Bliv klogere på børneeksem i Aalborg

Hvad er børneeksem, og hvordan behandles det? Det kan du blive klogere på onsdag den 18. marts kl. 17.00 – 20.30, hvor Astma-Allergi Danmark inviterer til eksemkursus i Aalborg på First Hotel Aalbrog. Medlemmer af Astma-Allergi Danmark har fortrinsret til kurset, hvor du blandt andet får gode råd mod kløe og høre om den seneste forskning i børneeksem – også kaldet atopisk eksem.
Eksemkurset er særligt henvendt til forældre til børn med eksem samt unge og voksne med eksem.
Få hjælp til dine udfordringer
Børneeksem giver tendens til tør, kløende hud og kan forekomme i forskellige aldre og se forskelligt ud. Nogle har få pletter med eksem en gang imellem, mens andre er hårdt angrebet af eksem på en stor del af kroppen i længere perioder.
På eksemkurset er der god tid til at få rådgivning og få besvaret dine spørgsmål om børneeksem. Der vil desuden være en enestående mulighed for at møde andre i samme situation. Undervisere på eksemkurset er Kristina Sophie Ibler, afdelingslæge, ph.d. og sygeplejerske Christine Munch Westergaard, der til dagligt hjælper børn og voksne med børneeksem på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Der er 40 pladser på det populære eksemkursus, og tilmelding sker på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside: www.astma-allergi.dk/kurser.
FAKTA: Eksemkursus i Fredericia
Onsdag den 18. marts kl. 17 – 20.30
First Hotel Aalborg, Rendsburggade 5, 9000 Aalborg
Tilmelding på www.astma-allergi.dk/kurser
Som medlem af Astma-Allergi Danmark er du garanteret en plads, så længe pladser haves. Pårørende er meget velkomne.
Spørgsmål: Kontakt Astma-Allergi Danmark på 43435911 eller på kursus@astma-allergi.dk
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Tlf. 20 82 25 76
info@astma-allergi.dk
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en medlemsbaseret patientforening, som arbejder for at alle, der er berørt af astma, allergi, høfeber og eksem, får en bedre hverdag. I dag er mindst 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller en anden overfølsomhedssygdom. Og tallet er stigende.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum