Astma-Allergi Danmark gør klar til pollensæsonen

Med pollensæsonens indtog følger tiden for irriterede øjne og tilstoppede næser for omkring en million danskere, som lider af pollenallergi. Astma-Allergi Danmark har nu monteret pollenfælden i København, 15 meter over jorden, og er klar til at fange og rapportere om årets første pollen.
Hvornår begynder pollensæsonen?
Pollensæsonens start afhænger af vejr og temperatur i vintermånederne. Typisk begynder pollensæsonen i midten af februar, men en mild vinter kan have indflydelse på træernes udfoldelse og dermed på sæsonstarten.
– Indtil nu har vinteren været mild, hvilket kan give en tidlig pollenstart. Får vi imidlertid koldt vejr og frost, kan det udsætte sæsonstarten, fortæller Andrea Pil-Holm, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.
Der er også risiko for, at varme vinde fra syd og sydøst trækker pollen fra andre lande ind over Danmark. Står en hasselbusk beskyttet, fx lunt placeret i haven, kan den lokalt afgive pollen tidligere, end det registreres i Astma-Allergi Danmarks pollenmålinger.
Forbered dig allerede nu
Nogle pollenallergikere kan måske allerede mærke, at de første pollen er i luften. De bør derfor tage deres forholdsregler og forberede sig på den kommende pollensæson fx ved opstart af behandling i samarbejde med egen læge.
Få også direkte besked, når pollensæsonen begynder, ved at downloade appen Dagens Pollental.
Pollenallergikere og andre interesserede kan følge Astma-Allergi Danmarks ugentlige pollenmålinger fra midten af januar i appen Dagens Pollental og på www.astma-allergi.dk. Når pollenniveauerne i luften stiger, kan daglige pollenmålinger findes i appen Dagens Pollental, på www.astma-allergi.dk på foreningens Twitter-profil og via den særlige pollenmail.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Tlf. 20 82 25 76
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en medlemsbaseret patientforening, som arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
Ny test: 88 procent af håndcremer er allergifremkaldende13.3.2025 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for tørre, smertende hænder og fede håndcremer. Men størstedelen af cremerne indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan forværre hændernes tilstand og føre til livslang allergi.
Nu begynder årets pollensæson6.2.2025 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
1 million danskere kan godt begynde at gøre sig klar, for Astma-Allergi Danmark skyder nu årets pollensæson i gang og begynder at udsende Dagens Pollental.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum