Presseinvitation: H.K.H. Kronprinsessen overrækker legater
Ønsker pressens repræsentanter at overvære og fotografere Kronprinsessens ankomst, bedes I stå parat ved indgangen til Hotel d’Angleterre senest kl. 13.40. Her vil pressen også blive briefet om eftermiddagens muligheder.
Der vil således være mulighed for at fotografere Kronprinsessen, når Kronprinsessen ankommer til Hotel d’Angleterre kl. 14, hvor Hjerteforeningens
og Børnehjertefondens formand Christian Hassager og Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft tager imod. Desuden er der mulighed for at fotografere, når Kronprinsessen hilser på blomsterbørn (2 hjertebørn/brødre), samt når Kronprinsessen overrækker legater til legatmodtagerne.
Desuden er der mulighed for at fotografere, når Kronprinsessen forlader Hotel d’Angleterre ledsaget af Hjerteforeningens og Børnehjertefondens formand Christian Hassager og adm. direktør Anne Kaltoft til Kronebilen.
Pressefotografer kan fotografere i salen under legatuddelingen. Se desuden vedhæftede program, hvor fotomuligheder er markeret.
Kl. 15.30 og frem vil det være muligt at interviewe de tre legatmodtagere på Hotel d’Angleterre. Dette koordineres med Lotte Bucka på dagen.
Tilmelding er nødvendig til Hjerteforeningen senest tirsdag den 26. november 12.00 til Lotte Bucka på LBucka@hjerteforeningen.dk
Se venligst udførligt program og vejledning. Oplysninger om legatmodtagere samt lægmandsrapporter findes ligeledes i materialet (nedenfor).
Kontaktperson:
Lotte Bucka: LBucka@hjerteforeningen.dk, telefon 33 67 00 19
Program for legatuddeling på Hotel d'Angleterre
Hotel d’Angleterre – Hovedindgangen
Kl. 13.30 Pressen ankommer
Hotel d’Angleterre – Gallerisalen
Kl. 13.45 Fotografer får mulighed for at tage billeder, når Kronprinsessen får overrakt blomster
Kl. 14.00 Ankomst H.K.H. Kronprinsesse
Hotel d’Angleterre – Palmehaven
Kl. 14.04 Velkomst ved Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft
Kl. 14.05 Hjerteforeningens fokus på forskning, forebyggelse og behandling ved Hjerteforeningens og Børnehjertefondens formand Christian Hassager
Kl. 14.10 Præsentation af forskningsprojekt ved Lars Allan Larsen og Canan Doganli
Kl. 14.25 Ladywalk ved formand Ivan Mejlgaard redegør for deres støtte
Kl. 14.30 Præsentation af forskningsprojekt ved Anne Langsted og Sofie Bay Simony
Kl. 14.45 Video fra fodboldskole for hjertebørn.
To hjertebørn interviewes om deres deltagelse i fodskoldskolen ved Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft
Kl. 14.55 Præsentation af forskningsprojekt ved Mina Nicole Händel
Kl. 15.10 Legatuddeling med H.K.H. Kronprinsessen
Gruppefoto af alle legatmodtagere
Kl. 15.25 Fotografer guides til Gallerisalen
Kl. 15.25 Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft og de to hjertebørn overrækker H.K.H. Kronprinsessen en hilsen
Kl. 15.28 Afrunding, farvel og tak ved Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft
Fotografer vil under hele legatuddelingen være placeret bagerst i salen og får ved særlige lejligheder mulighed for at gå frem og fotografere.
Hotel d’Angleterre – Gallerisalen
Kl. 15.30 Fotografering under afsked med Kronprinsessen – fotografer får i Gallerisalen mulighed for at tage billeder af Kronprinsessen, når hun forlader Hotel d’Angleterre.
Hjerteforeningens og Børnehjertefondens legatmodtagere:
BØRNEHJERTEFONDENS LEGATMODTAGER
Professor Lars Allan Larsen fra Københavns Universitet modtager 416.000 kroner fra Børnehjertefonden til sit forskningsprojekt: ”Koordinering af TGF betasignalering under udvikling og misdannelse af hjertet”.
Næsten 1 procent af alle nyfødte har en medfødt hjertefejl. Årsagerne til medfødte misdannelser i hjertet skyldes forstyrrelser i de komplekse mekanismer, der styrer hjertets udvikling.
Lars Allan Larsens undersøgelse baserer sig blandt andet på studier af zebrafisk, der er en anerkendt model til at studere hjertets udvikling. Undersøgelsen giver et vigtigt bidrag til den viden, lægerne har om årsager til medfødte hjertefejl.
HJERTEFORENINGENS LEGATMODTAGERE
Reservelæge Anne Langsted fra Herlev Hospital modtager 901.000 kroner fra Hjerteforeningen til sin forskning i blodpropper i hjertet hos kvinder. Titlen på Anne Langsteds projekt er: ”Blodpropper i hjertet hos kvinder sammenlignet med mænd 1995-2018: Et landsdækkende studie til at forstå den kønsspecifikke ændring over tid og betydningen af medicin og risikofaktorer”.
Blodpropper i hjertet opstår som følge af åreforkalkning i blodårerne omkring hjertet. Åreforkalkning kan give både store og mindre blodpropper. I de sidste 10 år har antallet af både kvinder og mænd, der får en blodprop i hjertet, været nogenlunde stabilt, men heldigvis er antallet af dødsfald på grund af blodpropper faldende.
Læger og forskere tror, at bedre medicinsk behandling af fx forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol og bedre forebyggelse af overvægt, rygning og sukkersyge er årsagen til, at færre dør af blodpropper.
Med afsæt i data fra flere registre vil Anne Langsted undersøge udviklingen i blodpropper gennem de sidste 23 år. Desuden undersøger hun, om der er forskel i udviklingen hos kvinder og mænd. Målet er at finde de medicinske behandlinger, der virker bedst.
Post.doc. Mina Nicole Händel fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital modtager 451.000 kroner fra Hjerteforeningen til sit projekt: ”Langtidsopfølgning af øget idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på at undersøge markører for hjertekarsygdomme blandt unge voksne”.
Den stadigt mere inaktive livsstil i den vestlige verden har ført til, at indbyggere i højere grad bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme. Fx bliver flere børn overvægtige og fede, og flere børn og unge får forhøjet blodtryk.
I Svendborg blev der i 2008 indført flere idrætstimer i folkeskolen. Skolebørnene fik tre gange så mange idrætstimer.
Mina Nicole Händels projekt følger op på initiativet med en undersøgelse blandt skolebørnene i Svendborg, der nu er blevet unge voksne. Undersøgelsen skal kortlægge, om flere idrætstimer i skolerne kan give børn sunde vaner, der følger dem i voksenalderen, og om flere idrætstimer kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Nøgleord
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Ring her for at blive sat i forbindelse med pressekontakten
Information om Hjerteforeningen
I Hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned.
Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.
Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de omkring 476.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os.
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
Kender du Årets Hjerteredder 2025?22.1.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen kårer i samarbejde med Østifterne hvert år Årets Hjerteredder. Nu er tiden inde til at indstille kandidater til årets pris.
Nytårsmarch: Start det nye år med en lokal gåtur27.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens nytårsmarch er et nemt og enkelt startskud til dig, der gerne vil røre dig mere i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum