Bredøret flagermus fik sit levested lagt i rør
Et levende hegn af træer og krat, en bevokset sti og et vandløb udgjorde en vigtig livsline for bredøret flagermus og otte andre arter af flagermus i Købelev på Lolland.
Men sidste år godkendte Lolland Kommune en ansøgning fra ejeren om at rørlægge vandløbet. Det fik konsekvenser for flagermusen.
I forbindelse med rørlægningen valgte lodsejeren nemlig at jævne træer og krat med jorden.
- Flagermus benytter sig af ledelinjer, hegn og skovbryn, når de jager føde og bevæger sig mellem yngle- og rasteområder i landskabet. De foretrækker især områder, hvor der både er fugtigt, og hvor der er levende hegn. Præcist, som der var ved Købelev, før man fjernede træerne, fortæller Gunvor Thorsen, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening på Lolland.
Danmarks Naturfredningsforening klagede over Lolland Kommunens tilladelse til at rørlægge vandløbet, netop fordi man vurderede, at der var risiko for, at træerne blev fjernet.
Men før fristen for at klage var udløbet, blev træerne uretmæssigt fældet. I dag er den lille, men vigtige livsline for bl.a. bredøret flagermus, erstattet af en pløjemark.
Bredøret flagermus er sjælden
Bredøret flagermus er på den danske rødliste over truede arter og er sjælden i hele Europa. Derfor er bredøret flagermus beskyttet af EU habitatdirektivets Bilag IV.
Bredøret flagermus er truet, fordi der mangler levesteder, hvor den kan finde føde og yngle. F.eks. gamle træer at bo i og levende hegn at finde føde i.
- Danmark er forpligtiget til at beskytte bredøret flagermus og alle de andre arter, der er beskyttet af habitatdirektivet. Vi ved, at disse arter er yderst følsomme over for ændringer i landskabet, og det er vigtigt at dæmme op for den gradvise forarmelse af landskabet og forsøge at vende tilbagegangen blandt arterne, siger Gunvor Thorsen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Flere beskyttede arter har mistet et stykke natur
Vandløbet og hegnet af træer i Købelev udgjorde de sidste rester af et tidligere skovbryn og fungerede som en ledelinje og en økologisk korridor for flora og fauna, som også forbandt sig til den nærliggende skov, Købelev Skov.
Udover ni arter af flagermus er området også hjemsted for løvfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander, der alle er arter, der har krav på særlig beskyttelse.
- Her på Lolland er landskabet domineret af intensivt opdyrket agerland. Markerne bliver større, levende hegn forsvinder og arternes levesteder forringes. Når et område allerede er naturmæssigt forarmet, har fjernelsen selv små stykke nature en stor betydning for arternes overlevelse og muligheder, siger Gunvor Thorsen.
Naturen kan vende tilbage
Danmarks Naturfredningsforening på Lolland klagede over sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der gav foreningen ret i, at fjernelse af levende hegn og bevoksning kunne få uønskede konsekvenser for arterne.
Derfor skal Lolland Kommune nu genbehandle ansøgningen om rørlægningen af vandløbet.
Gunvor Thorsen fra Danmarks Naturfredningsforening på Lolland forventer, at ejeren pålægges at genetablere hegn og sti og genåbne vandløbet.
- Når først naturen er genetableret er jeg sikker på, at flagermusene vil genindvandre og tage området tilbage.
Kontakter
Christa Visholt Jørgensen, journalist
Mail: christa@dn.dk
Telefon: 61 33 33 67
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Forbruget af PFAS-pesticider sætter ny rekord11.6.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods et øget fokus på PFAS-stoffer fortsætter landbrugets forbrug af PFAS-pesticider med at stige. Ifølge ny opgørelse blev der fra 1. august 2023 til 31. juli 2024 sprøjtet med 213 ton PFAS-stoffer.
Grøn aftale skal blive til grøn virkelighed med stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til DN8.5.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) styrker nu indsatsen for at sikre, at trepartsaftalen fører til en reel genrejsning af dansk natur. Det skal ske i samarbejde med danskerne og bliver muliggjort af stor fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
Uklar handlingsplan om Danmarks ulve28.4.2025 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen åbner for regulering af ulve uden dog at være præcise nok for, hvornår en ulv har udvist en adfærd, der gør den til en problemulv. Det rejser kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlere fandt 80 ton skrald på en uge24.4.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 190.000 børn og voksne deltog i landsdækkende affaldsindsamling i starten af april. Nu er det indsamlede affald gjort op. Resultatet giver anledning til optimisme, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum