Seks gode råd om allergivaccination
23.1.2020 12:17:35 CET | ALK-Abello Nordic A/S | Pressemeddelelse

Pollenallergikerne bliver ramt ekstra tidligt i år, fordi forårstræerne el og hassel allerede er begyndt at blomstre i slutningen af januar. El og hassel er i birkefamilien, så mange birkepollenallergikere bliver også ramt allerede nu, og de ser ud til at gå en lang pollensæson i møde.
Heldigvis kan man gøre noget ved pollenallergien, hvis man er hårdt ramt og symptomdæmpende medicin ikke virker i tilstrækkelig grad. Seniorforsker i den danske allergivirksomhed ALK Jørgen Nedergaard Larsen giver her seks gode råd om vaccination mod pollenallergi.
Allergivaccination eller ej? Det kommer an på, hvor svære symptomer du har. For nogle er symptomerne så svære, at livskvaliteten er nedsat og sygdommen har negativ indflydelse på den daglige funktion på arbejdspladsen og på øvrige aktiviteter. Er du hårdt ramt, selvom du tager symptomdæmpende medicin, bør du tale med din læge, om allergivaccination er en mulighed for dig.
Kan alle blive vaccineret for pollenallergi? Nej. Allergivaccination er for dem, der er så hårdt ramt af deres allergi, at symptomdæmpende medicin ikke virker tilfredsstillende.
Hvordan foregår vaccinationen? Allergivaccination kan ske på forskellige måder, alt efter hvilken allergi du har. Nogle allergier behandles med tabletvacciner, hvor du tager en tablet om dagen, mens andre behandles med injektionsvacciner. Som noget nyt blev en tabletvaccine mod pollen fra træer som el, hassel og birk tilgængelig for danskerne i efteråret.
Er det besværligt at blive vaccineret? Injektionsvaccinerne gives af en speciallæge og begynder med en opdoseringsperiode, hvorefter du overgår til en vedligeholdelsesbehandling hver 6.-8. uge i tre år. Tabletvaccinerne skal tages én gang dagligt i tre år og kan tages derhjemme, efter den første tablet er blevet taget under lægeligt opsyn.
Forsvinder mine symptomer, hvis jeg bliver vaccineret? Allergivaccination går ud på, at man får tilført en nøje afmålt dosis af det stof, som kroppen reagerer på. Dermed genopbygger man immunforsvarets tolerance. Dette betyder for nogle, at de kun har meget få symptomer og for andre, at de svære symptomer mindskes og antallet af dage med symptomer reduceres. Allergivaccination virker også efter, at behandlingen er afsluttet.
Hvornår er det bedst at blive vaccineret? Allergivaccination mod pollenallergi skal påbegyndes i så god tid som muligt inden pollensæsonen. Typisk fra september og frem, afhængig af hvilke pollen der er tale om.
Du kan læse mere om pollenallergi og allergivaccination på www.pollentjek.dk.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kontakt:
Seniorforsker hos ALK, Jørgen Nedergaard Larsen, 41608134 eller pressechef Jeppe Ilkjær, 30502014
Billeder

Information om ALK-Abello Nordic A/S
Om ALK
ALK er en global allergivirksomhed med en bred vifte af behandlinger, produkter og tjenester, der opfylder de unikke behov hos folk med allergi, deres familier og læger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.400 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information om ALK og allergi på www.alk.net.
Følg pressemeddelelser fra ALK-Abello Nordic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALK-Abello Nordic A/S
Læseferien er over os: Pollenallergi kan påvirke unges eksamensresultater29.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Læseferien er over os, og eksamenstiden nærmer sig for Danmarks unge studerende. Samtidig er cirka hver sjette unge allergisk over for pollen og skal til eksamen midt i højsæsonen for græs- og træpollen. Det kan påvirke både søvn, koncentration og præstationsevne og dermed få betydning for eksamensresultaterne. Heldigvis er der ofte hjælp at hente, siger praktiserende børnelæge Ida Norgil fra Børne- & Allergiklinikken i København.
Pollensæsonen er i gang: Sådan kommer du godt igennem den11.3.2026 11:10:00 CET | Pressemeddelelse
Foråret nærmer sig, og Astma-Allergi Danmarks pollenfælder varsler, at der nu er pollen i luften. Dermed er pollensæsonen officielt i gang for omkring én million danskere med allergi. Her fortæller læge Morten Hovgaard Sveen fra Espergærde Lægehus, hvad du kan gøre for at komme godt igennem pollensæsonen.
Husstøvmider i soveværelset? -Mange lever med allergisymptomer uden at vide det2.3.2026 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Her er koldt og vådt og selvom det lysner, er vinteren langt fra ovre. For mange danskere betyder vinter derudover en kamp mod en af Danmarks mest almindelige allergier. Praktiserende læge Søren Brynald ved lægerne Voglhofer & Brynald i Køge fortæller at mange danskere slet ikke overvejer, at husstøvmider kan være årsagen til deres symptomer, fordi de konstant bliver udsat for allergenet i hjemmet og derfor hele tiden har symptomer.
Venter du til næsen løber er det for sent - derfor er vinteren startskuddet for pollenallergikere3.2.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 1 million danskere lever med allergi, og ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for ALK, fortæller cirka 20% af de adspurgte, at de har oplevet så store gener, at det har betydet en sygemelding fra job eller uddannelse. Men gener fra allergi kan undgås, siger Ole Hilberg, klinisk professor i lungemedicin på Vejle Sygehus og Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitetshospital, men det er vigtigt at handle hurtigt, hvis du skal gå en sommer i møde uden symptomer.
De virkelige monstre er tættere på end vi tror27.10.2022 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Slik eller ballade! Selvom Halloween er lig med horder af uhyggelige skabninger, der banker på vores hoveddør, så findes de virkelige monstre inden for i varmen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
