Åbent Hus: Læreruddannelsen i Silkeborg inviterer indenfor
Der er stadig mulighed for at søge ind på en uddannelse, hvis man ikke lige kom ind på sit drømmestudie i forbindelse med sommerens optagelsesrunde til de videregående uddannelser. Et af de steder, der tilbyder de studerende at starte til februar, er på læreruddannelsen i Silkeborg. Her byder man indenfor til åbent hus for alle interesserede på mandag den 9. december fra kl. 15.00-17.00.
”Der er ikke så mange læreruddannelser, der tilbyder vinteroptag, men her i Silkeborg plejer vi at kunne optage studerende nok til to hold, som starter til februar. Mange af vores vinterstartere er glade for enten at kunne forlænge deres sabbatår med et halvt år eller måske bare nøjes med et halvt år. Men vi får også ansøgere, som i første omgang ikke er kommet ind på det studie, de oprindeligt søgte, eller som finder ud af, at de har valgt forkert,” fortæller Dorthe Busk Mølgaard, der er studievejleder og lektor på læreruddannelsen i Silkeborg.
Alle, der starter på læreruddannelsen i februar, kommer igennem den præcis samme 4-årige læreruddannelse, som dem, der startede i august.
Åbent hus-arrangementet er tilrettelagt som en café, hvor man vil få mulighed for at tale med både studerende, undervisere og studievejledere om læreruddannelsen. Ligeledes vil det være muligt at få en rundvisning på VIAs campus i Silkeborg, hvor læreruddannelsen holder til.
Arrangementet finder sted mandag den 9. december fra kl. 15.00-17.00 på VIAs campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, og kræver ikke forudgående tilmelding.
Yderligere oplysninger:
Dorthe Busk Mølgaard
Studievejleder og lektor på læreruddannelsen i Silkeborg
Tlf. 87 55 31 13
Casper Grud Nielsen
Journalist på VIA University College
Tlf. 87 55 15 16
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum