Professor i alkoholforskning på SDU
21.1.2020 14:19:22 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Anette Søgaard Nielsen har i en årrække været dybt involveret i forskningen i alkoholafhængighed. I 2013 fik Anette Søgaard Nielsen sammen med en gruppe kolleger en stor forskningsbevilling fra Lundbeckfonden og Trygfonden. Projekterne, som bevillingen finansierede, var så store og omfattende, at Anette forlod Odense Kommune og overgik til at være fuldtidsforsker på Syddansk Universitet (SDU).
Siden er der kommet yderligere projekter til, alle sammen målrettet at øge kvaliteten af indsatsen til borgere, der døjer med alkoholafhængighed og deres pårørende. Forskningen foregår i tæt samarbejde med de fleste af landets kommuner, somatiske og psykiatriske hospitaler i Region Syddanmark og praktiserende læger, - men også med udenlandske forskere fra især Tyskland, Sverige og USA. Anette Søgaard Nielsen har desuden siden 2011 været formand for den uafhængige organisation Alkohol & Samfund, som arbejder for en sund alkoholkultur i Danmark, herunder kvalitet i forebyggelse og behandling. Hun har udgivet flere lærebøger og videnskabelige artikler og holdt utallige foredrag.
Anette Søgaard Nielsen blev cand.phil. i dansk i 1986, men begyndte allerede i 1987 at arbejde indenfor den sundhedsfaglige forskning. Efter nogle år indenfor selvmordsforskningen med fokus på sammenhængen mellem selvmordsrisiko og alkoholafhængighed, koncentreredes forskningsinteressen sig om behandling for alkoholafhængighed. Da Anette Søgaard Nielsen sammen med kolleger efter nogle år kunne dokumentere, hvor stor effekt det havde at implementere evidensbaseret behandling for alkoholafhængighed i daglig drift, blev konsekvensen, at Anette i 2000 blev ansat som leder af alkoholbehandlingen i det daværende Fyns Amt.
Fyns Amt lagde ikke skul på, at man ønskede, at den evidensbaserede behandling skulle implementeres på alle afdelinger i amtets behandlingstilbud. I 13 år var Anette Søgaard herefter leder af alkoholbehandlingen, og fulgte med, da den blev overtaget af Odense Kommune, samtidig med at hun bevarede en deltidsstilling som forsker ved Syddansk Universitet. Alkoholbehandlingen i Odense var derfor kontinuerligt involveret i utallige forsknings- og udviklingsprojekter til glæde for både patienter og behandlere.
Privat er Anette gift med Peter og har to voksne børn og tre børnebørn. Da børnene flyttede hjemmefra, flyttede hun sammen med sin mand til Vestfyn, ud på landet, hvor hun og hendes mand overtog et tidligere grusgravsområde, som de nu er i fuld gang med at genoprette som et naturskønt område med sø og vildt dyreliv. Et område, der giver fred i sjælen.
Kontakter
Til navneredaktionen:
Privatadresse:
Tårup Udlod 18
5591 Gelsted
Anette Søgaard Nielsen
Mobil: 2913 5825
ansnielsen@health.sdu.dk
Født d. 1. april 1960 i Thisted.
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Forskere vil bruge planter til at fjerne mikroplast fra vand22.4.2026 08:27:13 CEST | Pressemeddelelse
t nyt dansk projekt vil udvikle en grøn metode til at rense mikroplast ud af vand ved hjælp af naturlige stoffer fra planter. Målet er at erstatte de syntetiske kemikalier, der bruges i dag.
Spin-outs Denmark går ind i ny fase med støtte på 115 millioner kroner22.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden, Innovationsfonden og Danmarks otte universiteter går sammen om at bringe mere forskning i spil i samfundet.
Fængslede personer oplever ulighed i sundhed21.4.2026 10:30:22 CEST | Pressemeddelelse
SDU-forskning viser, at fængslede personer oplever udfordringer med adgangen til sundhedsbehandling, hvor både retlige rammer og sikkerhedshensyn kan begrænse ligestillingen i praksis.
Nyt forskningsprojekt kan forlænge kritisk batteritid på droner13.4.2026 09:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Med såkaldt reverse computing kan man energioptimere digitale systemer, blandt andet droner til både civil og militært brug. Netop det skal forskere fra SDU arbejde med i et stort nyt europæisk forsknings- og uddannelsesprojekt.
Nyt projekt vil gøre mursten CO₂-neutrale10.4.2026 10:34:34 CEST | Pressemeddelelse
Forskere og virksomheder i Sønderborg og omegn vil udvikle teknologi, der gør det muligt at lagre CO₂ i byggematerialer. Det kan give en presset teglbranche en ny vej ind i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

