Nyt partnerskab mellem Dansk Bilforhandler Union og Codan

Dansk Bilforhandler Union (DBFU) og Codan har underskrevet en fælles partnerskabsaftale, der betyder, at de 200 bilforhandlere, der er medlem af DBFU, fremover kan tilbyde kunderne en DBFU-bilforsikring fra Codan.
”DBFU har valgt ny forsikringspartner. Valget faldt på Codan, som kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. Codan er en konkurrencedygtig forsikringspartner med et stærkt brand, som alle forbrugere kender. Samtidig kan Codan tilbyde DBFU’s medlemmer et enkelt produkt og support og service på et højt niveau gennem dedikerede medarbejdere og partnerteam”, siger Karl-Ove Pedersen, der er direktør i DBFU.
DBFU’s 200 medlemmer sælger mere end 50.000 brugte biler årligt, hvilket vil sige, at mere end hver 10. brugte bil bliver solgt af DBFU’s medlemmer. Dette fremhæves også af Mads Foged, der er privatdirektør i Codan.
”Vi er rigtig stolte af partnerskabsaftalen med DBFU, der fordobler antallet af bilforhandlere, som sælger vores bilforsikringer. DBFU og Codan er kommercielt et rigtig godt fit, for DBFU repræsenterer et kvalitetsstempel i forhold til brugtbilsforhandlere med et gennemgående fokus på forbrugernes rettigheder og tillid”, siger Mads Foged.
Rune Vincent Falk, der er Strategic Relationship Manager fra Car Dealer & Leasing i Codan, og som fra Codans side har stået bag aftalen, uddyber:
”Med DBFU får vi en partner, der giver os adgang til et nyt segment, som er rigtig interessant. Codan har i dag rigtig gode partnerskaber inden for mobilitet, leasing og bilmærkeforsikringer. Det går rigtig godt og vi har en høj distribution, hvor vi er til stede. Med denne aftale vil vi overføre vores distributionskraft til brugtbilssalget, hvor vi ikke hidtil har været repræsenteret”, slutter Rune Vincent Falk.
Fakta om DBFU
DBFU er en brancheforening for brugtbilsforhandlere i Danmark og blev grundlagt i 1996 af brugtvognsforhandlere, som havde et fælles ønske om at øge forbrugernes tillid til forhandlere af brugte biler i Danmark. DBFU’s 200 medlemmer er en del af BrugtBilGarantiFonden, som er forbrugerens garanti for, at forhandleren opfylder sine økonomiske forpligtelser overfor forbrugeren.
Fakta om Codan
Codan er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab med ca. 245.000 privatkunder og 50.000 erhvervskunder. Car Dealer & Leasing er en strategisk salgskanal i Codan, der leverer en væsentlig andel af nye bilforsikringer gennem partnerskabsaftaler. Codan er en del af den internationale forsikringskoncern RSA, og er dermed det eneste danske globalt forankrede forsikringsselskab.
Nøgleord
Kontakter
Anders Walthersdorf FrederiksenHead of Communications
Tlf:+45 3037 7567awf@codan.dkBilleder

Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
278 livreddende brætter klar på danske strande og ved kyster7.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os og danskerne valfarter til strandene. I år mødes badegæsterne af ekstra tryghed. Codan Fonden og LifeBoard har netop afsluttet en landsdækkende opsætning af 278 stykker offentligt livrednings udstyr, der kan bruges, hvis uheldet er ude i vandet.
Ny undersøgelse: 1 ud af 4 danskere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de er vidne til en drukneulykke27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark. Tallet dækker ikke de mange, der mister livet i drukneulykker.
Ny undersøgelse: Forældre efterlyser mere undervisning i svømning og vandsikkerhed i skolen20.6.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for få børn lærer at begå sig sikkert i og omkring vand, og det bekymrer de danske forældre. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan Fonden og LifeBoard viser, at seks ud af ti forældre til skolebørn ønsker mere undervisning i svømning og vandkompetencer.
Vandsikkerhed på skoleskemaet18.6.2025 13:03:03 CEST | Pressemeddelelse
Codan Fonden og LifeBoard lærer skolebørn på Langeland om bedre vandkompetencer.
Næstved kommune øger badesikkerheden med LifeBoards18.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der mange drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Derfor opstilles der i den kommende tid 5 LifeBoards i Næstved Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum