Menneskelignende robotter er på vej. Hvordan bruges de med størst mulig omtanke?

Det lyder måske en anelse sci-fi agtigt, men de sociale og menneskelignende robotter er med hastige skridt på vej til at få en større og vigtigere rolle i vores samfund.

En menneskelignende robot får svært demente til at live op, tale mere og fortælle om oplevelser fra fortiden, og en robot i børnestørrelse kan underholde børn på hospitaler, mens en voksenrobot viser deres forældre rundt på afdelingen. Det er sandsynlige scenarier i den nærmeste fremtid.

Vi kan meget med teknologi, men vi skal også overveje, hvilke konsekvenser teknologien har, og hvor grænserne går for, hvordan vi vil bruge robotterne. De overvejelser skal et nyt forskningsprojekt bidrage til.

- Med udgangspunkt i vores metodologi, Integrative Social Robotics, starter vi med de værdibaserede overvejelser. Så i stedet for blot at spørge, hvad kan en social robot, spørger vi, hvad kan OG bør sociale robotter gøre, forklarer professor fra Aarhus Universitet Johanna Seibt.

Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet: Robot-Mediated Learning and Socratic Robotics: New Forms of Experienced Sociality for Tutoring, Self-Edification, and Coaching, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Kan unge lære lige så godt fra en robot?
I forskningsprojektet vil forskerne særligt fokusere på de interaktioner, en social robot skal varetage og stille spørgsmålet: Hvilke interaktioner og hvilke typer af oplevelser kan og bør vi forsøge at realisere gennem sociale robotter ?.

I forskergruppen indgår både forskere med særlig forstand på udvikling af sociale robotter, men også forskere fra filosofi, antropologi, psykologi og neurovidenskab.

- På den måde sikrer vi, at vi fra starten udvikler applikationer, som er ansvarlige og kulturelt bæredygtige, fortæller Johanna Seibt.

I projektet vil forskerne helt specifikt undersøge, hvordan unge i en læringssituation bliver påvirket af at møde en social robot sammenlignet med det at møde en lærer.

Tidligere forskning har vist, at det at møde en robot kan have positiv effekt på unge. I det nye forskningsprojekt vil Johanna Seibt og hendes forskerkollegaer undersøge, om unge får mest læringsmæssigt ud af at møde en social robot, et online computerprogram, eller et menneske af kød og blod.

Forskningen skal gøre os klogere på, hvordan vi som mennesker påvirkes af at interagere med robotter.