Fullrate bliver en del af YouSee

YouSee og Fullrate har været en del af samme koncern siden 2009 og er i dag to stærke brands under TDC Group’s kundevendte enhed, Nuuday. Hvor YouSee og Fullrate tidligere havde forskellige positioner i markedet, har de i dag produktporteføljer, der på mange områder overlapper. For at give kunder i begge brands de bedste og mest innovative produkter og løsninger, lægges de to selskaber derfor sammen under YouSee.
”Både Fullrate og YouSee’s kunder efterspørger stabile og hurtige bredbåndsforbindelser, masser af data og en tv- og streamingpakke med kvalitetsindhold og større grad af valgfrihed. YouSee har de seneste år investeret massivt i innovative produktløsninger, og Fullrate har leveret en fremragende kundeservice og brugeroplevelse. Nu samler vi begge brands hos YouSee, fordi vi med én stærk enhed kan udvikle endnu bedre produkter til vores kunder og give dem den bedste kundeoplevelse, når de har brug for vores hjælp,” siger Michael Moyell Juul, koncerndirektør i Nuuday.
Fullrate har i dag mere end 200.000 kunder fordelt på mobiltelefoni, bredbånd og tv. De vil i YouSee få et produkt, der som minimum svarer til deres nuværende og vil desuden få adgang til flere fordele og mere valgfrihed.
”Har du et mobilabonnement hos Fullrate, fortsætter du på Danmarks bedste mobilnetværk, men får en endnu bedre netværksoplevelse med bl.a. WiFi calling, og de fleste vil desuden få musiktjenesten YouSee Musik. Er du tv-kunde, får du nu adgang til endnu mere indhold og mulighed for selv at sammensætte din tv-pakke med både tv-kanaler og streamingtjenester. Fullrates bredbåndskunder kan glæde sig over, at YouSee de seneste 19 mdr. i streg har vundet Netflix-speed-indeks, og at de alle får en sikkerhedspakke med, der øger sikkerheden mod virus og hackere,” siger Michael Moyell Juul.
En række Fullrate-kunder vil desuden få adgang til det fleksible fordelsprogram, YouSee More, hvor de kan vælge digitale fordele som C More, Bookmate og dobbelt data på mobilen.
Sammenlægningen af YouSee og Fullrate vil ske over de næste måneder, og i Nuuday er der fokus på, at flytningen fra Fullrate til YouSee sker så gnidningsfri som muligt.
”Vi glæder os til at byde Fullrates kunder velkommen i YouSee. Vi sørger for alt det praktiske og sender alle kunder en mail, inden deres produkter flyttes. Er man mobilkunde hos Fullrate, skal man f.eks. ikke skifte sim-kort i forbindelse med flytningen, ligesom langt de fleste kunder vil kunne beholde deres router, hvis de ønsker det,” fortæller Michael Moyell Juul.
I forlængelse af sammenlægningen har Lars Asger Petersen, direktør for Fullrate, valgt at forlade Nuuday. Han vil dog fortsætte i Fullrate indtil udgangen af februar for at sikre den bedste overgang til YouSee for både medarbejdere og kunder.
”Fullrate har under Lars Asgers ledelse leveret flotte resultater. Ikke mindst i forhold til Fullrates kundeservice, der er blevet kåret som bedst i flere tests. Jeg er derfor ked af at skulle sige farvel til Lars Asger, men jeg har fuld forståelse for, at han nu ønsker at forfølge andre interessante muligheder uden for koncernen. Jeg er dog glad for, at han fortsætter halvanden måned endnu, så vi sikrer en god overlevering til resten af lederteamet,” siger Michael Moyell Juul.
Fullrates nuværende lederteam vil drive Fullrate de kommende måneder, indtil alle kunder er flyttet til YouSee.
Billeder
Information om Nuuday
Om Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.
Følg pressemeddelelser fra Nuuday
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nuuday
Nuuday leverede fortsat øget serviceomsætning og kundetilfredshed i 202412.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en tilgang på 14.000 mobilabonnenter i 4. kvartal øgede Nuuday sin mobilbase med i alt 69.000 abonnenter i løbet af 2024. Nuuday tilføjede også yderligere 20.000 fiberkunder til forretningen, hvilket bragte det samlede antal af nye fiberkunder op på 63.000 for hele året. Efter succesfuldt at have migreret størstedelen af YouSees kundebase til vores nye IT-platform, vil hele YouSee-kundebasen være migreret inden længe. Det markerer en kæmpe milepæl for Nuudays omfattende virksomhedstransformation.
Hiper er klar med ny CEO, der skal gøre kunderejsen endnu nemmere for fiberkunderne11.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hiper får ny direktør, når Lars Blach pr. dags dato tiltræder som CEO efter Mads Hein, hvor han skal sikre stabilt og lynhurtigt bredbånd til danskerne ved at gøre det endnu lettere at blive fiberkunde. Lars Blach kommer fra en intern stilling som CEO for Nuudays digitale udfordrerbrand, eesy.
Relatel får ny CEO, der skal fortsætte væksten gennem øget digitalisering25.2.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts tiltræder Mads Hein som ny CEO for Nuudays erhvervsbrand Relatel, der leverer mobiltelefoni, brugervenlige kommunikationsløsninger og 5G internet til Danmarks små og mellemstore virksomheder. Mads Hein tager over for Anders Kjær-Jensen, der er blevet headhuntet internt til en nyoprettet stilling som Chief Sales Officer i YouSee.
YouSee og rettighedshaverne har indgået midlertidige aftaler2.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
YouSee, som er tv-forretningen i Nuuday A/S, og rettighedshaverne (Koda, UBOD og Copydan Verdens TV) har indgået midlertidige aftaler, som vil gælde, mens sagerne behandles ved rette instans.
Mobilvækst for 17. kvartal i træk og stærke underliggende finansielle nøgletal8.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en nettotilgang på 9.000 nye abonnenter voksede Nuuday på mobilområdet for 17. kvartal i træk. Samtidig fik Nuuday 15.000 nye fiberkunder i løbet af 3. kvartal. De forbedrede kommercielle resultater ses nu tydeligt i de finansielle nøgletal med vækst i underliggende EBITDA på 7,1% og vækst i underliggende Simple Cash Flow på 3,9%.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum