Boligjagten går ind: Spar penge og få nye venner med roomies
Det er både nemmere og billigere at finde en studiebolig, hvis man er villig til at bo sammen med andre. Ifølge Anders Hyldborg, administrerende direktør i BoligPortal, er der flere boliger at vælge imellem, og kvadratmeterprisen er lavere:
”Hvis man bor flere sammen i en større lejlighed, kan man spare en del penge i forhold til at bo alene. Mange boliger er delevenlige. Det er værd at huske, når jagten på studieboliger nu går ind frem mod studiestarten til februar,” siger Anders Hyldborg.
Flyt sammen med andre og del udgifterne
En ny opgørelse fra BoligPortal viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris er lavere, jo større lejligheden er. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en etværelses lejlighed i København ligger på 183 kr., mens den ligger på 144 kr. for en fireværelses lejlighed. Og vælger man eksempelvis at flytte sammen med to roomies i en treværelses lejlighed, ligger den gennemsnitlige husleje på 14.152 kr. Dvs. en månedlig husleje på 4.717 kr. pr. næse.
Se mere i oversigten over kvadratmeterpriser i København, Aarhus, Odense og Aalborg nedenfor.
Udover lavere husleje kan bofællesskabet give besparelser på andre udgifter, hvis man fx vælger at købe mad sammen og samtidig reducere spild. Og så kan roomieskabet også give nye venner.
Fra roomies til veninder
Luna manglede et sted at bo og flyttede sammen med to roomies. Da Luna fik nøglerne til sit nye hjem, udviklede roomieskabet sig hurtigt til et venskab med Trine.
”Ingen af os havde forestillet os, at man kunne blive så tæt med en, man ikke selv har valgt,” fortæller Luna Lund.
Begge piger sætter pris på at have nogen at dele hverdagen med. Der er både plads til, at man kan være sig selv, og samtidig være en del af et fællesskab.
”Vi fungerer rigtig godt med at bo sammen og på den måde have en hverdag sammen, men alligevel være veninder og lave ting udenfor hjemmet. Det forhold, vi har fået til hinanden, er lidt som at have et ekstra familiemedlem. Og så har Luna et dejligt stort klædeskab, som jeg nyder godt af at låne fra,” fortæller Trine Lindorf Jakobsen.
For at se dette indhold fra www.boligportal.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Paulina MalanowiczPressekontakt
Tlf:21355393pam@boligportal.dkBilleder
Links
Information om BoligPortal
BoligPortal er Danmarks største online lejeboligportal. Siden 1999 har vi sat udlejere og lejere i forbindelse med hinanden og hjulpet hundredetusindvis af danskere videre til et nyt hjem.
Følg pressemeddelelser fra BoligPortal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BoligPortal
Historisk høj boligbyrde i København: Her er fordelene ved at bo til leje frem for at eje25.6.2024 07:03:20 CEST | Pressemeddelelse
Nordea peger på fordele ved at vælge at bo til leje, hvis man ikke har råd eller lyst til at eje. Hos landets største portal for lejeboliger mærker man en øget efterspørgsel på lejeboliger i København.
BoligPortal indgår partnerskab med DOMUTECH29.8.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Øget fokus på energiøkonomi og lovgivning om synligt energimærke på annoncerede lejemål er årsagen til et nyt og spændende samarbejde mellem DOMUTECH og BoligPortal.
10 gode råd til studerende på boligjagt3.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Højsæson for boligsøgning: Undgå boligpanik og få en god start på dit studie. Danmarks største lejeboligportal giver dig 10 gode råd til din boligsøgning.
Boligjagten går ind: Få overblik over hvad det koster at bo til leje28.7.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du blevet optaget på drømmestudiet, og skal i den forbindelse finde en lejebolig i din nye studieby? Danmarks største lejeboligportal, BoligPortal, har lavet en ny opgørelse på lejeboligpriser i Danmarks 10 største byer. Få overblik over, hvad den gennemsnitlige kvadratmeterpris ligger på i de danske studiebyer.
Skal du flytte efter sommerferien? Så meget koster det at flytte i lejebolig7.7.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hen over sommeren flytter tusindvis af unge hjemmefra. Ny opgørelse fra BoligPortal viser, hvad det i gennemsnit koster at flytte i lejebolig i studiebyerne. Nordeas Forbrugsøkonom, Ann Lehmann Erichsen, kommer med gode råd til hvordan man får en god start, når man flytter hjemmefra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum