KAV chai te

Dansk designet chai te overrasker ved international smagskonkurrence

Del
Det dansk designede chai te-mærke KAV har vundet to ud af tre stjerner og en smagspris ved en af verdens største smagskonkurrencer for fødevarer. Nu sigter den danske agent mod det europæiske te-marked.
Direktør Lars Bogs arbejder på at få KAV lanceret på det europæiske marked. (Foto: PR)
Direktør Lars Bogs arbejder på at få KAV lanceret på det europæiske marked. (Foto: PR)

Ved International Taste Award, som bliver afholdt i Bruxelles hvert år, bliver fødevareprodukter fra hele verden vurderet af professionelle smagsdommere. De bedste produkter bliver tildelt op til tre stjerner, som man kender det fra Michelinguiden for restauranter. Det dansk designede brand KAV, der producerer og distribuerer chai te, har vundet to stjerner ved årets Taste Award. Det er nærmere bestemt produktet Chai Latte East Indian Spice fra KAV, som er hædret.

Vi deltager i konkurrencer og smagstests for at få professionel bedømmelse og dermed sikre os, at vi har et kvalitetsprodukt. Derfor er jeg også meget glad for, at vores chai latte er blevet tildelt hele to stjerner, siger Lars Bogs, der er direktør i KAV og medejer.

KAV modtog yderligere en Superior Taste Award, som man tildeler produkter, der skiller sig ud i deres kategori med særlig god smag.

– Man synes jo altid, at ens eget produkt er det bedste, men hånden på hjertet, så havde vi nok ikke turdet håbe på, at vi både fik to stjerner og en smagspris med hjem. Det føles rigtig godt med så flot professionel anerkendelse, tilføjer Lars Bogs.

Next stop, Europa

KAV er blandt de største producenter af chai-produkter til det danske marked. KAV har oplevet en stigende efterspørgsel de seneste 5 år, og det skyldes ifølge Lars Bogs, at danskerne nu har taget chaien til sig. Den søde og krydrede drik er blevet drukket i Østen i hundredvis af år, men den er stadig forholdsvis ny i Danmark. KAV har hovedsæde i USA, hvor de både producerer og distribuerer produkter til over 22 lande, men man mangler at få hul igennem på det europæiske marked. Men det kommer til at ske nu, forklarer Lars Bogs:

- Vi har netop deltaget på fødevaremessen Anuga i Køln med det formål at udbrede kendskabet til KAV på det europæiske marked og præsentere vores produkter til distributører og forhandlere. Vi arbejder i første omgang på at få vores produkter ud til de tyske, franske og italienske forbrugere.

Te-salget boomer om vinteren

Chai-te er typisk en varm, sød og krydret drik, og netop derfor bliver den ofte forbundet med efteråret og vintermånederne, hvor man kan have brug for noget varmt og krydret at styrke sig på. Lars Bogs bekræfter da også, at det er i vinterhalvåret, at salget boomer.

- Efter min mening kan man drikke chai året rundt, men der er nok mange, der forbinder chai te med de kolde måneder. Vi kan i hvert fald se, at det er på dette tidspunkt hvert år, at salget stiger meget, afslutter Lars Bogs.

Nøgleord

Kontakter

Emil Ulrichsen


Kontaktperson, Epicent PR


Mail: eul@epicent.dk


Telefon: 78 70 09 25 | 60 98 18 86

Billeder

Direktør Lars Bogs arbejder på at få KAV lanceret på det europæiske marked. (Foto: PR)
Direktør Lars Bogs arbejder på at få KAV lanceret på det europæiske marked. (Foto: PR)
Download
Lars Bogs, direktør i KAV, kunne både tage to stjerner og en Superior Tase Award med sig hjem fra Bruxelles. (Foto: PR)
Lars Bogs, direktør i KAV, kunne både tage to stjerner og en Superior Tase Award med sig hjem fra Bruxelles. (Foto: PR)
Download
Det er produktet Chai Latte East Indian Spice fra KAV, som er blevet hædret. (Foto: PR)
Det er produktet Chai Latte East Indian Spice fra KAV, som er blevet hædret. (Foto: PR)
Download

Links

Information om KAV chai te

KAV chai te
KAV chai te



KAV er en serie af chai te-produkter i høj kvalitet, som er uden kunstige smagstilsætninger og fri for GMO. KAVs produkter er instant, og de er dermed lette at tilberede med vand og mælk på få minutter. KAV findes på det skandinaviske marked og i USA. Læs mere om KAV

Følg pressemeddelelser fra KAV chai te

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye