Anna Holm udsætter OL-kvalifikation
16.1.2020 11:01:01 CET | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse

"OL i Tokyo bliver naturligvis ikke aktuelt, men heldigvis er der god tid til OL i Paris, siger Anna Holm.
Spartaløberen havde ellers sat træningen efter OL i Tokyo, men til Copenhagen Half Marathon i slutningen af september, hvor hun var 51 sekunder fra EM-kravet, føltes hverken selve konkurrencen eller træningen efterfølgende helt, som den burde.
- Jeg var utrolig træt, og efter løbet var det som om, jeg ikke kunne restituere. Jeg blev bare mere og mere træt. Det stod på i lidt tid, indtil jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Det var en stor og dejlig overraskelse, og så gav det hele mening, siger den 31-årige bornholmer.
Anna Holm er halvvejs i graviditeten og venter en pige først i juni. Hun håber, at hun ligesom så mange andre kvindelige atleter kan vende endnu stærkere tilbage.
- Jeg løbetræner stadig. Det foregår i et meget roligt tempo og med nedsat distance. Jeg nyder også at aqua-jogge (red. løbetræning i vand) og svømme, fordi kroppen i vandet føles mere fri end på landjorden, siger langdistanceløberen, der allerede har lagt planer med sin træner Christian Friis for, hvordan hun kommer i gang efter fødslen.
- Jeg håber at kunne starte op med en crosssæson i 2020, hvor der er EM i cross i december. I marts 2020 er der VM i cross i Australien, og her kunne det være fantastisk at være en del af et dansk kvindehold, siger Anna Holm.
Spartatræner Christian Friis er klar til sammen med klubben at bakke op om at få maratonløberen, der har løbet 2.33.02 på distancen, hurtigt tilbage i god form igen.
- Anna har viljen og lysten, og hun ved, hvad det kræver af træning at komme tilbage i form, siger Christian Friis, der har levet af at være professionel træner i USA og træner langdistance-løberne i Sparta..
Anna Holm forventer at tilbringe størstedelen af sin barsel på Bornholm, hvor der er optimale betingelser for at træne.
- Jeg ved jo ikke, hvordan min krop reagerer. Jeg glæder mig til at blive forældre sammen med min kæreste, men jeg er også opsat på at vende tilbage til løb efter fødslen, siger Anna Holm.
Kontakter
Martin van DijkPR- og Pressemedarbejder
Tlf:26292691martin@sparta.dkBilleder

Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Massive interest in Copenhagen Marathon: More than 80,000 runners apply for an entry11.6.2026 12:21:53 CEST | Press release
Interest in running a marathon through the streets of Copenhagen has never been greater than it is for the 2027 edition.
Massiv interesse for Copenhagen Marathon: Over 80.000 løbere har søgt om et startnummer11.6.2026 12:16:41 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har interessen for at løbe maraton i de københavnske gader været større end til 2027-udgaven.
World Athletics Road Running Championships in Copenhagen to deliver lasting positive impact28.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
When the world’s fastest runners arrive in Copenhagen for the World Athletics Road Running Championships in September 2026, it will be about far more than medals. The organisers are launching concrete initiatives to minimise the event’s climate footprint while creating long-term health benefits for vulnerable groups across Denmark.
VM i København vil tage samfundsansvar med varig effekt28.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når verdens hurtigste løbere rammer København til verdensmesterskaberne i september, handler det ikke kun om medaljer. Arrangørerne iværksætter konkrete tiltag for at minimere klimaaftrykket og skabe varige sundhedsfordele for udsatte grupper over hele landet.
Hovedstaden fyldes af løbere, walkere og heppere til Royal Run 2. pinsedag21.5.2026 10:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run kommer til København og Frederiksberg på mandag den 25. maj. Det medfører trafikale påvirkninger, så arrangørerne opfordrer til at tage offentlig transport, når man vil benytte en af de 50.000 gode grunde til at tage del i festen i gaderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
