Tre nord- og vestjyske projekter får 10 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere overnatninger, en øget omsætning og nye fuldtidsstillinger. Det er den forventede samlede effekt af markedsføringskampagnen ”Fælles vækst i nordjysk turisme”, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse netop har besluttet at støtte med 4,6 mio. kr.
Kampagnen, der blev igangsat i 2018, rækker over hele 15 kommuner i fire af Danmarks nyetablerede destinationsselskaber: Destination North Denmark, Den Nordjyske Vestkyst, Destination Himmerland og Destination Limfjorden.
I en af de største turistattraktioner i Nordjylland, Aalborg Zoo, glæder adm. direktør Henrik Johansen sig over støtten fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
"Markedskommunikation er en afgørende vækstdriver for nordjysk turisme. Derfor er det helt fundamentalt, at vi sætter ind på at øge den fælles kommunikation til de vigtigste markeder, og støtten fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er et vigtigt bidrag,” siger Henrik Johansen.
Dorte Krak, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group A/S, er enig:
"Turisme kan virkelig drive væksten i en region som Nordjylland. Samtidig ønsker vi, at erhvervsfremmemidlerne kommer helt ud i lokalområderne til de tiltag, der virker og har succes. Det er tilfældet med denne indsats, som vil skabe større omsætning og flere arbejdspladser i regionen, både i byerne og i områderne ved kysterne.”
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har også valgt at støtte den fortsatte drift af et unikt samarbejde mellem mindre virksomheder og studerende på Aalborg Universitet. Målet er at skal skabe øget digitalisering og mere fokus på grøn omstilling i virksomhederne. Samarbejderne skal samtidig give virksomhederne bedre adgang til højtuddannet arbejdskraft.
Desuden har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støttet erhvervsparken GreenLab i Skive med projektet ”Power2X”, der er i tråd med bestyrelsens ønske om at hjælpe pilotprojekter til nye teknologier i gang. Power2X-teknologi handler om at omdanne vindenergi til gas, som derefter lagres på gasnettet.
Fakta om indsatserne
I april 2019 etablerede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en strategisk pulje med 80 mio. kr. til erhvervsfremmeindsatser. I den første ansøgningsrunde afsatte bestyrelsen 33,4 mio. kr. til 8 projekter.
Til den anden ansøgningsrunde har bestyrelsen modtaget 31 ansøgninger og besluttede på sit møde den 14. november 2019 at støtte følgende ansøgere med op til 34,8 mio. kr.:
- Fælles vækst i nordjysk turisme – Markedskommunikation (Turismeudvikling i Hjørring)
- Projekt vidensamarbejde (AAU Match, Aalborg Universitet)
- POWER2X-virksomhedernes udvikling og vækst (GreenLab Skive A/S)
- Database for startups (TechBBQ)
- Femern-forbindelsen som vækstdriver (CELF)
- Sammenhængende arbejdsmarked i Greater Copenhagen (Greater Copenhagen Committee)
- Bioteknologisk Spin-Outs – videreførsel af Biopro (Erhvervshus Sjælland)
- Retail Tech – Udvikling af teknologi til fremtidens digitale vækstskabelse (Lyngby-Taarbæk Vidensby)
På Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside finder du beskrivelser af de støttede projekter
På Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside finder du beskrivelser af de projekter, der fik støtte ved den første ansøgningsrunde:
Støttede projekter i første runde
Du kan også finde mere information om strategisk pulje.
Kontaktinfo
Hvis du vil vide mere om strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Anna Gete Villefrance på 35 29 12 71 eller annvil@erst.dk eller fuldmægtig Jakob Leth på 35 29 12 09 eller jaklet@erst.dk.
Nøgleord
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Op til 82 mio. kr. skal løfte turismeområder og tiltrække nye investeringer8.5.2024 13:46:55 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger målrettet investeringer i turismeområder uden for de store byer. Puljen på op til 82 mio. kr. skal skubbe til private investeringer i områdefornyelse, så der skabes vækst via en forbedret turismeinfrastruktur.
”Før kørte vi på en landevej, men nu kører vi på en motorvej”29.4.2024 15:07:32 CEST | Pressemeddelelse
De har altid set sig selv som en grøn virksomhed, og det, som for 25 år siden var noget særligt, er nu blevet mainstream. Virksomheden Kilian Water ApS i Bryrup installerer kar, der opsamler og genbruger spildevand, og deltagelsen i SMV:Grøn fik dem tilbage på det grønne spor.
Keflico har gjort brug af flere tilbud: ”Det giver måske ikke værdi i dag, men det gør det på lang sigt”22.4.2024 16:19:35 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Keflico A/S’ overordnede mål er at gøre det miljøvenlige valg nemmere i byggeriet. Ved hjælp af SMV:Grøn har de fået rådgivning og midler til investering i en platform, der gør valget af træ mere overskueligt og tilgængeligt for alle.
Thisted Bryghus fik grøn tankegang: ”Nu genanvender vi restøl til produktion af gin og snaps”27.2.2024 11:04:05 CET | Pressemeddelelse
Deltagelsen i SMV:Grøn har affødt flere bæredygtige initiativer for Thisted Bryghus, efter forløbet er afsluttet. De har netop lanceret en gin og en snaps baseret på restøl, der før var et spildprodukt. En idé, der gærede under forløbet, og som efterfølgende er skubbet i gang.
Klimakompasset styrkes yderligere til fordel for landets SMV’er21.11.2023 16:30:51 CET | Pressemeddelelse
Klimakompasset er en digital løsning, hvor virksomheder kan få overblik over udledning af drivhusgasser og få idéer til, hvordan virksomhederne målrettet kan nedbringe deres klimaaftryk. Nu tilføres yderligere 9,4 mio. kr. til etablering af nye funktioner til at følge udviklingen og opsætte forskellige reduktionsscenarier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum