Folkekirkens Nødhjælp

Hilda Heick sælger geder i Søborg

Del
Fredag den 29. november klokken 14.00 står Hilda Heick bag disken i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik på Søborg Hovedgade.

Her vil den kendte sanger og entertainer hjælpe butikkens frivillige med at betjene kunder og sætte varer på hylderne. Men Hilda Heick har også en anden vigtig opgave på dagen. Hun skal også sælge geder til gavn for verdens fattigste.

Hilda Heick er ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, og i 2017 rejste hun sammen med sin mand, Keld Heick, til Nepal for at besøge fattige familier, der har modtaget geder gennem den populære kampagne ”Giv en ged”.

”Det var en stor oplevelse at rejse til Nepal og se, hvordan hjælpen gør en forskel. Keld og jeg har givet utallige geder væk i gave. En buket blomster er jo hurtigt væk igen, og vores venner og familie mangler ikke materielle ting. Her kan vi faktisk give en gave, som hjælper en fattig kvinde og hendes familie til at få en bedre fremtid,” siger Hilda Heick.

Hilda Heicks besøg vækker stor glæde hos personalet i butikken på Søborghovedgade. De ser frem til at få en hjælpende hånd på dagen, men de håber også, at Hilda Heick kan trække ekstra mange kunder til.

”Vi glæder os rigtig meget, og det bliver utrolig spændende at høre om Hilda Heicks rejse til Nepal. Forhåbentlig kan hun inspirere en masse kunder til at købe geder, for ”Giv en ged” er en gave, som virkelig nytter og gør en stor forskel for en fattig familie i Nepal eller Malawi,” siger Karen-Margrethe Lindegaard, der i 17 år har været frivillig i genbrugsbutikken i Søborg og er leder af butikken.

Hvad er ”Giv en ged”:

Giv en ged blev lanceret af Folkekirkens Nødhjælp i 2006. Siden er gavekataloget vokset, og i dag sælges både høns, køkkenhaver, træer, overlevelsespakker, solcellelampe og meget andet. Læs mere på  givenged.dk.

Velgørenhedsgaver kan være livsændrende for fattige familier. Når du køber Giv en ged-gaver, får du et gavekort som bevis på, at du har hjulpet en familie i et af verdens mest udsatte områder. Vi sørger for, at familien ikke kun får en ged men også får undervisning i gedehold, og hvordan geden kan give størst gavn. Geden giver nemlig ikke kun mælk, kød og skin. Den giver også kid, som kan sælges på markedet og gedeekskrementer, der kan bruges på marken som nyttig gødning. 

For yderligere information kontakt venligst: Christina Pedersen, Folkekirkens Nødhjælp, email:chpe@dca.dk, tlf: 28744669

Nøgleord

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye