Menneskelignende robotter er på vej. Hvordan bruges de med størst mulig omtanke?
Det lyder måske en anelse sci-fi agtigt, men de sociale og menneskelignende robotter er med hastige skridt på vej til at få en større og vigtigere rolle i vores samfund.
En menneskelignende robot får svært demente til at live op, tale mere og fortælle om oplevelser fra fortiden, og en robot i børnestørrelse kan underholde børn på hospitaler, mens en voksenrobot viser deres forældre rundt på afdelingen. Det er sandsynlige scenarier i den nærmeste fremtid.
Vi kan meget med teknologi, men vi skal også overveje, hvilke konsekvenser teknologien har, og hvor grænserne går for, hvordan vi vil bruge robotterne. De overvejelser skal et nyt forskningsprojekt bidrage til.
- Med udgangspunkt i vores metodologi, Integrative Social Robotics, starter vi med de værdibaserede overvejelser. Så i stedet for blot at spørge, hvad kan en social robot, spørger vi, hvad kan OG bør sociale robotter gøre, forklarer professor fra Aarhus Universitet Johanna Seibt.
Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet: Robot-Mediated Learning and Socratic Robotics: New Forms of Experienced Sociality for Tutoring, Self-Edification, and Coaching, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Kan unge lære lige så godt fra en robot?
I forskningsprojektet vil forskerne særligt fokusere på de interaktioner, en social robot skal varetage og stille spørgsmålet: Hvilke interaktioner og hvilke typer af oplevelser kan og bør vi forsøge at realisere gennem sociale robotter ?.
I forskergruppen indgår både forskere med særlig forstand på udvikling af sociale robotter, men også forskere fra filosofi, antropologi, psykologi og neurovidenskab.
- På den måde sikrer vi, at vi fra starten udvikler applikationer, som er ansvarlige og kulturelt bæredygtige, fortæller Johanna Seibt.
I projektet vil forskerne helt specifikt undersøge, hvordan unge i en læringssituation bliver påvirket af at møde en social robot sammenlignet med det at møde en lærer.
Tidligere forskning har vist, at det at møde en robot kan have positiv effekt på unge. I det nye forskningsprojekt vil Johanna Seibt og hendes forskerkollegaer undersøge, om unge får mest læringsmæssigt ud af at møde en social robot, et online computerprogram, eller et menneske af kød og blod.
Forskningen skal gøre os klogere på, hvordan vi som mennesker påvirkes af at interagere med robotter.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk
Billeder
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
31 millioner kroner skal styrke yngre forskeres internationale mobilitet4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 forskere har netop modtaget samlet 31,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’DFF-International Postdoc’. Forskerne får mulighed for at udvikle en selvstændig faglig profil ved forskellige forskningsinstitutioner i udlandet inden for bl.a. kvanteteknologi og behandling af opioidafhængighed.
8,8 millioner kroner giver læger mulighed for at fordybe sig i forskning9.1.2025 11:09:47 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 8,8 millioner kroner under virkemidlet ’Delestillinger’. Seks klinikere får nu muligheden for at forske ved siden af deres arbejde i en klinisk stilling på et af landets hospitaler.
28 talentfulde forskere skal løfte den frie forskning12.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt lidt mere end 85 millioner kroner til nogle af de allerdygtigste forskere på de tidlige karrieretrin. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er et talentprogram, hvis formål er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne.
Otte ph.d.-studerende skal forske uden for universiteterne5.12.2024 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte kommende ph.d.-studerende har til sammen modtaget 22,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Stipendiatmodtagerne skal lave deres ph.d. på en anden offentlig forskningsinstitution end de danske universiteter.
Støtte til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer4.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har samlet uddelt lidt mere end seks millioner kroner under virkemidlerne ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Midlerne skal støtte udbredelsen af humanistisk forskning og styrke samarbejdet mellem danske forskningsmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum