Black Friday sætter ny besøgsrekord i danske shoppingcentre

Black weekend, Black week og sågar Black November. Black Friday har i den grad udviklet sig siden introduktionen på det danske marked, og der er ingen tegn på afmatning i kundernes interesse for den store udsalgsdag.
Årets Black Friday den 29. november satte igen ny rekord i det samlede besøgstal i de 17 shoppingcentre, som DEAS administrerer og driver på vegne af Danske Shoppingcentre, der er et partnerselskab mellem ATP Ejendomme A/S og Danica Pension og markedsførende som investor i Danmark inden for shoppingcentre.
Flere besøgende til shoppingcentrene
Antallet af besøgende steg i år med 3% i forhold til Black Friday i 2018, og det forventes, at Black Friday igen ender på en klar 1. plads over shoppingcentrenes største besøgsdage i 2019.
Den store besøgsvækst på Black Friday 2019 ses jævnt over de 17 centre i porteføljen, både i øst og vest og i store såvel som mellemstore og små centre.
”Black Friday er en særdeles vigtig omsætningsdag i detailhandlen, som vi har stort fokus på at planlægge og klargøre. Vi oplever, at rigtig mange handlende foretrækker shoppingcentrene, der med deres store antal af butikker giver kunderne optimale forudsætninger for at få alle de gode tilbud samlet på et sted,” siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i DEAS.
I modsætning til oprindelseslandet USA er Black Friday ikke en fridag, selvom mange nok kunne ønske det. Kunderne vil gerne nå at handle både inden og efter arbejde, og åbningstiderne i shoppingcentrene afspejler denne tendens.
I Kolding Storcenter slog man dørene op så tidligt som kl. 6.00, og så var der ellers gang i indkøbene hele dagen – helt frem til kl. 24.00.
Vedlagte graf
Se udviklingen i shoppingcentrenes besøgstal på Black Friday i de seneste tre år.
For mere information
Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør, DEAS, mobil 27 75 56 05
Kort om DEAS A/S
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber, som rummer DEAS-koncernens aktiviteter inden for ejendomsadministration samt center management, udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, facility services samt offentlig-privat partnerskab (OPP). DEAS administrerer og udvikler bl.a. 18 shoppingcentre, primært ejet af Danske Shoppingcentre P/S. DEAS servicerer både bolig- og erhvervslejere på vegne af ejendomsselskaber, pensionskasser, fonde samt andelsbolig- og ejerforeninger. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum