Plads til flere veteraner i idrætsprojekt
Cykelklubben 'Cykelglæden' i Nørresundby tilbyder i samarbejde med DIF Soldaterprojekt hver uge træning i trygge rammer – en såkaldt ’safe zone’ - for en gruppe psykisk skadede krigsveteraner, der gerne vil bruge idrætten som redskab til at skabe en bedre tilværelse.
Tilbuddet, der er søsat af klubbens næstformand Karsten Eriksen, er en stor succes, men der er plads til endnu flere skadede veteraner, forsikrer Karsten Eriksen.
”Vi har 30 cykler til rådighed indendørs, og vi er tre stærke ressourcepersoner, der vil hjælpe veteranerne bedst muligt med at komme i gang med noget træning i trygge rammer sammen med andre veteraner. Det behøver ikke at være helt vild træning, men bare det at komme i gang er vigtigt. Motion og fællesskaber er vigtigt for alle mennesker, og det er det i den grad også for skadede veteraner. Og jeg ser gang på gang, at det her tilbud under DIF Soldaterprojekt har en positiv effekt for veteranerne,” siger Karsten Eriksen. Han opfordrer interesserede veteraner til at henvende sig i Cykelglæden i Nørresundby, hvis man vil være en del af det unikke fællesskab.
Mandag den 20. januar besøgte de to nordjyske politikere og forsvarsordførere Karsten Lauritzen (V) og Bjarne Laustsen (S) klubben i Nørresundby og en gruppe veteraner fra DIF Soldaterprojekt for at træne (spinning) med veteranerne og høre mere om det lokale cykeltilbud og DIF Soldaterprojekt.
”Det handler om at have nogle gode tilbud til de veteraner, der kæmper for at komme tilbage til det civile liv. Og sådan noget som sport, det duer til næsten al godt,” siger Karsten Lauritzen fra Venstre.
Han bakkes op af Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.
”Jeg har selv været med til at støtte det her projekt politisk. Uanset, hvad man har været ude for, så er det godt at have nogle ligesindede, man kan snakke med og lave noget sammen med. Derfor er et projekt som det her for veteranerne utroligt godt,” siger Bjarne Laustsen.
Yderligere information
Rune Oland Tanggard, mobil 27494950
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:43262029 / 24411213jaa@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
AP Pension og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 202510.10.2025 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen AP Pension og DIF’s Årets Idrætsforening 2025. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2025-show i Herning.
Ny liste: Skive er Danmarks bedste idrætskommune - igen7.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op til det kommende kommunalvalg har Danmarks Idrætsforbund (DIF) undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner. For anden gang i træk ender Skive Kommune øverst, mens Vesthimmerland og Herning følger lige efter.
Stor hyldest til Poul-Erik Høyer3.10.2025 20:01:48 CEST | Pressemeddelelse
OL-guldvinder, idrætspolitiker og medlem af Sportens Hall of Fame Poul-Erik Høyer er blevet tildelt DIF’s ærestegn.
Dansk Padel Forbund optaget i DIF3.10.2025 19:47:26 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2026 bliver Dansk Padel Forbund officielt optaget som det 63. forbund i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Den historiske optagelse blev vedtaget af et stort flertal på DIF’s årlige budgetmøde.
Ny indsats: DIF undersøger nye typer af frivillige3.10.2025 09:55:32 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Spar Nord Fonden skal DIF i samarbejde med landets idrætsforeninger tilpasse både opgaver og tilbud til en ny type af frivillige. Indsatsen skydes i gang med en stor konference 25. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum