Lemvigh-Müller skal levere til Carlsberg i 18 lande
Kontrakten om levering af personlige værnemidler (PPE) omfatter 61 sites, heraf 28 bryggerier, hos Carlsberg i 18 forskellige vesteuropæiske lande. Konkret betyder kontrakten, at Lemvigh-Müller skal stille et fast sortiment på mere end 300 varenumre til rådighed for Carlsberg. Herudover får Carlsberg adgang til yderligere 34.000 varenumre i Lemvigh-Müllers sortiment af sikkerhedssko, faldsikring, førstehjælpsudstyr og de mange andre produkter, som er med til at gøre arbejdet i produktionen sikkert. Kontrakten løber i to år med mulighed for yderligere et års forlængelse.
Dansk grossist – global forsyning
Hvor Carlsberg siden grundlæggelsen i 1847 er vokset langt ud over landets grænser og i dag er verdens tredjestørste bryggeri, er Lemvigh-Müller, der så dagens lys i 1846, vokset til at være Danmarks største stål- og teknikgrossist. Kunderne er danske virksomheder i bl.a. byggeriet, installationsbranchen og industrien:
”Flere af de store industrivirksomheder har udenlandske sites, som vi forsyner med alt lige fra værnemidler til produkter til drift og vedligehold. Vi følger med kunderne ud i verden og leverer til sites i både Afrika, Sydamerika og Asien. Vi har et stærkt setup til også at kunne supportere Carlsbergs europæiske sites”, siger Pernille Wichmann, salgsdirektør hos Lemvigh-Müller.
I konkurrence med europæiske grossister
Hun fortæller, at hvert af de 61 sites får eget login til Lemvigh-Müllers webshop, hvor værnemidlerne kan bestilles. De leveres fra Lemvigh-Müllers danske centrallager direkte til sitet i samarbejde med en international logistikpartner. Lemvigh-Müller tilbyder support på både dansk, engelsk, tysk og fransk, så sproget er ikke en barriere.
Udbudsprocessen et blevet håndteret fra Carlsbergs hovedsæde i Schweiz, og Lemvigh-Müller vandt udbuddet i tæt konkurrence med nogle af de store europæiske grossister. Det er der tre afgørende årsager til. Ud over attraktive priser har stål- og teknikgrossisten det bedste webshop-setup til online bestilling og den mest overbevisende løsning til at håndtere en virksomhed af Carlsbergs kaliber, hvad gælder logistik, lagerstyring og dokumentation.
Nul-ulykkes kultur
”Hos Carlsberg Group arbejder vi målrettet på at sikre vores medarbejderes trivsel ved at forhindre de potentielle risici i vores drift og aktiviteter og skabe et sikkert arbejdsmiljø. Som en del af vores bæredygtighedsprogram ’Together Towards ZERO har vi en nul-ulykkes kultur, som er helt afgørende for et sikkert arbejdsmiljø”, udtaler Maxim Bukhonin, Health and Safety Director, Western Europe, Carlsberg.
Smart lagerløsning del af aftalen
Som en del af aftalen vil Lemvigh-Müller i løbet af 2020 implementere lagerstyringskonceptet SmartLager på Carlsbergs sites, så alt lige fra bestillingen af varer til modtagelse, overvågning af forbrug og opfyldning kører automatisk – uden risiko for at bryggerierne løber tør for værnemidler i produktionen.
Billeder
Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister22.4.2025 13:29:45 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen, som er en af Danmarks hurtigst voksende installatørvirksomheder, har indgået samhandelsaftale med stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller. Målet er fælles og bæredygtig vækst.
ESG skaber værdi i Lemvigh-Müller27.3.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop offentliggjort sin ESG-rapport for 2024. Den viser fremskridt og ambitioner for fremtiden i Danmarks største stål- og teknikgrossist.
Lemvigh-Müller lander historisk ordre12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største teknik- og stålgrossist har netop skrevet under på den største enkeltstående solcelleordre i grossistens knap 180-årige historie.
Lemvigh-Müller kårer årets butikker4.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lokal forankring og stærkt teamwork driver væksten i vinderbutikkerne
Nyt emballagedesign sparer 58 tons plast årligt10.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som de første i el-detailbranchen reducerer Elworks markant plastik til fordel for mindre miljøbelastende papir i nyt emballagedesign. Det sparer årligt 233 ton CO2e i plastik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum