Kendt ansigt bliver ny velfærdsdirektør
Under overskriften ”Det handler om Børn” har Søren Trier Høisgaard de seneste år som centerchef skabt store resultater på skole- og dagtilbudsområdet i Egedal. Det kommer fremover ikke kun til at handle om børn, men om mennesker – store som små, når han skifter stol fra centerchef til velfærdsdirektør i kommunen.
Søren Trier Høisgaard er oprindeligt uddannet lærer. Han skiftede dog hurtigt lærergerningen ud med ledelse, først som skoleleder i Hvidovre, og siden som Børne og Ungechef i Indre By/Østerbro. I juni 2017 kom han til Egedal Kommune, hvor han blev ansat som centerchef for Skole og Dagtilbud. I oktober 2019 fulgte konstitueringen i den stilling som Velfærdsdirektør, som byrådet nu har valgt at ansætte ham i.
Med en diplomuddannelse i ledelse fra UCC Copenhagen og en Master of Public Governance fra CBS næsten afsluttet, har Søren Trier Høisgaard også den teoretiske baggrund helt på plads.
Verdens bedste hverdag i fokus
”Med ansættelsen af Søren får vi en stærk og visionær velfærdsdirektør, som allerede har vist rigtig gode resultater. Han kender borgerne i Egedal og ved, hvad der betyder noget for deres hverdag.”, siger kommunaldirektør Christine Brochdorf. ”Jeg er sikker på, at vi med Søren på holdet kan levere verdens bedste hverdag på de vigtige velfærdsområder”.
Også borgmester Karsten Søndergaard er glad for valget af Søren Trier Høisgaard.
”Jeg har oplevet Søren som en centerchef, som ikke har været bange for at have store forventninger og stille høje krav – både til sig selv og til sine medarbejdere. Det betyder, at han har været garant for, at vores politiske ønsker og mål er blevet omsat til handlinger på skole- og dagtilbudsområdet. Derfor ser jeg meget frem til samarbejdet med Søren som Velfærdsdirektør”, slutter Karsten Søndergaard.
Søren Trier Høisgaard tiltræder formelt stillingen den 1. januar 2020.
Nøgleord
Kontakter
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger
Tlf:72596203rasmus.ohlenschlaeger@egekom.dkBilleder
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum