal en lang række organisationer, frivillige, borgere og medarbejdere sammen lave et oplæg til, hvordan arkitektur, natur og indretning kan skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv på Guldborgsund Kommunes plejecentre.
Styrker indsatsen - forebyggende indsats får millioner5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere besøg hos både gravide og familier med mindre børn. Det er resultatet af en ny aftale, der skal sikre en bedre understøttende og forebyggende indsats for kommunens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum