If køber Viking Assistance
28.11.2019 08:35:05 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

Viking fortsætter som et selvstændigt selskab og varemærke og med samme ledelse.
Viking er et førende vejhjælps- og assistanceselskab, og opererer i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
If er Nordens største forsikringsselskab. If forsikrer hver femte bil i Norden gennem egne bilforsikringer og bilmærkeforsikringer via en række førende bilproducenter.
- If og Viking har samarbejdet i mange år og passer godt sammen. Aftalen sikrer et endnu tættere samarbejde, hvilket vil være en fordel for både bilejere og vores partnere i bilbranchen, siger koncernchef i If, Morten Thorsrud.
- Mobilitet og måden at have og bruge bil på ændrer sig markant i disse år. Vi vil sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde gode løsninger for vores kunder. Uanset om kunden ejer, leaser eller har en anden billøsning skal vi sikre en enkel og ukompliceret løsning for kunderne. Med købet af Viking vil If også kunne følge endnu bedre op på kunderne, når de har brug for hjælp, siger han.
I flere lande er det almindeligt, at forsikringsselskaber ejer vejhjælps- og assistanceselskaber, og Ifs koncernchef betragter købet af Viking som en naturlig udvidelse af forretningen.
- If og Viking er begge store, nordiske selskaber med stærke varemærker og leverandører af tryghed i folks hverdag. Virksomhederne deler også visionen om at udvikle gode digitale løsninger for kunderne, og vil samarbejde om at udvikle disse sammen med andre aktører inden for mobilitet, siger Morten Thorsrud.
Viking har 320 servicestationer i sit netværk, som betjener hele Norden. Viking håndterer 1,5 millioner telefonsamtaler og foretager omkring 460.000 assistancer om året.
- Vi er meget tilfredse med aftalen og ikke mindst stolte over at blive en del af Nordens største forsikringskoncern, siger koncernchef i Viking Assistance, Hans Petter Semmelmann.
- Med If som ejer får Viking store muligheder for at videreudvikle forretningen. Vi er nu i en position, hvor vi kan udvide både geografisk og inden for nye forretningsområder, siger han.
- Dette giver os adgang til kompetencer, kapital og kunder samtidig med, at Viking bevares som et selvstændigt selskab og varemærke for at sikre neutralitet og konkurrenceevne over for vores øvrige samarbejdspartnere inden for køretøjer og forsikring, siger Hans Petter Semmelmann.
Købet får ingen praktisk betydning for vejhjælps- og assistancenetværket, ansatte, kunder eller øvrige samarbejdspartnere.
If køber Viking af de nuværende ejere, opkøbsfond forvaltet af AAC Capital Partners og Intermediate Capital Group PLC, samt medlemmer af koncernledelsen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschef
Tlf:3687 4183 / 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder

Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If: Påsken kan afsløre skjulte vandskader i sommerhuse29.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhusejere kan få sig en ubehagelig overraskelse de kommende dage, advarer If.
Fra hovedknubs til fingerskader: Tusindvis af danskere kommer galt af sted i haven21.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tal viser, at mange kommer til skade, når de bruger enten en hækklipper eller en stige.
Situation i Mellemøsten skaber travlhed hos If – tilbyder ekstraordinær hjælp2.3.2026 14:08:42 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af danske kunder henvender sig i øjeblikket til If, især fordi de ikke kan mellemlande i Mellemøsten eller oplever flyforsinkelser.
If: Tøvejr kan give boligejere en ubehagelig overraskelse21.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge forsikringsselskabet bør man særligt være opmærksom på tre typer af skader i weekenden.
Av: Flere danskere kommer til skade i vinteren17.2.2026 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Som fodgænger kan man selv mindske risikoen for faldulykker ved at vælge skridsikkert fodtøj og være opmærksom på glatte veje og fortove, lyder det fra If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
