Mere genbrug til jul: Københavnsk elektronikkæde giver brugte iPhones væk gratis
Ville du give en julegave, der var brugt? De fleste ville nok svare nej, men det vil den københavnske elektronikkæde GreenMind lave om på.
Elektronik topper nemlig de fleste danskeres ønskelister, men mange har en forestilling om, at smartphonen under træet skal være splinterny. For at gøre op med den opfattelse, inviterer GreenMind til et stort event torsdag den 12. december i filialen på Købmagergade i København – hvor butikken deler gratis brugte iPhones ud til de hurtigste kunder.
– Vi ønsker at skabe fokus på tabuet omkring at give brugte gaver til jul i en tid, hvor vi som samfund har mere og mere fokus på bæredygtighed. Mange ved ikke, at det er muligt at købe brugt elektronik med garanti. Elektronik topper typisk ønskelisterne hvert år hos de danske forbrugere, men skal vi tænke bæredygtigt, så er secondhand julegaver en miljøvenlig vej at gå, udtaler partner hos GreenMind, Brian Funch.
Brugt betyder ikke ridset og langsom
GreenMind har netop specialiseret sig i genanvendelse af brugt elektronik i jagten på en mere cirkulær økonomi. Ved at fokusere på reparation, istandsættelse og salg af secondhand elektronik ønsker de at sætte større fokus på alternativerne til at købe nyt, når danskernes smartphones synger på sidste vers. At smide ud og købe nyt er nemlig en markant kilde til ressourcespild, og brugt betyder ikke altid i dårlig stand.
– Genbrug skal ikke være et tabu. Brugt er ikke nødvendigvis lig med ridset og langsom. Med udskiftning af de rigtige dele kan en brugt telefon se ud og fungere, som var den spritny. Og selv hvis man ikke ønsker at beholde sin gamle telefon, så giv eller sælg den til en forhandler af brugt elektronik. Vi kan faktisk skille selv komplet ødelagte enheder i fraktioner og genbruge mange af delene til istandsatte telefoner. Idéen er her, at en secondhand enhed kan erstatte en nyproduceret smartphone, som derfor spare miljøet for Co2, uddyber Brian Funch.
Gavekort og juleknas
Selvom det kan virke grænseoverskridende at give julegaver til sine kære, som allerede har været brugt, så kan der være fordele ved det udover de rent miljørigtige, fremhæver Brian Funch.
– At købe brugte julegaver kan nogle gange betyde, at man rent faktisk kan få noget, man virkelig ønsker sig, men som er for dyrt i en splinterny udgave. Derfor ønsker vi at promovere cirkulær økonomi ved at give ud af vores restlager af iPhone 5S modellen, som naturligvis alle er fuldt funktionelle. Og er man uheldig, at den sidste telefon bliver givet væk for næsen af én, så forærer vi også en portion gavekort på 500 kroner til vores webshop væk som kompensation, afslutter Brian Funch.
Eventet GreenMinds Giveaway finder sted i GreenMinds filial på Købmagergade 59 i København torsdag den 12. december fra kl. 16.30 - 18.00, hvor der samtidig vil blive budt på gløgg og juleknas. Tilbuddet om gratis iPhones og gavekort gælder, så længe lager haves.
Nøgleord
Kontakter
Brian Funch
Partner
(+45) 3121 2170
brian@greenmind.dk
Billeder


Information om GreenMind ApS
GreenMind er en danskejet virksomhed, som siden 2009 har arbejdet med reparation og total genbrug af brugt elektronik. Virksomheden skiftede i 2019 navn fra iRep, da man i dag tilbyder reparation af alle mærker og modeller indenfor telefoner, tablets og computere. www.greenmind.dk
Følg pressemeddelelser fra GreenMind ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GreenMind ApS
Second-hand kæde indtager danske storcentre på stribe7.9.2021 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Storcentrenes knivskarpe facader står ofte i kontrast til genbrugsbutikkernes velgørende formål. Men midt mellem de to poler melder en specialiseret second-hand elektronikkæde om succes i en række storcentre.
Markedet for brugte mobiltelefoner eksploderer: Sådan gør du en sikker handel5.8.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apple sidder tungt på tronen, når det kommer til danske smartphones. Men med en stor markedsandel følger også et stort brugtmarked. Secondhand it-kæden Greenmind guider til det sikre køb af brugte iPhones.
Tech-reparatør: Priserne på reparationer bliver holdt kunstigt dyre14.4.2021 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange producenter gør det unødvendigt dyrt at reparere teknik som mobiltelefoner, mener dansk kæde af tech-reparatører. De opfordrer til politisk handling med Frankrig og Østrig som forbilleder.
Greenmind indtager Vestegnen med ny afdeling i Rødovre Centrum19.11.2020 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver uden vanlig fest og hornmusik, når Greenmind slår dørene op til deres nye lokaler i Rødovre Centrum. Men stadig med gode tilbud på brugte iPhones og personale uddannet i rådgivning og reparation.
Brian var Danmarks første iPhone-reparatør: I dag omsætter han for millioner22.4.2020 06:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Et studieophold i USA ændrede alt for Brian Funch, der som en af de første danskere så potentialet i mobilreparationer. I dag har han gjort genbrug og grøn omstilling til en landsdækkende millionforretning.