2030-klimamål kræver betydelige tiltag

Teknologisk Institut bød 28. november den danske energibranche indenfor til konferencen Avanceret Energilagring. Det blev en spændende dag om fremtidens energisystem, og hvordan vi lagrer vedvarende energi.
Scenen bliver sat af Teknologisk Institut og Energinet, som begge tager fat omkring det emne, som alle taler om – nemlig hvordan vi når 70 % CO2-reduktion i 2030.
– Vi har allerede reduceret CO2 betydeligt siden 90’erne. Primært ved konvertering af kulfyrede kraftværker til biomasse. Nu kræver det sværere tiltag for at nå regeringens 2030-mål, konkluderer Frank Elefsen, centerchef på Teknologisk Institut, i sin velkomst.
Stort behov for elektrificering
Anders Bavnhøj Hansen fra Energinet fortsætter i samme spor og forklarer, at 70 % CO2-reduktion er et meget ambitiøst mål. Vi skal reducere energisektorens udledning helt ned til 10-12 mio. tons CO2, og det kræver betydelige tiltag.
– Der er behov for at elektrificere store dele af vores transport, så vi får op imod 1 mio. elbiler. Samtidig skal vi elektrificere dele af industriens procesvarmebehov med højtemperatur-varmepumper, udfase kul på kraftværker og indfase varmepumper i både fjernvarmesektoren og individuel opvarmning, forklarer Anders Bavnhøj Hansen, chefingeniør hos Energinet.
Nordsøen er en vindlækkerbisken
Disse tiltag udfordrer også elsystemet. Yderligere elressourcer finder vi ifølge Anders Bavnhøj Hansen i Nordsøen, som han kalder for ”en vindlækkerbisken for Europa.” EU’s klimamål kræver store mængder vedvarende energi, som Danmark kunne bidrage med gennem vindenergi. I forhold til lagring mener Energinet, at flere varianter må komme i spil.
– Udvikling ved brug af vindkraft til produktion af grønne brændstoffer (PtX) er helt centralt for at realisere det ambitiøse klimamål og kan bidrage med fleksibilitet til elsystemet hen over dage og uger, siger Anders Bavnhøj Hansen.
Elbiler og husstandsbatterier som decentral muskel
Til time- og døgnvariationer vil batteriet fungere godt, og derudover vil energilagre fra husstande med solceller, batteri og elbil udgøre en decentral muskel, hvis batterierne anvendes smart. Anders Bavnhøj Hansen mener, at vi vil se mere af dette de næste 10-15 år. Senere på dagen tager E.ON og Nissan fat på netop dette emne, idet de ønsker at udbrede brugen af Vehicle2Grid-teknologi. E.ON og Nissan kører flere projekter sammen – bl.a. med Frederiksberg Forsyning.
Vestas arbejder selv med batterier
Derefter går Andreas Svendstrup-Bjerre, virtual power plant architect fra Vestas, på podiet. Han forklarer, hvordan Vestas er i gang med at gøre business-casen omkring at anskaffe en vindmølle endnu bedre, når der ikke længere er statsstøtte.
– Udfordringen er, at prisen på vedvarende energi flere steder i Europa allerede er under gennemsnitsprisen på el-børsen. Dette er en udfordring, der bliver større, jo mere vedvarende energi der sættes op i landet, siger Andreas Svendstrup-Bjerre.
Vestas arbejder derfor med hybridkraftværker, hvor solpaneler og batterilager også indgår. Derudover er Vestas i gang med selv at teste Battery Energy Storage Systems-prototyper med forskellige batteriteknologier for selv at generere yderligere viden om batteriteknologi og dens kommercielle anvendelse.
Lagring af varme og køling
Andre alternative lagringsmetoder præsenteres af Suntherm. Virksomheden har udviklet et termisk lager, som de selv kalder et ”varmebatteri”. Dette kobles til en varmepumpe og leverer varme under spidsbelastninger. Energy COOL mener, at behov for køling vil overhale behovet for varme. Virksomheden præsenterer deres bud på køling til serverrum vha. PCM-plader.
Ny prøvningsordning for husstandsbatterier
Sidste punkt på programmet er et besøg i Teknologisk Instituts batterilaboratorier. Med kaffe og kage i hånden får deltagerne lejlighed til at se en helt ny prøvestand til husstandsbatterier, som er en del at initiativet med en ny prøvningsordning. Fyldt med inspiration til lagring, hele energinettet, og hvordan vi når klimamålene, siver deltagerne igen ud i november-mørket.
– Jeg håber at se mange igen til næste års Avanceret Energilagring den 1. december, hvor vi ser frem til at præsentere nye tiltag for at komme i mål med de 70 % CO2-reduktion i 2030, siger Frank Elefsen.
Nøgleord
Kontakter
Frank Elefsen, centerchef på Teknologisk Institut. Tlf.: 7220 1250, mail: fre@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Stresstest skal fremtidssikre byggematerialer mod ekstremvejr12.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indvielse af nyt klimakammer styrker branchens evne til at leve op til stigende krav om dokumentation og test af byggekomponenter
Ny betonteknologi reducerer CO₂ og skaber levesteder for havets arter3.6.2025 13:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder et nyt projekt, der udvikler nye betonteknologier og udførelsesmetoder til fremtidens anlægskonstruktioner. Det skal ske ved at kombinere lavere CO₂-udledning med nye betondesigns, der skal skabe levesteder for havdyr og -planter.
Vådere vejr kalder på holdbare klimatilpasnings-løsninger23.5.2025 11:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Branchen mødes til Rørcenterdagene 2025 på Teknologisk Institut i Taastrup for at dele nye løsninger på klimaudfordringer.
Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer20.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk.
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum