Juleblomster kan trigge din pollenallergi

Blomsterbuketter og dekorationer er populære i juletiden, men mange af de traditionelle juleplanter kan være et problem for pollenallergikere og de, der er duftoverfølsomme. Det gælder juleblomster som julestjerne, krysantemum, hyacint og lilje, som kan give høfebersymptomer, lyder det fra patientforeningen Astma-Allergi Danmark.
– Vi ved fra vores medlemmer, hvordan julens blomster kan give høfebersymptomer som nys og løbende næse. Derfor er vi meget glade for at glæde alle med en smuk allergivenlig julebuket, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
Astma-Allergi Danmark rådgiver dagligt danskere i, hvordan de kan få en bedre hverdag med astma og allergi. Fx hvordan man kommer igennem juletiden uden høfebersymptomer som nys, kløende øjne og løbende næse. Symptomer, som netop kan blive udløst af visse juleblomster.
Ny allergivenlig julebuket
Hvis du selv eller en af dine nærmeste har pollenallergi, kan du alligevel komme i den rette julestemning med flotte allergivenlige blomster som fx kristtorn og roser, der ikke er kendt for at give gener.
Som noget nyt, kan du også bestille en allergivenlig julebuket, som Astma-Allergi Danmark har skabt i samarbejde med online blomsterbutikken FLOWR. Buketten kan være et alternativ til adventspakken, mandelgaven eller en kærlig værtindegave til årets julefrokost.
Buketten er bundet af roser, mandstro, eustoma og ructus – blomster og snitgrønt, som ikke er kendt for at give gener hos pollenallergikere og dem, der er duftoverfølsomme.
Den allergivenlige julebuket kan købes på FLOWR.DK, og for hver solgt buket donerer FLOWR.DK 10 kroner til Astma-Allergi Danmarks arbejde.
FAKTA:
- Op mod en million danskere har pollenallergi. Heraf har 30 procent også astma.
- Flere af de traditionelle juleblomster dufter meget kraftigt og kan genere pollenallergikere og dem med følsomme luftveje. Det gælder fx blomster som julestjernen og hyacinter.
Kilde: Astma-Allergi Danmark
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Tlf. 20 82 25 76
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en medlemsbaseret patientforening, som arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum