50 mio. kr. til beskyttelse af flygtninge og forebyggelse af irregulær migration i Afrika
12.12.2019 14:29:47 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Bidraget skal være med til at imødegå grundlæggende årsager til irregulær migration og fordrivelse, sikre bedre håndtering af migration, støtte beskyttelsesindsatser i nærområderne samt styrke samarbejdet på tilbagetagelsesområdet. Under sit besøg i Berlin mødes ministeren bl.a. med tyske parlamentarikere og regeringsrepræsentanter. Møderne handler om potentialet for samarbejde om et løft af Afrika, både gennem EU og bilateralt, med fokus på migration, klima, beskæftigelse og investeringer.
”Vi skal tage fat i årsagerne til, at mennesker migrerer irregulært - og samtidig styrke beskyttelsen, så færre udsættes for overgreb og misbrug undervejs. Med det nye bidrag til EU’s Trustfond for Afrika på 50 mio. kr. er Danmark med til at sikre beskyttelse af irregulære migranter og flygtninge i Libyen og arbejde for en stabilisering af Sahel-regionen. Bidraget understøtter regeringens store europapolitiske prioritet om et retfærdigt og humant asylsystem, hvor vi kan hjælpe flere i nærområderne og langs migrationsruterne,” siger Rasmus Prehn.
”Regeringen arbejder for en markant prioritering af Afrika i EU, og i den sammenhæng er Tyskland en helt afgørende samarbejdspartner. Jeg vil særligt bruge mit besøg til at fortælle om den danske regerings arbejde på migration, klima og udvikling samt undersøge mulighederne for øget samarbejde på de dagsordener.
Baggrund
Med et nyt bidrag på 50 mio. kr. til EU’s Trustfond for Afrika understreger regeringen sit engagement i EU’s bestræbelser på at finde fælles løsninger på udfordringerne på migrationsområdet. Konkret er det danske bidrag øremærket FN’s beskyttelsesindsatser for irregulære migranter og flygtninge i Libyen, nødevakuering af flygtninge fra de libyske detentionscentre til Rwanda, samt stabiliseringsindsatser i Sahel-regionen, hvor øget stabilitet og sikkerhed vil være med til at forebygge nye migrations- og flygtningestrømme mod Europa.
Kontakter
For yderligere presse:
Presserådgiver Laura Sørensen Topp
Mail: lautop@um.dk
Telefon: +45 6197 9241
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
