Hudallergi gør livet sværere – særligt de unge er ramt

En undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark viser blandt andet, at otte ud af 10 danskere med hudallergi oplever, at hudallergien forringer deres livskvalitet. Og det er bekymrende.
Med et overfladeareal på omkring 2 m² hos voksne er huden kroppens største organ. Det er samtidig det organ, som kan reagere med eksem, hvis det er i kontakt med fx parfume eller konserveringsmidler.
– Astma-Allergi Danmarks Rådgivning får mange henvendelser fra danskere med symptomer på hudallergi, og mange ved ganske enkelt ikke, hvad deres hud reagerer på, og hvordan de får en bedre livskvalitet. Henvendelserne viser sammen med den nye undersøgelse et klart behov for et større fokus på området, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
Unge er hårdest ramt
Undersøgelsen viser, at det især er de unge voksne i aldersgruppen 18 til 35 år, som er voldsomt generet af deres hudallergi.
Gener som kløe, oplevelsen af at ens hud er grim og dårlig nattesøvn er noget af det, som fylder mest hos de unge. Samtidig oplever de unge oftere end de øvrige aldersgrupper, at hudallergien påvirker deres selvtillid.
Første skridt mod en bedre livskvalitet er at vide helt præcist, hvad der udløser hudallergi. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose hos en hudlæge, så man ved fx hvilke indholdsstoffer i plejeprodukter, man ikke kan tåle og derfor skal holde sig fra.
– Hudallergi kan rent faktisk forebygges ved at undgå allergifremkaldende indholdsstoffer. Et godt pejlemærke for at forebygge hudallergi er at gå efter Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, siger Anne Holm Hansen.
FAKTA
- Hudallergi viser sig som eksem, når huden har været i kontakt med det, som man er allergisk over for.
- Otte ud af 10 (81%) med hudallergi oplever alle en forringelse af deres livskvalitet. 120.000 danskere oplever i høj grad eller meget høj grad en forringelse af livskvaliteten.
- Næsten dobbelt så mange kvinder (40 %) som mænd (24 %) oplever at have hudallergi.
- Hudallergi viser sig tidligt: Over halvdelen (52 %) oplever hudallergi første gang, før de fylder 20 år.
- Kløe er primær gene (55 %), fulgt af grim hud (24 %), dårlig nattesøvn (10 %) og irritabelt humør (9 %). De unge - 18-35-årige - oplever oftere og flere gener end de øvrige aldersgrupper.
- En del har svært ved at undgå symptomer. Hos de 18-35-årige har hver fjerde (25 %) meget svært eller svært ved at undgå det, som giver eksem. Blandt alle adspurgte er det 16 %.
Kilde: Astma-Allergi Danmark. Undersøgelsen ”Kontaktallergi – Undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet”, november 2019. Undersøgelsen er bestilt af Astma-Allergi Danmark og gennemført af Webpol og www.asbjørnjensen.dk.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Tlf. 20 82 25 76
info@astma-allergi.dk
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en medlemsbaseret patientforening, som arbejder for at alle, der er berørt af astma, allergi, høfeber og eksem, får en bedre hverdag. I dag er mindst 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller en anden overfølsomhedssygdom. Og tallet er stigende.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
Ny test: 88 procent af håndcremer er allergifremkaldende13.3.2025 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for tørre, smertende hænder og fede håndcremer. Men størstedelen af cremerne indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan forværre hændernes tilstand og føre til livslang allergi.
Nu begynder årets pollensæson6.2.2025 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
1 million danskere kan godt begynde at gøre sig klar, for Astma-Allergi Danmark skyder nu årets pollensæson i gang og begynder at udsende Dagens Pollental.
Pollen plager også i julen: Sådan skaber du en julemiddag fri for krydsreaktioner19.12.2024 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
For mange mennesker med pollenallergi kan julemaden ende ud i kløe og hævelser rundt om eller i munden. Bare rolig, det er ikke i sig selv farligt. Det er en krydsreaktion. Og der er måder, du kan sørge for at skabe en julemiddag, der er fri for ubehag i munden for dig selv eller dine gæster. Se listen over fødevarer, som kan give krydsreaktioner her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum