Verdensmester bliver Årets Sportsnavn

Det bliver en verdensmester, som skal hyldes på scenen til gallashowet Sport 2019. Det står fast, efter DIF og Team Danmark har udvalgt tre finalister blandt et felt på 15 nominerede, der alle har præsteret imponerende resultater i 2019.
”2019 har været et stærkt dansk sportsår. De tre finalister har hver især præsteret exceptionelt flot i 2019 med verdensmesterskaber, der har vakt enorm begejstring i Danmark og givet genlyd i store dele af verden. Derfor bliver det ualmindeligt svært at finde en vinder blandt de tre finalister, som alle fortjener at blive fejret af hele Danmark,” siger Lone Hansen, adm. direktør i Team Danmark.
Også hos DIF glæder man sig over det meget høje niveau blandt finalekandidaterne.
”Det har været svært at skære feltet til Årets Sportsnavn 2019 ned fra 15 nominerede til tre finalister. Men det bliver endnu sværere at finde en enkelt vinder. De tre finalister er alle VM-guldvindere i olympiske discipliner og har på hver deres måde bevæget og begejstret danskerne i det forgangne år. Jeg kan faktisk ikke huske, at finalefeltet nogensinde har været så stærkt og så tæt. De er derfor alle værdige til at løbe med den endelige sejr og titlen som Årets Sportsnavn 2019,” siger Morten Mølholm, der er adm. direktør i DIF.
De tre finalister
Anne-Marie Rindoms 2019 har været en lang sejrsrække i sejlsportsklassen Laser Radial. I maj blev hun Europamester, i oktober blev hun verdensmester og i november blev hun kåret som verdens bedste kvindelige sejler. Indimellem har hun også nået at vinde to World Cups.
Mads Pedersen kæmpede ikke alene mod hele verdenseliten i landevejscykling, men også mod vandmasserne til VM i England. Efter 261 kilometer rejste han sig op og fra sadlen og kørte først over stregen som den første danske verdensmester for herrer i landevejscykling. En fantastisk bedrift, som vi kan glæde os over hele 2020, hvor Mads Pedersen skal køre i den ikoniske regnbuefarvede trøje.
Herrelandsholdet i håndbold skød 2019 i gang med et kæmpe brag, da de spillede VM på hjemmebane i januar. Med hele Danmark i ryggen skrev håndboldholdet historie, da de efter en fantastisk turnering gik hele vejen og vandt finalen suverænt over Norge. Verdensmesterskabet er det første for dansk herrehåndbold og med VM-guldet er Danmark nu forsvarende olympiske mestre og verdensmestre.
15 nominerede
Anders Antonsen, badminton
Anne-Marie Rindom, sejlsport
Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, sportsdans
Damefireren uden styrmand, roning
Daniel Wagner, para-atletik
Emma Aastrand Jørgensen, kajak
Herrelandsholdet, håndbold
Jakob Fuglsang, landevejscykling
Julie Leth og Amalie Dideriksen, banecykling
Leon Madsen, speedway
Mads Pedersen, landevejscykling
Michael Christensen, motorsport
Rajbek Bisultanov, brydning
Sverri Nielsen, roning
4.000 meter-holdet, banecykling
Om ’Årets Sportsnavn’
Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991 af DIF i partnerskab med Jyllands-Posten. I år er der indgået et rent sportsligt partnerskab, og prisen uddeles af DIF og Team Danmark.
DIF og Team Danmark udpegede i alt 15 nominerede til prisen som Årets Sportsnavn, hvorefter er der nu sat navn på de tre finalister. Det er dommerkomitéen, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som Årets Sportsnavn 2019.
Årets Sportsnavn 2019 kåres ved den store sportsgalla Sport 2019 i Herning 4. januar 2020. Showet transmitteres direkte på DR1.
Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.
Udvælgelseskriterier
De tre nominere til Årets Sportsnavn 2019 har DIF og Team Danmark udvalgt på baggrund af følgende kriterier:
Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?
Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.
Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?
Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.
Dommerkomitéen 2019
H.K.H. Kronprins Frederik
Michael Laudrup, Sportens Hall of Fame
Camilla Martin, Sportens Hall of Fame
Kulturministeren, pt. fungerende kulturminister Rasmus Prehn
Adm. direktør i Team Danmark, Lone Hansen
Bestyrelsesformand i Team Danmark, Frank Jensen
Adm. direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen
Bestyrelsesformand i DIF, Niels Nygaard (formand for komitéen)
Tidligere vindere af Årets Sportsnavn
1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
For yderligere kommentarer kontakt:
Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF, tlf. 21 66 37 74
Lone Hansen, adm. direktør i Team Danmark, tlf. 60 38 25 27
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
Tlf:43262025 / 21663774mmh@dif.dkJakob DraminskyOL-presseansvarlig / Kommunikationsansvarlig
Tlf:43262024 / 28893678jdr@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum