Sund & Bælt vil gøre Frederik IX’s bro til fast bro
19.12.2019 11:16:54 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
I forbindelse med Femernforbindelsen og den øgede internationale togtrafik skal der etableres yderligere et jernbanespor på Frederik IX’s bro i Nykøbing, hvor der i dag kun er ét spor.
Udgangspunktet har hele tiden været, at det skulle være en klapbro ligesom i dag, så sejlbåde fortsat kunne komme igennem. Nu har Sund & Bælt så orienteret Guldborgsund Kommune om, at man vil ændre koncept og i stedet gå efter en fast bro over sundet ved Nykøbing Falster. Det betyder, at skibe, der kommer sydfra, med højder over fire meter ikke kan komme igennem. De skal sejle nord om Lolland eller Falster for at komme til Nykøbing og omvendt.
”Jeg kan sagtens forstå, at det er nemmere for dem, hvis broen bare er fast, men jeg forstår ikke, hvordan de kan se bort fra de konsekvenser, det har for Nykøbing by, vores sejlturisme og vores kommunes udviklingsplaner,” siger borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder.
Sund & Bælt skriver i sit brev til Guldborgsund Kommune, at de skal være sikre på, at jernbanetrafikken ikke forstyrres, da broen er en del af en international jernbanekorridor. Derfor går de efter at etablere en fast bro.
Forventningen hos Sund & Bælt er, at en klapbro alligevel vil ende med at skulle holdes permanent sænket på grund af lange godstog og højhastighedspassagertog, der har en lang bremselængde. De fremhæver samtidig, at det vil give flere støjgener at have en permanent sænket klapbro end en fast bro.
”Jeg har tidligere sagt, at jeg er imod en fast bro og ønsker en klapbro i Nykøbing. Det er fortsat min klare holdning. Det skyldes dels hensynet til vores lokale sejlere og vores sejlturisme, og så skyldes det, at vi har store planer for udviklingen på vores havn i Nykøbing, som vi tog initiativ til med kommuneplanen. Derfor er denne melding fra Sund & Bælt meget ærgerlig,” siger John Brædder.
Borgmesteren kræver nu en dialog med Sund & Bælt og Banedanmark om beslutningen.
”Førsteprioriteten vil være at få beslutningen ændret. Vi er nødt til at få at vide, hvad parterne ser af muligheder, så vi fortsat kan sikre en stærk by- og havneudvikling og gode forhold for vores sejlere - både lokale og turister,” fastslår John Brædder.
Nøgleord
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Hanne Gaard GuldagerKommunikationskonsulent
Tlf:Tlf. 2518 0129Mail: hgg@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Kulturpasset 2026 åbner dørene til gratis oplevelser i hele Guldborgsund1.5.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune vender tilbage i 2026 og giver igen børn, unge og deres familier gratis adgang til en række lokale kultur- og fritidsoplevelser. I år kan familier besøge Pangea Park Falster, Sakskøbing Madhus, Danmarks Traktormuseum, Villa Marina samt to svømmehaller i kommunen.
Sakskøbing bliver centrum for mad, fællesskab og sundhed i Guldborgsund22.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for et markant løft de kommende år med en række spændende byudviklingsprojekter. Et nyt samarbejde med Meyers Madhus skal undersøge, hvordan byen kan blive omdrejningspunkt for en langsigtet indsats, hvor sund mad, fællesskab og levende byliv går hånd i hånd. Ambitionen er klar: Sakskøbing skal være centrum for maddannelse og måltidskundskab – til gavn for borgere i hele Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
