Kropsbog skal skabe debat
21.1.2020 10:19:06 CET | Aarhus Universitet Science Museerne | Presseinvitation

Det handler om kroppen, når Science Museerne inviterer til en anderledes reception for debat- og undervisningsbogen ”Kend din kropspolitik” på Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
mandag 27. januar 2020 kl. 15-16.30.
Bogen udkommer samme dag.
Pressen er velkommen.
Gennem tre fiktive lovforslag – elementer, der kunne være en del af en kropspolitik - giver bogen ”Kend din kropspolitik” forskellige vinkler på højaktuelle debatter som fællesbad efter idræt, billedmanipulering af kroppen og reklamer for usund mad. Særligt bad efter idræt er ifølge formand for Danske Skoleelever Thea Enevoldsen et af de mest debatterede emner i foreningen p.t. En debat, som rækker fra skolens omklædningsrum og dybt ind i privatsfæren.
Grænseoverskridende kroppe
Receptionen finder sted i "Omklædningsrummet" i udstillingen ”Kære krop, svære krop”, hvor kropsstore fotografier af mennesker i bad konfronterer gæsterne med den nøgne, naturlige krop. Til receptionen inviteres gæsterne til fælles debat og refleksion bl.a. om, hvorfor bad efter idræt i de senere år er blevet en højaktuel og til tider højspændt problematik.
Samtidig lanceres undervisningssitet kærekrop.dk, der er baseret på cirka 2.000 fortællinger om kroppen, som de besøgende har skrevet i udstillingen ”Kære krop, svære krop”.
Med bogen og hjemmesiden håber redaktørerne og Science Museerne at give et vigtigt indspark til en aktuel debat om unge og kropskultur.
Der vil være mulighed for fotografering og spørgsmål til bogens redaktører, formand for Danske Skoleelever Thea Enevoldsen og repræsentant for Dansk Skoleidræt Annette Borch samt at rekvirere frieksemplarer af bogen.
Læs mere og download den digitale udgave af bogen: https://kropspolitik.dk
Her findes også pressebilleder.
Anmeldereksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til sm@au.dk
Bogen er gratis og kan frit rekvireres af alle landets skoler, dog max ét klassesæt pr. skole. Begrænset antal efter først-til-mølle. Målrettet udskolingselever.
Fakta om bogen
Red: Morten Arnika Skydsgaard, Trine Bjerre Mikkelsen, Kamma Lauridsen & Line Stald, Science Museerne, Aarhus Universitet
I bogen er bidrag fra forskere på Aarhus Universitet, unge, mediefolk, Dansk Skoleidræt og Danske Skoleelever.
ISBN: 978-87-88708-80-6
2. udgave 2020. Stærkt revideret udgave. Afsnittet ”Bad efter idræt” er nyt.
https://kropspolitik.dk
Bogen og sitet er støttet af
TrygFonden
Nordea-fonden
Region Midt
Undervisningsministeriet
Aarhus Universitet
Kontakter
Museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard, skyd@sm.au.dk, mobil 2162 0511
Kommunikationskonsulent Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil 93508248
Formidlingsmedarbejder Kamma Lauridsen, kl@sm.au.dk, mobil 51 77 87 70
Billeder






Links
Information om Aarhus Universitet Science Museerne
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
87155415https://sciencemuseerne.dk/
Science Museerne er en del af Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet. Science Museerne omfatter Steno Museet og Herbariet i Universitetsparken, Væksthusene i Botanisk Have samt Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Science Museerne får ny direktør1.9.2026 09:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Efter 18 år som direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet, går Bent Lorenzen på pension. Han efterfølges af Ella Paldam, der har været vicedirektør og formidlingschef på museerne siden 2022. Med direktørskiftet fortsætter Science Museerne en udvikling, hvor samskabelse og undersøgelsesbaseret læring skal bringe forskere, børn, unge og andre besøgende endnu tættere på hinanden.
Forbered dig til årets største astronomiske begivenhed2.7.2026 08:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Steno Museet inviterer til gratis aften onsdag 29. juli 2026 om den delvise solformørkelse, der kan opleves over Danmark den 12. august 2026.
Sommerferie med kroppen, stjernerne og videnskaben i centrum25.6.2026 09:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Ny udstilling om den oversete krop, stjerneoplevelser i Planetariet, gratis event om solfomørkelsen, en sjov sporleg og spændende rundvisninger. Hele familien er inviteret med på en sommerferie fyldt med oplevelser på Steno Museet.
Unge klipper snoren til udstilling om blod, bryster og ulighed18.6.2026 11:18:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 400 børn og unge har sammen med forskere, kunstnere, en livmoderdonor og Science Museerne skabt en ny udstilling om forskningens blinde vinkler. Onsdag 17.6 åbnede "Den oversete krop – blod, bryster og ulighed" på Steno Museet.
Astronomisk sommer i Aarhus16.6.2026 10:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Planetarieforestillinger, astronomi under sommerhimlen både dag og nat, naturoplevelser og et gratis arrangement om sommerens kommende solformørkelse. Science Museerne inviterer børn og voksne til at udforske universet gennem en lang række oplevelser i sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum